5 stjerner.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Stå fast” er stadig, her ved repremieren, et interessant billede på vort forandringsivrige samfund. Alt i verden skal hele tiden laves om. Ny ideer, nye radiokanaler, nye universitetsfag. Intet må være som det var, og er man i tvivl eller tøver, er der, såfremt man altså er offentligt ansat og pengestrømmen er uendelig, så er der altid en coach i kulissen. Denne “doctor” vil med få ord i egen indbildning kunne gøre underværker, men i virkeligheden er det spild af penge, tid, ord og kræfter. Det er noget af det som psykologiprofessor Brinkmann bl.a. siger i flere populære selvhjælpsbøger, og som instruktøren Kamilla Wargo Brekling med vanlig lydhørhed har opsnappet og transformeret over til fascinerende og nogen gange gribende og vedkommende teater. “Jamen det er jo ham”, tænker man om den irriterende chef, man engang havde, eller ægtefælle eller … der er masser af referencer til vort dagligliv, ikke mindst hvis man har bevæget sig i nærheden af det kommunale og statslige regi i kulturlivet, på sygehuse, plejehjem, i skolevæsenet etc.
Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.
Her ved genopsætningen har Maria Rich overtaget en rolle efter Karen Lise Mynster. Det gør hun overbevisende og personligt og alene hende øjne er i stand til at udtrykke magtbegær og angst på en og samme tid. Lige netop som alfahanner, når de er værst. De vil bestemme, men aner nok også, at de er på forkert en galej. Stine Schrøder og Mads Rømer Brolin-Tani er stadig uimodståelige som nogle næsten zombiagtige, moderne væsener, der styrter rundt, fordi bossen eller systemet kræver det.
Mange små scener rammer plet, men her ved gensynet synes de mere fundamentale situationer, som ikke har noget at gøre med arbejdslivet, at være overflødige, bl.a. om alderdom og sygdom og først som sidst om døden. Det fremmer slet ikke forestillingen, som i øvrigt er præget af rigtig mange sproglige gentagelser (som en del af formen). Men trættende kan det blive, og forestillingen ville være stærkere, hvis der blevet skåret ca. 20 minutter ud.
Scenografien er skrumpet ind. Det er en turnéversion, som Det Kongelige Teater viser de næste uger på hjemmebanen i Skuespilhuset. Smuk er den langtfra. Væggene er også lidt for sterile, og kostumerne har på en eller anden måde fået i hak nedad, lidt krøllede, lidt Britta Nielsen-agtige. Det skæmmer lidt, for egentlig er det jo blot den tåbelige moderne livsindstilling, som skal demonstreres af nogle branddygtige skuespillere.
Men “Stå fast” er stadig et godt bekendtskab og kan varmt anbefales alle, der engang har haft et job, eller overvejer at få et. Stå fast på din egen sunde fornuft.
Medvirkende
Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling
Co-instruktør, koreograf, dramaturg: Karina Dichov Lund
Scenografi og kostumer: Lisbeth Burian
Lysdesign: Malthe David Haugaard
Lyddesign: David Andreas Hjerting
Videodesign: Rasmus Kreiner
www.kglteater.dk
Her følger den gamle anmeldelse fra foråret 2018:
∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Underholdende og eftertænksom satire om vor tid – frit efter Brinkmann!
Instruktøren Kamilla Wargo Brekling er kendt for at tage et problem op, tviste det og få vedkommende teater ud af det. Med psykologiprofessor Svend Brinkmanns succesbog fra 2014 ”Stå fast” er det blevet til en overbevisende morsom og lærerig forestilling, hvor de tre skuespillere: Mads Rømer BrolinTani, Karen-Lise Mynster og Stine Schrøder Jensen slider i det for at få os til at smile genkendelsens smil. For det er jo lige netop alt det lønmodtagere i det offentlige, i ministerierne, på kommunekontorerne og i kulturfonde samt på smarte reklamekontorer, oplever hver dag: find på noget! Skab forandring! Gør noget aldrig før set eller hørt! Kun det nye, det anderledes har værdi, kan bruges etc.
Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.
Åh! siger man. Svend Brinkmanns tanker er jo helt rigtige, selv om han sikkert ikke får vedvarende indflydelse på lille Danmark. For derude i den store verden er det ligesådan. Skab noget nyt, noget anderledes, flyt om på stolene, giv firmaet et nyt navn, syng en sang vi ikke kender, nej syng to sange på en gang, løb hurtigere, tal hurtigere, tænk hurtigere. Alt skal op i tempo, men i sidste ene er det kun bundlinjen, der tæller.
Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.
Forestillingen er på en måde blot en bagatel, fordi ikke mindst tekstsiden ikke har spor af poesi, og som det ofte sker, når ”holdet” selv skriver, er der for mange gentagelser. Det svækker intensiteten – og jeg taler ikke om hastigheden, men om beskuerens åndsnærværelse, når alle sætninger, helt i den nye franske romans stil, skal gentages adskillige gange,Så bliver det trættende. Det er synd – for ellers er ”Stå fast” simpelthen et fantastisk tidsbillede på den epoke, vi lever i lige nu, hvor forandring stadig er mantraet, og hvor alt nyt er godt nyt – og al tradition er buh. ”Plejer” er død for længe siden.
Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.
Det er meget mærkeligt, for selv om jeg ikke har haft en chef i 8 år – og ikke har været institutionsansat i 16 år, så er alt, hvad der bliver sagt og opponeret imod, noget jeg har oplevet år tilbage i henholdsvis DR, Kulturministeriet, Statens Kunstfond og ikke mindst i forbindelse med ansøgninger om økonomiske midler til kultur. Kom med noget nyt, anderledes, aldrig set før: NYT, NYT, NYT!
Alt det og mere til får de tre superdupper skuespillere frem i et hurtigt spil, som understreger hele pointen: Løb. Men så er der jo altså heldigvis hr. Brinkmann, der siger det modsatte. Nu må jeg læse alle hans bøger, selv om jeg ikke er lønmodtager i dag.
Det er en fremragende forestilling, som mange burde lære af, men i hvert fald alle kan le ad! Se den før din coach og chef – og få dem fyret!
Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.
”Stå fast”
Skuespillere:
Mads Rømer BrolinTani
Karen-Lise Mynster
Stine Schrøder Jensen
Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling
Co-instruktør, koreograf, dramaturg: Karina Dichov Lund
Scenografi og kostumer: Lisbeth Burian
Lysdesign: Malthe David Haugaard
Lyddesign: David Andreas Hjerting
Videodesign: Rasmus Kreiner