Kommentar af Ulla Strømberg.
Teaterkataloget er ankommet!
Den kommende teatersæson lokker, men får vi lov at opleve den fuldt ud?
Som barn boede jeg om sommeren i et fiskerleje, hvor legekammeraterne var de fastboende børn. Men når ugebladene kom, forblev alle indendøre, uanset hvor meget solen skinnede. Det var Familiejournalen, Ude og Hjemme, Femina og Søndags-BT, der havde denne enorme tiltrækningskraft.
Sådan har det også tidligere været for vaskeægte teatergale, når det årlige teaterkatalog omkring den 1. maj blev husstandsomdelt i Storkøbenhavn. Bevæbnet med kuglepen og en glubende forlystelsessyge har folk kastet sig over udbuddet for at vælge og vrage imellem tragedier, komedier, standup og modern dance. Men tør vi håbe på at teatrene snart åbner?
Teaterbilletter – en billetorganisation på en anden planet
I år er meget anderledes. Nok har formidlingsfirmaet ”Teaterbilletter” udsendt den sædvanlige, spraglede oversigt på glat papir, som gjaldt det tilbud på hakket kalv og flæsk – eller som det faktisk er: et overflødighedshorn af oplevelsesmuligheder solgt som hyldevare.
Flere af tilbuddene er programsat til juni, bl.a. Grønnegaards Teatret, andre har premiere i august og resten af 2020 og foråret 2021.Men ”Teaterbilletter” lever tilsyneladende på en anden planet. For mens næsten hele verden er lukket ned på den ene eller anden måde, lader ”Teaterbilletter” som ingenting og har ikke ulejliget sig med et ekstra omslag eller blot et indlæg med et par ord om Corona. Med de moderne trykketeknikker og effektive distributionsformer er denne passivitet markant, og jeg mister tillid til en organisation, som er helt uden situationsfornemmelse.
En unødig hård tid for teatrene
Teatrene og de ansatte, skuespillerne og backstage-folkene, har haft en hård tid og for manges vedkommende endnu hårdere, end den behøvede at være selv under denne fælles karantæne- og lockdown. For mens der blev rullet mange hjælpepakker ud for erhvervsliv, medier og højskoler, tog Kulturministeriet i begyndelsen af krisen slet ikke hånd om situationen inden for det professionelle teaterområde – og sikkert heller ikke inden for andre områder, der ikke lige passede ned i Erhvervsministeriet og Finansministeriets kasser. Om det er godt nok nu, kan jeg ikke overskue, men både Dansk Artist Forbund og Dansk Skuespillerforbund har gjort et stort arbejde og fortsætter med at holde øje.
Forårssæsonen 2020
I begyndelsen af marts var hele forårsrepertoiret i fuldt flor eller i opstart. En lang række forestillinger stod lige overfor at skulle have premiere, andre, som eks. ”Lazarus” fra Aarhus Teater, skulle med nye kræfter overflyttes til Det Kongelige Teater. Musicalen ”Den skaldede Frisør” var i gang med en lang forårssæson og gæsteoptræden i mange danske byer. Og så gik lyset i bogstavelig forstand ud på alle teaterscener.
Men hvad er der blevet af alle disse projekter? I det nye katalog er intet nævnt. De gamle, ikke realiserede projekter er tilsyneladende blot lagt ned, og det allerede planlagte 2020/21 repertoire annonceres, som om intet var hændt. Men hvad skete der med eks. ”Natten er dagens mor” af Lars Norén på Folketeatret – eller ”Leg med ilden” af August Strindberg på Betty Nansen Teatret? Jeg håber inderligt, at de ikke helt er skrottet, men kommer tilbage i 2021/22, hvis emnerne altså til den tid passer til tidsånden.
Pressefoto vedr. Aveny-Ts forestilling om svenske Greta.
Sæsonen 2020/21
Informationsniveaet fra de enkelte teatre er i øvrigt ganske svingende. Nogle har et fint tag om deres publikum. Ikke mindst Betty Nansen Teatret har forstået at holde dampen oppe. De skriver venligt, varmt og humoristisk til publikum på de sociale medier og har bl.a. lagt sjove videos på nettet om tilblivelsen af teatrets efterårsforestilling skabt af husdramatikeren Line Knutzon: ”Livstidsgæsterne”. Siden følger en dramatisering af Oscar Wildes ”billedet af Dorian Gray”. Andre teatre nøjes med oplæsninger af diverse tekster – på nettet. Teater Republique må have en god økonomi, for i de seneste dage har helsidesannoncer i en række dagblade kundgjort, at der næste år spilles et godt blandet repertoire bestående af bl.a. ”Faust” og ”Den kaukasiske Kridtcirkel”, mens det associerede Østre Gasværk er blevet til børneteater med en forestilling hentet ud af TVs Ramasjang. Nørrebro Teater spiller bl.a. en genopsætning af Dickens ”Et Juleeventyr”. Folketeatret viser hele underholdningsspektret, fra Kaj Munks ”Ordet”, over Emma Gads ideologi til operetten ”Sommer i Tyrol”. I Nørregade er der noget for enhver smag.
Pressefoto, promotion af Samuel Beckett: Mens vi venter på Godot” på Teetret ved Sorte Hest.
De mindre teatre i København holder den intellektuelle fane meget højt. Såfremt vi får lov at gå i teatret igen, er de værd at besøge. Der spilles både ny dansk dramatik, dramatiseringer af vigtige internationale romaner, en verdenspremiere med titlen “Mit Navn er Greta” og værker af bl.a. Lars Norén og Samuel Beckett. Husk at besøge bl.a. Teater Grob, Aveny-T, Husets Teater, Teatrets ved Sorte Hest, Teater S/H samt Teater V, der i Valby viser en næsten uendelig række af gæstespil fra små turnéteatre i hele Danmark.
Oveni er der på store og små scener masser af mere musikalsk og underholdende art: ”Oliver”, ”Spillemand på en tagryg” (genopsætning) begge på Det Ny Teater, mens Tivoli i Glassalen og i Koncertsalen viser både ballet og musicals.
Den glitrede teaterbrochure rummer mere end 250 forskellige forestillinger, og man kan kun krydse fingre for at teatrene får lov at åbne.
Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater er ikke associeret med ”teaterbilletter”, men sælger selv over en halv million billetter årligt. Teatret har under Corona-krisen været ganske aktivt og lagt en række gamle produktioner på nettet og har allerede realiseret et videoværk og et nyt er på vej tirsdag aften d.5.5. Men det samlede repertoire offentliggøres først d.12. maj.
Hav tålmodighed
Til alle teatergale, teatertossede eller blot teaterhungrende: Hav tålmodighed og sammen og hver for sig må vi afvente situationen og myndighederne skøn. Men når der endelig igen gives grønt lys, må vi ikke svigte og falde tilbage i sofaen foran tv’et eller bag skærmen. For teatrene skal føle, at vi har savnet dem og ikke glemt dem. Det bliver gode, nye tider og forhåbentlig meget snart.