∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sommer i Tyrol på Folketeatret.
Der er både ironi, munterhed og en raffineret musikside i Rolf Heims dekonstruerede ”Sommer i Tyrol”. Grebet er rigtigt. For selv om vi måske savner at kunne falde til ro på en bjergtop med udsigt til alpevioler og Lederhosen, ville en 1:1 version af den gamle traver fra 1930 have været ubærlig.
Dengang i mellemkrigstiden var “Sommer i Tyrol” vel dejlig eskapisme. En dansk filmversion fra 1964 med både Lone Hertz, som kæmpede med s’erne, og Karl Stegger og Ove Sprogøe som konkurrenter i herreundertøj samt overkelner Dirch Passer – huskes stadig.
Rolf Heim må have nærstuderet filmen, for flere af figurerne har nogle raffinerede henvisninger til forbillederne. Det gør ikke noget, tværtimod.
Men denne bagatel af en historie har kun været levedygtig, fordi der er nogle vidunderlige sange, som vi stadig kan nynne med på i helt andre sammenhænge. ”Ja, ja nu kommer jeg” ,…. og ”Man kan da ikke gøre for, at man har charme” og mange flere.
Rolf Heim har fået det bedste ud af alle skuespillere og musikere med kapelmester Nikolaj Heyman i spidsen. Musikerne holder den modernistiske fane højt og tager selvfølgelig også bjergdyremasker på for dermed rent kunstnerisk at blive ”up to date”(!).
Pelle Emil Hebsgaard i Sommer i Tyrol. 2021. Folketeatret. Tegning af Claus Seidel.
At være moderne og glemme alt om det gammeldags syngespil får Pelle Emil Hebsgaard også lov til, da han uden for nummer og foran tæppet efter pausen fyrer et helt potpourri eller medley af. Med henvisninger til al det bævl, som de seriøse danske popsangere i de seneste årtier har sunget om kærlighed, er Hebsgaard på suveræn hjemmebane. Publikum jubler, mens Medina, Steffen Brandt, Thomas Helmig og alle de andre nok burde være lidt pikerede.
Pelle Emil Hebsgaard er hoppet ind i rollen som overtjeneren for få uger siden og gør det upåklageligt, men er afgjort bedst, når han får lov til at bruge kroppen og den gode sangstemme. Også en parodi på Beyonzes “Single ladies” sidder lige i øjet, og publikum er med. At det ikke har så meget at gøre med “Sommer i Tyrol” viser blot, at selv om instruktøren Rolf Heim har gjort et stort arbejdet og prøvet at mixe den gamle “Sommer i Tyrol” med lidt “Halløj på badehotellet” samt med diverse referencer tilbage til den gamle danske film, så har han ikke fået alle ender til at mødes. Regnestykket går ikke helt op.
Troels Malling og Pelle Emil Hebsgaard i Sommer i Tyrol. 2021. Folketeatret. Tegning af Claus Seidel.
Forestillingen er dog et sjovt og samtidigt bud på folkelig underholdning uden at lefle nedad. Skuespillerne giver meget til løjerne. Troels Malling har nogle eminente øjeblikke i bl.a. sangen “Man kan da ikke gøre for, at man har charme”. Også den unge Clara Ellegaard har et fint og komisk talent. Maria Mondrup viser endnu engang nye sider af sit alsidige talent. Meike Bahnsen, som den elegante kromutter, der til sidst får overtjeneren, har det lidt svært med stemmen i talescenerne, mens hendes sange går fint hjem.
Forestillingen er dermed moderne underholdning på et tidspunkt, hvor ingen af os rigtig har besluttet, om vi vil le eller græde, om vi skal nøjes med at se det tragiske i livet sat på scenen eller kan give os selv lov at forspise os på en veltillavet musikalsk lagkage – hvor hvert lag afslører nye overraskelser.
Folketeatret serverer i hvert fald folkelig underholdning på et raffineret niveau.
Sommer i Tyrol:
Instruktion og bearbejdning for Folketeatret, efter oprindelig bearbejdning i samarbejde med Jens Chr. L. Led: Rolf Heim
Oversættelse: Mogens Dam og Jens Louis Petersen
Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen
Koreografi: Peter Friis
Musik: Ralph Benatzky
Libretto: Erik Charell
Musikalsk ledelse og arrangement: Nikolaj Heyman og Niels Søren Hansen
Kapelmester: Nikolaj Heyman
Musikere: Nikolaj Heyman, Tom Bilde, Henrik Silver
Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Troels Malling, Clara Ellegaard, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass, Katrine Schmidt Nørgaard.
Pressefotos: Gudmund Thai.
Gik i pausen. En uudholdelig omgang ævl og pjat.. og smækken med dørene i en utrolig kedelig dekoration Elendig sang og musik. Hvis det er det der skal til for at more et dansk publikum, så er vi da ved at blive totalt flade og afsporede. Slapstick af værste klasse.
Tak for kommentaren. Forestillingen ændrede sig desværre, da den blev sendt på turné, bl.a. var scenografien endnu mere “mager” og et par af skuespillerne var skiftet ud. Den friskhed, der oprindelig var – syntes forduftet – og det var så, hvad du oplevede. Det var synd for dig.