Kommentar af Ulla Strømberg.
Stærekassen får nyt liv!
Det Kongelige Teater vil indrette et børneunivers i den gamle art deco bygning ved siden af Gamle Scene.
Foyer i Stærekassen. Pressefoto: Torben Eskerod.
120 millioner kroner fra Realdania skal gøre den gamle Stærekassen spiselig for børn og børnefamilier. Det er lidt af en nyhed, og ikke mindst for alle os, der stadig kan huske de bataljer i både presse og blandt almindelige mennesker, der har været om Stærekassen. ”En ubrugelig bygning”, ”håbløs at spille på” etc. Jeg har næsten en halv meter bøger om Stærekassens fejl og dyder og adskillige radiointerviews med kommentarer fra kunstnere om bygningens dårligdomme, bl.a. fra Jørgen Reenberg
Bygningen i den såkaldte art deco stil blev skabt omkring 1930. Arkitekten Holger Jacobsen havde stor (for stor?) indflydelse på udsmykningen, som Ny Carlsbergfondet ydede mange penge til. Det fremgår bl.a. af en ny bog, som udkommer d.22.1. Tom Hermansen: Hvor vi færdes ( 2021). Ikke mindst Jean Gauguins skulptur ”Radioguden” er lidt af en mundfuld på trappen op:
Jean Gauguin: Radioguden. Stærekassen. Udsnit.
I 1990erne ville Det Kongelige Teaters dengang nye direktør, Michael Christiansen, have revet bygningen ned og ligeså ”elefantgangen” bag ved, hvor det ældste hus er fra slutningen af 1600 tallet. Sådan blev det ikke. Med folk som Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard i protestbevægelsen blev bygningen fredet i 1995. Den norske arkitekt Sverre Fehn vandt i 1996 med sit projekt ”Fuglen” en idékonkurrence, hvor Stærekassen blev pakket ind. Folkestemningen var imod. Derefter blev bygningen renoveret for et enormt millionbeløb, husker det som ca. 90 millioner kroner. Men Det Kongelige Teater kunne stadig ikke lide at spille i bygningen, der fra dag ét havde været et decideret mobbeoffer.
Stærekassen. Pressefoto: Per Sommer.
Så kom Skuespilhuset i 2008, takket været en 1990er finanslovsbevilling på 700 millioner kroner under kulturminister Jytte Hilden. Efter 2008 skulle Stærekassen finde et nyt eksistensgrundlag. Dronningens Livgarde havnede der, efter at musikerne havde fået afslag på et glas- og betonøvelokale i Kongens Have. Siden har ingen hørt meget til Stærekassen før nu.
Art deco bygningen fra 1928-31 blev bygget til både teater og koncert og er i bedste natklubstil i mørke nuancer og med udsmykning af de mest spektakulære og alligevel ret traditionelle kunstnere fra 1920erne.
Foyer i Stærekassen. Pressefoto: Torben Eskerod.
Huset signalerer mere jazz og aftenkjoler end klovnenæser, børn og dansesko, så det bliver spændende, hvordan transformationen i den fredede bygning skal gennemføres, når Det Kongelige Teater, Realdania og Kulturministeriet nu er gået i kompagniskab.
Citat fra pressemeddelelsen:
”Oplevelsesuniverset er en del af Det Kongelige Teaters ambitiøse børnestrategi, der skal sikre, at mange flere børn fra forskellige miljøer får adgang til at beskæftige sig med klassisk musik og scenekunst, og at der ikke skal være en modsætning mellem dannelse og underholdning eller mellem bredde og dybde. Idéen til oplevelsesuniverset for børn er udsprunget af Det Kongelige Teater.” Og
”Børn og familier i hele Danmark kan se frem til et væld af spændende aktiviteter, oplevelser og inspiration, når Det Kongelige Teater om få år åbner dørene til et nyt, stort oplevelsesunivers fyldt med muligheder for at prøve kræfter med scenekunst og klassisk musik. Det nye univers får til huse i det helt særlige teaterrum Stærekassen på Kongens Nytorv i København.”
”Det Kongelige Teater, Realdania og Kulturministeriet ønsker at skabe et sted, hvor man som barn føler sig velkommen, får en umiddelbar lyst til at interagere med teaterets magi og får gode oplevelser med hjem. Universet skal give viden, færdigheder og vække nye passioner for børn fra alle egne af landet”.
”Projektet i den historiske bygning realiseres med støtte fra den filantropiske forening Realdania, mens Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet står for en nænsom ombygning af Stærekassen under hensyntagen til bygningens fredningsmæssige værdier.”
Projektet skulle kunne åbne for publikum 2023/24.
Vi må ikke være misundelige. Sådan er det jo. Og slet ikke i disse corona-tider, hvor alt er ganske vanskeligt. Men det vil ikke undre mig, og jeg bliver heller ikke forarget, hvis nogle af de mange højt estimerede danske børneteatre, der måske har været på landevejen i 30-40 år, kunne blive en lille bitte smule misundelige. For det er svært at skaffe økonomiske midler i dag til børneteater, og corona-tiden har nok ikke gjort forholdene bedre. Men det må blive en faglig diskussion på ganske ulige vilkår. Vi får se.