Af Ulla Strømberg.
AROS i Aarhus har åbent hver dag – og på hverdage til kl.21!
AROS, det store kunstmuseum i Aarhus, er blevet til et kulturelt varehus i ordets bedste og værste betydning. En mandag formiddag i juli vrimlede det med mennesker i alle aldre, familier med klap- og barnevogne og masser af turister, som kom fra mange af de lande, vi har været bange for at rejse til.
AROS. Joseph Beuys (1975). Egen samling. Foto: US.
Selvfølgelig er det godt, at så mange søger mod de kulturelle goder i denne vanskelige tid. Hatten af for museerne i Aarhus, der har åbent alle ugens dage, for det er et særsyn! Men AROS er et stort og lidt forvirrende kulturhus, og der er langt fra 10. etages panorama til kælderens interessante videoer.
To highlights
I AROS er to ting givet på forhånd: et besøg på øverste etage hos Olafur Eliassons værk med den mundrette, engelske titel: Your Rainbow Panorama – og så en evig jagt på THE BOY, museets vartegn. Hvor står han i år?
The Boy på AROS. Tumult i spejlkabinettet. Foto: US.
På bedste Louvre-manér, og på fuld højde med de foranstaltninger, der er omkring ”Mona Lisa2, har ”The Boy2 nu fået sit eget rum, hvor man står i kø for at komme ind og derefter går i cirkel rundt om drengen i hans helt personlige spejlkabinet. Så kan man tage alle de selfies, som nu mobilen kan rumme. Der er lidt juleudstilling over det. Folk syntes henrykte, og de små børn skreg ikke så meget i de par minutter, de var sammen med giganten.
Museets historie
Allerede i 1859 fik Aarhus sit første kunstmuseum. Siden er samlingen rykket lidt rundt for i 1967 at havne i C.F. Møllers nye bygning i yderkanten af Universitetsparken. Det var ikke så velfungerende til kunst, havde egnet sig bedre som møbellager, og i årtier kæmpede den daværende dynamiske museumsdirektør, Jens Erik Sørensen, for at få et nyt stort museum. Det lykkedes. I 2004 kunne museet genåbne i det mere end 20.000 kvadratmeter store Smidt, Hammer og Lassen-hus tæt på Musikhuset. I 2011 kom Olafur Eliassons Regnbue til. Allerede et par år efter begyndte drømmen om en underjordisk installation. Den er nu ved at blive en realitet. Pengene er der, værket af amerikaneren James Turrell ligeså, så nu skal der snart udvides. Museet har næsten en million besøgende de gode år og ligger derfor på førstepladsen blandt danske kunstmuseer. Men det behøver ikke være mængden af publikummer, der skaber successen. For mange mennesker kan også udhule den gode oplevelse.
AROS, udstillingen Mythologies. Damien Hirst: Mermaid. (2014). Privat samling via Gagosian . Foto: US.
Aktuelle udstillinger sommeren 2020
En spændende udstilling, som gemmer sig bag titlen ”Mytologies” (hvorfor ikke på dansk?) viser adskillige værker af vidt forskellig art på to etager. (Skulle være åbnet i april og slutte i oktober.) Desværre en udstilling uden en papirguide, kun et kilotungt katalog til flere hundrede kroner, men fornuftige vægtekster. På niveau 1 ses store moderne værker, hvor bl.a. et par billeder af Anselm Kiefer gør indtryk. Oppe på etage 5 findes en perlerække af spændende værker, hvor ikke mindst i de sidste rum bl.a. Bertel Thorvaldsens skulpturer synes underskønne i nye omgivelser med gul baggrund. Også museets eget Martinus Rørbye-billede fra Kontantinopel er altid en glæde at betragte.
Udsnit af maleri af Martinus Rørbye. AROS. Foto: US.
Igen med engelsk titel: ”Human Nature” – værker fra museets egen samling på niveau 8. Også under engelsk titel: ”Far from Home”, på niveau 6: museets egne værker! Her er mange perler, men nu er der sat diverse vulgære tapeter op som baggrund. Det er meget irriterende og overflødigt. Værkerne kan tale selv. Abildgaard på julepapir! Men gode er værkerne, ikke mindst i rummene med Giersing og Richard Mortensen og ved udgangen Per Kirkeby, Hein Heinsen og andre fra de allerseneste årtier.
AROS. Hein Heinsen: Skulptur.1984. Foto: US.
‘
Træt og lidt forpustet rammer man stueetagen til sidst, niveau 4, men der er for mange mennesker til at finde ro til en kop kaffe, og der mangler en papirguide, hvor man kan genopfriske de mange indtryk og lagre dem i de rigtige erindringskasser. I øvrigt er museet næsten renset for siddepladser.
En ønskeseddel til museets norske direktør
AROS lever mere end nogen sinde, ganske imponerende. Det er forståeligt, at museets norske direktør, Erlend Høyersten, tilbage i juni gerne ville åbne dørene så hurtigt som muligt. Men gad vide, om han vidste hvilke store publikumsmasser, der ville hjemsøge kunsten.
Og en ønskeliste:
Flere små brochurer til at tage med hjem om udstillingerne
Mere forklaring i stueetagen om de forskellige udstillinger
Flere siddepladser
Og gerne flere stille siddepladser rundt om i huset. Men måske er de der, men kunne bare ikke se dem for klapvogne og bletasker.
Åbningstiderne er formidable:
Mandag – fredag: 10-21
Lørdag – søndag: 10-17
Og husk halv pris til begyndelsen af august.