Anbefalet af Ulla Strømberg
Stor, ny bog om Københavns Rådhus’ arkitekt: Martin Nyrop.
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Dialog med samtiden. Arkitekten Marin Nyrops samlede værk.
I disse år udkommer en imponerende strøm af arkitekturbøger, hvor danske arkitekter fra før og nu bliver beskrevet detaljerigt og nuanceret. En af de flittigste skribenter er kunsthistorikeren Mirjam Gelfer-Jørgensen, hvis område strækker sig fra kunsthåndværk til arkitektur.
Seneste værk er en kilotung redegørelse for arkitekten Martin Nyrops virke. Det er nyttigt, for menigmand møder Nyrops arkitektoniske bedrifter og udsmykninger adskillige steder.
Københavns Rådhus er næsten blevet hver mands eje efter de forskellige store sportstriumfer fejres fra balkonen ud mod Rådhuspladsen. Forhallen rummer af og til udstillinger. Også diverse filmselskaber tyr til Rådhuset, når et aktivt politikerliv skal beskrives med gange og mødelokaler. For Folketinget på Christiansborg Slot er lukket land for underholdningsbranchen, men ikke Københavns Rådhus.
Også Bispebjerg Hospital har besøg hver dag af adskillige hundrede mennesker. På godt og ondt kan de fornemme nogle få tilbageblevne levn af en gennemtænkt arkitektur, hvor trivsel og sundhed var lagret i hvert rum og indgang. Nyrops hospital efter datidens pavillonsystem må have været smukt ved opførelsen, men der er sandelig sket stygge ting i området, hver gang der er bygget til i de seneste mange årtier. En gammel helhedsplan er totalt spoleret.
Martin Nyrop
Martin Nyrop (1849-1921) var en interessant, begavet og flittig mand, hvis privatliv og holdninger sjældent trækkes frem. Han havde adskillige tillidshverv, var en overgang både professor og direktør på Kunstakademiet og modtog megen hæder i form af medaljer og titler. Hans vigtigste bygningsværker er stadig tilgængelige for alle.
Med adskillige store, nye fotos af Nyrops bygninger og af lignende arkitektur er den nye bog indbydende, også for lægfolk. Men der mangler desværre et par oversigt over Nyrops samlede værker og liv. De havde været en god genvej til et overblik.
Præstesønnen fra provinsen var født i 1849 og kom tidligt til København og gik den gængse vej med først praktisk arbejde som tømrerlærling. Som svend gik han efterfølgende på Kunstakademiet.
Efter branden på Frederiksborg Slot i 1859 blev der hurtigt efter sat kræfter ind på at registrere og opmåle eksisterende væsentlig historisk bygningsmasse i Danmark, herunder også kirker. Nyrop deltog i opmålingen af Kronborg Slot, og det fik betydning for han videre vej.
Den store dannelsesrejse
Vigtigst for Nyrops udvikling blev den store, to-årige udlandsrejse, hvor Nyrop fra 1881-1883 besøgte en række markante europæiske byer. På rejsen nedtegnede han detaljer i sin skitsebog. Nyrops mange tegninger og notater er bevaret og har været kilden til forståelse af hans begrebsverden, både for Mirjam Gelfer-Jørgensen og for Lise Funder, der i 1979 skrev en lille, udmærket og overskuelig biografi om Nyrop.
Den Nordiske Udstilling 1888
Det store gennembrud for Nyrop blev Den Nordiske Udstilling i København i 1888, som var placeret der, hvor det nuværende rådhus ligger. Pompøse, midlertidige træbygninger i historistisk stil findes i dag kun på tegninger og fotos, men imponerende ser det hele ud. Det kvalificerede Nyrop ekstra meget, da konkurrencen om et nyt rådhus til hovedstaden blev udskrevet og efterfølgende vundet og realiseret af Nyrop over adskillige år.
Østre Gasværk
En lille, interessant bygning fra Nyrops hånd, i begyndelsen af 1880erne, er Østre Gasværk, hvor det ydre er smukt og harmonisk og viser tilbage til både antikke og såmænd også mange industribygninger rundt om i Europa. Heldigvis er bygningen bevaret, men i dag er den i det indre langt mindre autentisk end i 1980erne, hvor teatermanden Morten Grunwalds arbejdede ihærdigt for at sikre bygningen til teaterformål. Da stod æstetikken i højsædet. Nu er det praktiske hensyn og moderne teknik og for mange siddepladser, der med mange millioner kroners fondstilskud har ødelagt det indre.
Noget lignende har desværre også fundet sted på Københavns Rådhus, hvor den historistisk stil i lange perioder ikke har tiltalt hverken embedsmænd eller politikere.
Jeg besøgte engang planchefen i Københavns Kommune. Hans kontor var omdannet til et blåt showrum for FDB-møbler. Ligeså erindres nok nyere fotos fra bl.a. en kulturborgmester fra Alternativet, der havde indrettet sit kontor med diverse legeobjekter.
Med denne store bog om en vigtig fase i dansk arkitektur, som dog i perioder har været udskældt, er der håb forude for en bredere forståelse og dermed respekt for fortiden og herunder også den historistiske periode.
I disse genbrugstider er der mere end nogen sinde brug for at fastholde, vedligeholde og også glæde sig over en fortid, hvor intet var for småt til at påkræve sig opmærksomhed fra arkitekten og bygherrens side.
Udkommet i 2023 på Strandbergs Forlag. Ca. 470 sider.