∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Richard 3. Hamlet Scenen på Kronborg – Shakespearefestival, 2019.
Shakespeares titelperson Richard 3. er en interessant, men også frastødende figur fra verdensdramatikken. Ond fra først til sidst og med en stribe mord i kølvandet. En serieforbryder med et eneste motiv: kongekronen og magt over alle de andre, som har set skævt til ham, fordi han er født med en deform krop. Virkelighedens Richard 3. var vist ret normal af statur og levede 100 år før Shakespeare, der med hjælp fra forskellige kilder, i 1592-93 skrev dette kongedrama, som samtidig er en deprimerende tragedie.
Det er ikke et af mine favoritdramer, dertil er det alt for sort, men Richard 3. kan spilles behændigt og begavet, så det ikke kun handler om tilsyneladende ondskab eller manglende empati.
Richard III – Hamletscenen. 2019. Casper Crump. Foto: Bo Nymann.
Det er al ære værd, at Hamletscenen med chefen selv, Lars Romann Engel som instruktør, prøver kræfter med ”Richard 3.”, selv om det er en lidt spicy historie at servere på en dansk sommeraften.
Casper Crump i titelrollen har fuld dækning for denne krampagtige, måske ligefrem påtagede ondskab, som kendetegner Richard 3. – der i øvrigt det meste af stykket jo blot er Richard, Jarlen af Gloucester. For det er pointen, at da stykket begynder, er der ret langt til den attråede kongekrone. Flere brødre og nevøer må derfor ryddes af vejen, og et par ægteskaber indgås. Men har man magt eller tilkæmper sig den, er der altid både lejemordere og villige kvinder ved hånden.
Casper Crump spiller skurken for fuld udblæsning med masser af kraft i begyndelsen, men heldigvis også fine, stille stunder, som der skal være. Det havde dog nok været fornuftigt at økonomisere mere med de høje volumener. Det sproglige fungerer i øvrigt fint og ganske imponerende med den megen tekst, der kun sjældent indgår i dialoger. Hele forestillingen er jo på engelsk, men med danske overtekster. Ensemblet er halvt dansk, halvt engelsk, men det kommer jeg tilbage til.
Richard III. Hamletscenen. 2019. Foto: Bo Nymann.
Richard 3. figuren er ganske klart fremstillet. Han vælger i begyndelsen at være ond og iscenesætter derefter en række hændelser omkring sig for at nå frem til målet: kronen. Den samlede fortolkning af stykket er derimod ganske svær at fange.
I programmet står der en hel del, som peger i retning af, hvad forestillingen på det teoretiske plan ønsker: Det er noget om mennesker med fysiske handicap og stigmatisering. Derfor er bl.a. Elsassfonden sponsor. Det har også betydet, at rollen som dr. Elisabeth, gift med Richards ældre broder og mor til de to sønner, der bliver ofre for Richard, er en døvstum, engelsk skuespillerinde. En interessant idé, som nok synes rigtig på papiret, men i praksis bliver ganske uklar. Ligeledes er det også svært at forstå, hvorfor halvdelen af skuespillerne er engelske og halvdelen danske. Forestillingen spilles i Helsingør og skal, så vidt jeg kan se, ikke videre. Der er en udmærket tekstmaskine, men den kunne jo have vist Shakespeares originale tekst og givet et samlet dansk skuespillerensemble danske ord i munden. Det havde skabt mere varme og flere nuancer i spillet og havde gjort historien mere nærværende. De britiske skuespillere er i øvrigt udmærkede, men flere af dem har en anden, ganske rap, britisk spillestil. Derved deler forestillingen sig nok ret utilsigtet.
Richard III. Hamletscenen. 2019. Foto: Bo Nymann.
Scenografisk er det en landvinding, at scenen i år åbner sig mod slotsmurene. For nogle få år siden rykkede Hamletscenen permanent uden for slotsgården, som var en mageløs kulisse. Nu er der en rektangulær scene med publikum på stillads. Scenografen Catia Hauberg Engel har igen i år skabt scenografien. Og har lært af de tidligere år og skabt en luftig dekoration med labyrintiske halvcirkler, der kan bevæges. Det fungerer godt, men bliver nok lidt trivielt mod slutningen med alle disse evigt bevægelige halvcirkler. Og sort og jernagtigt er det – her er ingen nåde. Da kostumerne også er mørke, primært sorte – i moderne city trash stil, bliver hovedindtrykket sortsyn og dyb tragik. Det ville have været befriende med blot en lille solstråle – eller glimt af månen. Der må jo være liv efter Richards endeligt.
Richard III. 2019. Hamletscenen. Foto: Bo Nymann.
Lydkulissen får hele armen, så man indimellem tror, at det et lokalt tordenvejr. Det er synd med al den larm, som på gammelnaturalistisk vis understreger de tragiske højdepunkter. Gode skuespillere kan sagtens via replikker og gestik forklare handlingens udvikling, og det er unfair, at de flere gange skal kæmpe imod højtalerlarmen.
Og sådan er der mange ideer, som skyder lidt i alle retninger og på en eller anden måde står i vejen for, at skuespillerne kan finde fælles fodslag og stå sammen om at fortælle den tragiske historie om en mand og hans ustoppelige ondskab.
Skuespillerensemblet er i øvrigt veltrimmet. Annelise Gabold, som en dansk version af Maggie Smith, gør det fint som en gammel hertuginde, Mads Knarreborg og Rikke Lylloff ligeså. Flere af de nødvendige roller, bl.a. Richards to nevøer optræder på en bagskærm. Det virker lidt mystisk, som om der pludselig er skypet til dem eller er de på en maximobiltelefon?
Desværre er der mange små irritationsmomenter i iscenesættelsen, som dermed blokerer for en dybere forståelse af den tragiske historie om en mand og hans ondskab.
Promotionbillede af Richard 3. Ikke fra forestillingen. Hamletscenen. 2019. Foto: Søren Meisner.
Der spilles indtil d.23.8. udendørs. Om aftenen kl. 20. Husk varmt tøj og tæpper.
Allerede kl.19.15 hver aften fortælles en folkelig historie om William Shakespeare og hans eventuelle relation til og besøg i Helsingør. (For slottet Kronborg nævnes ikke i ”Hamlet”). I alle mulige forklædninger som diverse forskere spiller skuespilleren Adam Brix på bedste stand up maner. Det er hæsblæsende og indimellem sjovt, men som optakt til tragedien “Richard 3.” måske ikke den bedste opvarmning. Dog dygtigt afleveret af Brix.
Richard 3.:
Richard: Casper Crump
Clarence, Catesby, Tyrrel: Mads Knarreborg
Kong Edward IV, 2. morder, Biskoppen af Ely, Londons Borgmester: Tony Bell
Buckingham: Keith Dunphy
Hastings: Gerard McDermott
Brakenbury, Ratcliffe, Budbringer: Jakob Femerling Andersen
Lady Anne, 1. morder, Richmond: Rikke Lylloff
Hertuginden: Anne-Lise Gabold
Dronning: Jean St Clair
Prins Edward (video): Oscar Gries-Bourgouin
Richard, Duke of York (video): Benamy Shore-Heltoft
m.fl.
Forfatter: William Shakespeare
Instruktør: Lars Romann Engel
Scenograf: Catia Hauberg Engel
Musik: Mike Sheridan
Dramaturg: Nila Parly
Producent: HamletScenen