Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Tragikomisk roadmovie.

Er man vild med den klassiske roadmovie Thelma og Louise(1991) vil man sandsynligvis også kunne lide Springtur I Toscana. De to film minder nemlig på mange måder om hinanden.

Den italiensk franske skuespiller Valeria Bruni Tedeschi, i øvrigt søster til den tidligere franske præsidents kone Carla Bruni, spiller den speedsnakkende fantast Beatrice, der bilder folk ind, at hun er grevinde og en nær ven af alverdens magtfulde ledere.

Foto: Scanbox Entertainment

Virkeligheden ser imidlertid lidt anderledes ud. Hun er nemlig indlagt på Villa Biondi, et bosted for psykiatriske patienter. Det er ikke et helt almindeligt bosted. Her gælder det, på trods af dårlige normeringer, ikke om bare om at ty til medicin og at bæltefiksering af patienter der skal beroliges. Her er overskud og en smittende livsenergi. Beliggenheden er i top. Bostedet, en gammel gård med det smukkeste bølgende landskab lige udenfor døren, ligger midt i Toscana.

Beatrice er lystløgner par exellence. Det lykkes hende endda at give sig ud for at være læge på stedet, så da den introverte og skrøbelige og Donnatella(Micaela Ramazotti) ankommer til bostedet, får  Beatrice hevet hende med ind på et kontor, hvor hun begynder at skrive en journal på hende.

Den lidt kuriøse møde mellem de to kvinder ændrer sig snart til et egentlig venskab. En dag begge er på arbejde på et nærliggende gartneri, beslutter de sig pludselig for at flygte. Det bliver en rejse, som hjælper begge med at få øjnene op for i skønheden i det uperfekte. For Donatella derudover en forløsning for en dyb sorg som har martret hende i årevis.

Foto: Scanbox Entertainment

I bund og grund er det en tragisk historie. Begge kvinder er mentalt syge og lever grundlæggende et ulykkeligt liv. Men historien er ikke stigmatiserende. Den er fortalt med humor og varme. Vi griner med de to kvinder, ikke ad dem. Instruktøren Paolo Virzi siger: Vi ledte efter glimt af lykke eller i det mindste begejstring, selvom folk er indespærret. Er det ok at smile eller grine, når man fortæller en historie om lidelse, eller er det upassende og for langt ude? Det virker ikke upassende i Springtur i Toscana, men nogle gange bliver humoren for karikeret. Beatrice lever i nuet og er styret af sin følelser. Hun har ikke noget filter og er totalt utilregnelig. Det er det, der gør filmen sjov, men det kan også blive for meget.

Kameraet er i vid udstrækning håndholdt, hvilke skaber dynamik og autenticitet. En stor del af charmen ved filmen er det visuelle. Fokuseringen på det smukke toscanske landskab og byerne i området.

Foto: Scanbox Entertainment

Valeria Bruni Tedeschi yder en flot præstation som Beatrice. Hendes indlevelse er overbevisende. Hun har også vundet flere priser for rollen. I det hele taget har filmen og begge kvindelige hovedkarakterer vundet mange priser for deres præstationer. Helt velfortjent.

På spørgsmålet om filmen er terapeutisk, svarer Paolo Virzi: Jeg vil ikke påstå at film helbreder nogen, men de hjælper os i det mindste til at forstå livet. Så sandt som det er sagt. Gå ind og se denne tragikomiske film og bliv forelsket i det uperfekte, livet og landskabet.

Instruktør:Paolo Virzi

Trailer: Scanbox Entertainment

Premiere: 11. maj 2017