∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hurtigtløbende og underholdende Robin Hood og co. på Folketeatret.
Det er ikke hver dag en familieteaterforestilling er så underholdende, at man ligefrem morer sig. Med den nye ”Robin Hood” på Folketeatret og en sprælsk Christopher Læssø i titelrollen er det lykkedes den herboende norske instruktør Frede Gulbrandsen at sætte fut i alle – både musikere, skuespillere og scenografen Julie Forchhammer.
Robin Hood. Folketeatret. 2020. Pressefoto.
Stillen er en blanding af britisk underholdningsteater og tegneserie, godt understøttet af den muntre scenografi, der i første akt er et behændigt bagtæppe, der ruller og ruller. Som et Bayeux–tapet (uden farver) vises nye lokaliteter i det uendelige. Fikst og sjovt påfund, som giver en god middelalderfornemmelse. Og det bliver ikke mindre lattervækkende, når den gode Robin Hood selvfølgelig på et tidspunkt skal gøre noget godt for de fattige børn. Ind på to træstænger kommer 10-12 karikaturtegninger af store børnehoveder på små kroppe (stadig uden farver). Op og ned hopper stængerne, som var det levende lopper. Og da ungerne skal gemmes væk for fjenden, er det bare om at gelejde stængerne ud. Sådan klares det!.
Også kærligheden imellem de forskellige kvinder og Robin Hood har denne let pjattede og alligevel alvorlige tone, som bl,a. kendes fra engelsk teater, når der spilles Shakespeare udendørs bl.a. i The Globe.
Robin Hood. Folketeatret. 2020. Tegning af Claus Seidel.
En lille renaissancetrio giver den rette sound af norengelsk skov og får tempoet lagt, som var man til riverdance. Ingen får lov at holde sig i ro på scenen.
Det er vel også instruktørens gode indflydelse, der får sproget til at flyde godt hos alle medvirkende (minus et par grammatiske fejl – eks: Hun ledte efter sin far, og ikke hendes far .. ) Nu må de lære det, for hvis ikke skuespillere (og tv-værter) taler et grammatisk korrekt sprog, er dansk snart dømt ude. At der i Henrik Lykkegaards oversættelse er puttet et par sjove nudanske udtryk ind som ”seriøst” er ok og udløste glæde hos det unge publikum i salen. På samme vis er det sjovt, at mændene hilser coronaagtigt med albuer og skosnuder. En enkel advarsel om IKKE at tage en kvinde på låret er sjov og befriende. Heller ikke ansigtsmaskerne går ram forbi, men ikke i lange sætninger, kun i fikse splitsekunder. Fin, fin opdatering der giver lidt til både de unge og skabsradikale voksne.
Robin Hood. Folketeatret. 2020. Medv. Mathias Sprogøe Fletting. Tegning af Claus Seidel.
Det er en importeret bearbejdelse af den klassiske historie om den åh så menneskevenlige Robin Hood. Teksten er klar og uden for mange krumspring, og skuespillerne griber alle deres specifikke roller. Jesper Riefensthal er en fortræffelig fortæller, som også giver den som en bangebuks af en munk. Også resten af ensemblet yder deres bedste.
Instruktøren Frede Gulbrandsen har tidligere, bl.a. på Moesgaaard og i Ulvedalene med Det Kongelige Teater i”Røde Orm” vist, hvad han kan vride ud af skuespillerne. “Robin Hood” opviser flot ensemblespil, hvor herrerne har bedre diktion, end man er vant til at høre for tiden på danske scener – også på det allerstørste teater!
Robin Hood. Folketeatret. 2020. Christoffer Læssø. Tegning af Claus Seidel.
Historien behøver vist ingen omtale. Vi kender den, men her undgås den farlige selvgode retfærdighedsfølelse, som altid lurer. I stedet er det en ren og ubesmittet indignation, som er drivkraften bag adelsmanden Robin, de fattiges skytsengel. Selvfølgelig hædres han til sidst, får en god og brav kvinde og ikke mindst det fædrende slot og med jorde tilbage. For vi er jo stadig i det 12. århundrede, hvor en mand uden jord ikke er værd at lytte til.
“Robin Hood” på Folketeatret er simpelthen en god oplevelse takket være hele holdet. Dermed er Folketeatret lige nu den sjoveste mulighed for godt familieteater i hovedstaden.
Men aldersgruppen – det tør jeg ikke sige noget om. Måske var det mere for voksne?
Dramatiker: Ken Ludwig
Oversættelse: Henrik Lykkegaard
Instruktion: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Julie Forchhammer
Koreografi: Sofie Akerø
Kampkoreografi: Klaus Hjuler
Komponister: Jullie Hjetland, Kirstine Lindemann, Hans Find Møller
Medvirkende: Christopher Læssø, Emilie Rasmussen, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes, Mathias Sprogøe Fletting, Jesper Riefensthal