Kulturkupeen

Inspektor Sun og den sorte engels forbandelse

∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Året er 1934. Vi befinder os på en luksusliner mellem Shanghai og San Francisco, hvor passagererne ikke er mennesker, men insekter så som kakkerlakker, myrer, biller og edderkopper.

Inspektor Sun (Jens Sætter-Larsen) er en berømt mesterdetektiv, som kan fejre, at han endelig har sat superskurken Den Røde Græshoppe bag lås og slå. Han havde egentlig tænkt sig at trække sig tilbage, men en dag bliver han kaldt ud på en opgave, hvor han skal opklare et mord på videnskabs edderkoppen Dr. Spindlethorp, der er blevet myrdet på en rejse over Atlanten.

Ved hjælp af sin kvikke assistent og største fan Jane(Sofie G. Larsen) forsøger han at opklare mysteriet. Det skorter ikke på mistænkte blandt de mange farverige passagerer ombord på skibet. Snart viser det sig, at det kan blive en særdeles vanskelig opgave, Inspektor Sun har kastet sig ud i.

Selve ideen med et univers, der består af sofistikerede, talende insekter på et stort passagerskib er helt fin. Man kommer uvægerligt til at tænke på Agathe Christies kriminalromaner bl.a. Mordet i Orientekspressen, som er blevet filmatiseret flere gange bl.a. i 1974 og i 2017.

Inspektor Sun og den sorte engels forbandelse kunne have været rigtig sjov, hvis den ikke havde været så forvirrende. Filmen, der er rated til børn over 7 år, havde gjort sig bedre hvis den var strammet lidt op. Der sker simpelt for meget og for hurtigt på den tur over Atlanten. Børn i dag er ganske vist vant til at se hæsblæsende tegnefilm. Jeg tvivler alligevel på, at en 7 årige årig vil få nok ud af filmen også fordi han/hun ikke selv har referencerne til de gamle kriminalfilm.

Bag filmen står den spanske filminstruktør Julio Soto Gurpiche. Han siger i et interview, at han har ladet sig inspirere af Film Noir, en genre som opstod i USA i 40erne. Rent visuelt er disse film karakteriseret ved at være mørke og dystre. Genrens plot handler typisk om en mesterdetektiv, der skal opklare en mordgåde. Genren var dengang meget populær.

Jeg blev aldrig rigtig grebet, selv om der rent teknisk og visuelt bestemt ikke er noget at klage over. Filmen har premiere i et hav af biografer rundt om i landet.

Premiere: 11.januar 2024




Længde: 88 minutter

Censur: 7 år

Instruktør: John Soto Gurpide

Filmen har premiere i et hav af biografer over hele landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *