Kommentar af Ulla Strømberg.
Designmuseum Danmark, Vejle Kunstmuseum, Gl. Holtegaard, Øregaard Museum og flere museer under Helsingør Kommune vender denne sommer ryggen til publikum.
Corona-tiden har lært os, at vi skal være positive. Derfor tager jeg også rundt på mange museer og prøver efter bedste evne at anbefale alle de gode egenskaber og muligheder, hvert enkelt museum rummer. Flere har dog bebrejdet mig, at jeg er for ukritisk. Men jeg troede jo, at man skulle være positiv. Så her følger en lille liste over aktuelle museumsskuffelser.
Museet Flynderupgaard i Helsingør Kommune set udefra. Foto: US.
Designmuseum Danmark
Den største skuffelse er nok Designmuseum Danmark i København. Museet er lukket i de kommende 18-24 måneder. Det blev meldt ud midt i Corona-krisen. Begrundelsen var, at museet i de seneste år havde været i stand til at trække så mange udenlandske gæster til huset, at hele økonomien og driften var baseret på turisterne. Nedlukningen af Danmark og de lukkede grænser efterfulgt af diverse restriktioner var simpelthen var for meget for museets økonomi. Så var det nemmere at afskedige mere end halvdelen af personalet. Museet har ikke oplyst, om det var løst ansatte vagtpersoner eller fagfolk, der blev sagt op. Dermed blev det gamle Kunstindustrimuseet den første og stadig største kulturinstitution, der i den grad kæder Corona-krisen sammen med en måske allerede igangsat fremtidsplan. I Corona-krisens navn kunne museet klare nogle helt andre problemer.
Faktum er, at museet er lukket her i en tid, hvor ikke mindst danskere på besøg i hovedstaden kunne have nydt godt af museets righoldige samlinger. Noget andet er, at museet nu melder klart ud, at det er fuldstændigt målrettet turister. Museet er ikke et statsmuseum, så det kan gøre hvad det vil. Men udmeldingen forklarer bedre de senere års lidt vaklende udstillingspolitik. Den seneste Bauhaus-udstilling var tilsyneladende en købeudstilling fra Tyskland. Udstillingen var dårligt formidlet og ikke indsat i en dansk sammenhæng. Samtidigt syntes målgruppen diffus. De alt for mange plancher var hverken for lokale kunstinteresserede eller forvirrede, designhungrende turister.
Udstillingsrummene har generelt i de senere år være overfyldte med såkaldte designklassikere, og de smukke rum har været maltrakterede i modernitetens navn. Samtidigt har hele museet været ekstremt nedslidt. En renovering af museet er i høj grad påkrævet, men det er lidt usselt at bruge Corona-krisen til at forklare sagen.
Gl. Holtegaard opført ca. 1756 af Lauritz de Thurah. Foto: US.
Så altså: Læg vejen udenom Designmuseum Danmark i Bredgade.
Gl. Holtegaard
Gl. Holtegaard nord for København har gjort, som de plejer: At holde laang sommerferie. Museet glemte vist, at hele Danmark er potentielle museumskunder i år – og måske også de lokale, som i år nok ikke rejser så meget til Sydfrankrig. Men nej. Museet lukkede ned i midten af juni og åbner ca.1.september. Det er ikke publikumsvenligt.
Øregaard Museum
Det samme gør sig gældende for det ligeledes smukke Øregaard Museum, der ligger ved Strandvejen i Hellerup. Nok er museet åbent, men kun i stuen med en lille, bitte sølvudstilling. Museets egen samling kunne vel snildt være vist frem i disse sommeruger, hvor mange bevæger sig rundt i det danske by- og sommerland. Caféen, der kører selvstændigt, var fuld af glade gæster, da jeg kom forbi i begyndelsen af juli.
Øregaard Museet i gammelt stik.
Øregaard Museet bygger bl.a. på penge tjent i den florissante periode i slutningen af 1700-tallet – ikke mindst på plantager i Dansk Vestinden. I 1806 købte Johannes Søbøtker jorden i Hellerup og lod den franske arkitekt Ramee tegne huset. Museet skriver selv om husets første ejer:
Johannes Søbøtker var fjerde generation i en slægt af plantageejere og embedsmænd på de dansk-vestindiske øer – en slægt, der var usædvanlig, fordi det var en af de få, det gik godt i den danske koloni. Han blev født på St. Croix som søn af Susanne og Adam Søbøtker d.y., der en overgang var en af øens største jordbesiddere med omkring 470 slavegjorte afrikanere i sin plantagevirksomhed.
Der er da et aktuelt emne, som nok kunne trække kunder til butikken lige nu!
Et værk af John Kørner på Vejle Kunstmuseum. Foto: US.
Vejle Kunstmuseum
På min nylige, hurtige Jyllandstur kom jeg forbi Vejle Kunstmuseum. Det var en trist affære. Museet har sikkert en fin samling, men der var kun tre oliemalerier fra 1800-tallet fremme – og endda på en grim lyserød væg. Museet havde oprindelig kun til huse i en gammel bygning, som er bevaret, men har fået en ekstra bygning på samt en glasindgang. Uskønt og uvenligt – og det arkitektoniske sammensurium ligner mest af alt et forladt, offentligt kontor.
I et kunstmuseum skal arkitekturen understøtte de æstetiske ambitioner, som museet pr. definition bør have. Arkitekter og museumsledere (og politikere) må respektere denne symbiose imellem bygning og udstillingsgenstande. Hvis ikke, er der noget helt galt!
At der er gratis adgang til et par særudstillinger, der er svære at finde i de sammenbyggede huse, hjælper ikke meget, selv om både John Kørner et sted og Palle Nielsen et anden sted lyser op. Rodet virker det hele. En særudstilling: ”Navigationer” vises i et meget mørkt rum – en forskningsbaseret udstilling med masser af fondsstøtte og med fornuftige tekster i det gratis katalog. Sikkert interessant, men skyder helt skævt i forhold til museets fremtrædelsesform. Synd for alle parter.
Indgangen til Vejle Kunstmuseum. Tre forskellige bygningsvolumer, som ikke klæder hinanden. Foto: US. Juli 2020.
Vejle Kunstmuseum er blevet fusioneret med andre museer i Vejle Kommune. Måske mangler der ejerskab og interesse for det specifikke museum. I øvrigt ligger museumsindgangen der, hvor nabobygningerne tilsyneladende har bagindgange. Tåbelig byplanlægning. Vejle må forstå, at et museum skal være imødekommende og gerne smukt og dermed være en åndelig oase. Hvad skal de mange skattekroner ellers gøre godt for?
Museer i Helsingør under kommunen
Samme tendens har jeg også mødt i Helsingør, hvor en række museer er slået sammen. I begyndelsen af juni, hvor Danmark var ved at lukke op, haltede Helsingørs Museer bagefter – og ligeså på hjemmesiderne og i den lokale skiltning. Pas på. Check åbninger etc. før et besøg. Ring evt., men telefonen bliver nok ikke taget. (Det drejer sig om Flynderupgaard og andre museer i Helsingør og omegn.)
..
Og for at vende historien til noget positivt: Hvor er det godt, at der rundt om i hele landet findes engagerede museer og museumsfolk, der med god fornemmelse for både publikum, indtjening og begavet oplysningstro røgter vores kulturelle institutioner.
Louisiana, M/S Museet for Søfart, Danmarks Tekniske Museum, Nivågaards Malerisamling, Tegners Museum, Clay og AROS er allerede portrætteret. Snart følger: Munkeruphus, Arken, Glyptoteket, etc. her på www.kulturkupeen.dk