∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sne er det magiske. Det kan forandre verden på en nat. Sne er drøm og forventning. Sne er også billedet på alt det, der ikke kan fanges på et regneark. Alt det der giver lyst til endnu en dag. VIGGA BRO
Vigga Bro har lige fejret rund fødselsdag, og på bedste Broadway-manér holdes premieren på ”Sne” i København – efter flere dags turné i provinsen.
plakat til “Sne”.
Forestillingen ”Sne” er fascinerende og samler alt det, som Vigga Bro har arbejdet med igennem sit lange kunstneriske virke. Hun begyndte inden for det etablerede teater, men skippede de store scener til fordel for et arbejdsomt liv bl.a. i Teatergruppen Banden med hjemsted i Odense. Derefter fortsatte Vigga Bro på egen hånd som både skuespiller, instruktør og historiefortæller. Her har Dario Fo været en markant inspirationskilde. Sammen med sin afdøde mand, musikeren Erik Moseholm, skabte hun en smuk duo med musikalske programmer.
Alt det og mere til er med i ”Sne”. Vigga Bro er nu flankeret af to musikere og komponister: Ida Bach Jensen og Birgit Løkke på henholdsvis bas og perkussion. De skaber spændende lydrum som perfekte indramninger af de historier, Vigga Bro fortæller.
Det hele handler om Grønland – det forjættede land, som virkelighedens Vigga vist også har drømt om, men aldrig besøgt. De store vidder, den hvide sne, Knud Rasmussen og først som sidst stilheden. ”Hvordan spiller man stilheden?” spørger Vigga på et tidspunkt perkussionisten. Hun svarer tilbage med masser af ramasjang og efterfølgende STILHED.
Historierne afløser hinanden, mens Vigga Bro, som en rigtig historiefortæller, sidder stille på en høj stol midt på scenen. Men engang imellem tages turen ned på gulvet for at lade stolen blive til slæde. Først er vi i barndommens Fredericia ved juletid, og der falder sne. Men så begynder de grønlandske historier at pible frem: stærkest står historien om drengen, der bliver moppet og derfor drager af sted. Han møder en rar mand, som sender ham ud i livet mange år senere, da drengen er blevet voksen og har erhvervet sig alle de færdigheder, en rigtig fanger skal besidde. Men hvem er den gode gamle mand? Han forsvinder blot, og det gør også både det ubehagelige og det gode.
Disse grønlandske fortællinger har et kraftigt skær af mystik over sig. Så hvis vi oversætter dem til vores dagligdag ”på jorden at blive liv”, kommer vi nok til kort. Heller ikke afslutningsberetningen, om den stille død, lader sig transformere hjem til 2000, Frederiksberg. For her falder ingen sne, der kan dække over fortidens liv og ugerninger og gøre verden smuk igen, for en stund!
I Viggas Bros fortællerunivers synes alt muligt. Og, kan jeg tilføje, det hele er fortalt så let og muntert, at vi klarer det uden tårer. Heldigvis.
Scenografen Gitte Kath har skabt et stilfærdigt blåt univers, som harmonerer med snefornemmelsen, for hvidt skal det jo ikke være. Dramatikeren Anna Bro har stået for det dramaturgiske og instrueret.
Forestillingen spiller kun få dage nu, men kommer tilbage til april 2018.
Dramatiker og fortæller: Vigga Bro
Komponist og bassist: Ida Bach Jensen
Komponist og perkussionist: Birgit Løkke
Dramaturg og instruktør: Anna Bro
Scenograf: Gitte Kath
www.sortehest.dk