∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Intens og gribende.
John Mogensen(1928-1977) kan i lighed med Kim Larsen betragtes som en Dansk National Skjald. Han har skrevet sange, sunget, spillet samt rørt vores hjerter i årtier. Tænk bare på Så længe jeg lever, Nina kære Nina og Der er noget galt i Danmark. Vi kan alle synge med på dem. Og vi elsker dem. Stadigvæk.
I Ole Bornedals nye film Så længe jeg lever om John Mogensen(Rasmus Bjerg), følger vi ham fra han er ca. 10 år og ambitiøs forsanger i Københavns Drengekor op igennem en tumult karriere til han dør udbrændt kun 48 år gammel.
Han har ikke haft et nemt liv. I sine tidlige år var han et musikalsk vidunderbarn, men allerede den gang kæmpede han med perfektionisme og præstationsangst, noget der fulgte ham hele livet. Filmen giver et indtryk af John Mogensens op- og nedture som musiker, ægtemand og far. Hans egentlige karriere startede, da han blev medlem af den populære danske popgruppe Four Jacks, som også inkluderede Otto Brandenburg, før han gik solo.
Mogensens egentlige store gennembrud fik han i 1971, med sangen Der er noget galt i Danmark. Fra da af kunne han samle tusindvis af begejstrede fans til sine koncerter.
Johns enke Ruth Mogensen var i begyndelsen skeptisk over at Bornedal skulle lave en film om hendes mand. Hun var bange for, at den ville fokusere for meget på hans svagheder herunder hans alkoholmisbrug og fornedrelse. Og man forstår det godt, når man ser filmen. Det er netop de billeder, der sætter sig fast på nethinden, når man har forladt biografen. Manden var jo genial på sit felt. Han kunne samle hele Danmark med sin musik. Der burde efter min mening have været mere fokus på denne side af ham.
Et lidt bizart islæt i historien er, at drengen John Mogensen som et alta ego følger den voksne John Mogensen. Vi ser scener, hvor de to taler sammen. Den eftertænksomme og kloge 10 årige og den rådvilde voksne John Mogensen. Det virker søgt. Ligeså gør en scene, hvor teenagedatteren går amok og sætter ild til husets garage og samtidig med, at hun render rundt omkring bålet uden en trævl på kroppen.
Når det er sagt, er Så længe jeg lever en rigtig god film. Det skyldes ikke mindst Rasmus Bjergs enestående fortolkning af John Mogensen. Han spiller indtil mindste detalje med en imponerende autencitet og styrke. Han er John Mogensen. Det er Bjergs første store dramatiske filmrolle. Han har tidligere spillet med i diverse komedier som Iqbal og superchippen og Alle for en-to-tre komedierne. Helle Fagralid yder også en flot præstation som den tålmodige Ruth, der elsker sin mand, men må sande, at han er svær at nå. Hun havde senest hovedrollen i Niels Malmros’ Sorg og Glæde, som hun modtog en Robert for i 2014.
Den prisbelønnede instruktør Ole Bornedal kender vi fra et hav af film og tv-serier. Herunder tv-serierne Nattevagten og 1864 samt senest filmen Dræberne fra Nibe .
John Mogensen har givet os nogle fantastiske sange, der rammer lige ind i hjertekulen. Melodier og tekster der kan tale til alle generationer. Gå ind og se filmen og bliv grebet af manden med et stort hjerte og et enestående talent.
Instruktør: Ole Bornedal
Fotos og trailer: MISOFILM og NORDISK FILM
Premiere 8. marts 2018