Kulturkupeen

Solformørkelse på Teater Grob.

4 stjerner

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Som vanligt på Teater Grob er scenografien betagende flot, denne gang skabt af Francisca Zahle. Et åbent parcelhus indrettet af Boliabutikken (?) i lyse nuancer, og sandelig om huset ikke kan dreje.

Udgangspunktet kan ikke være bedre og hensigten er god nok. Nu skal vi lære lidt om os selv.

Dramatikeren Aleksa Okanovic har lagt tre spor ud i stykket “Solformørkelse”. Og det er faktisk synd, for selve generationsopgøret blandt de tre kvinder er både sjovt, dybt og meget velspillet af Ulla Henningsen, Anette Støvelbæk og Stine Gyldenkerne. Der er næsten ikke brug for mere. Derimod er parallelhistorierne om solformørkelse og om den unge generations kamp for at få et barn via diverse fertilitetseksperimenter mere gumpetunge, og giver ikke Morten Raahede Brovn en nem opgave.

Han er den underkuede ægtemand, astrofysiker i det daglige, men nu står han blot i køkkenet og hører på både kone, svigermor og bedstemor, mens lagkagen skal være perfekt, og damerne blot  tyller vin i sig. Der ligger det ironiske.  Den ældste genration, spillet hippieagtigt af Ulla Henningsen, var frigjorte engang, levede i kollektiv og tog for sig af alle retter og har tilsyneladende stadig hang til rigtigt mange glas. Næste generation måtte betale prisen for forældregenerationens frigjorthed og gik den modsatte vej. En videnskabelig karriere, som heller ikke levnede mange minutter til den følgende generation. Og det er jo en interessant pointe. Men oveni er der alt for mange detaljer om, hvor svært det er at få børn og leve i evig angst eller håb: lykkes det eller ikke. På bedste Henrik Ibsen-maner er der allerede købt både børnetøj, barnevogn etc. til det ikke-eksisterende barn.

Instruktøren, den unge Camille Sieling Langdal, er meget loyal mod teksten og får god støtte af Franciska Zahles velfungerende scenografi.  Men hvor kvinderollerne lader sig spille, synes den bløde mand i gule sokker nok at være lidt af en karrikatur eller vrængbillede.  Dermed mister forestillingen den effekt, som kunne have været resultatet. Men alt i alt et ualmindeligt og velkomment,  seriøst bud på samtidsdramatik af dramatikeren Aleksa Okanovic, der også tidligere er blevet spillet på Teater Grob.

www.grob.dk

( Anmeldelsen er kort og mangler billeder på grund af fortsat dårlig højre hånd).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *