Kulturkupeen

Bevar Palads Biografen!

Kommentar af Ulla Strømberg.

Bevar Palads Biografen!

Det er nu, der skal kæmpes for at bevare Palads biografen. For Nordisk Film og nogle ikke navngivne pengemænd vil rive den eksisterende bygning ned og bygge stort og brutalt.

Palads. Foto venligst stillet til rådighed af Marco Vallentin.

Model (2020) af det nye Forslag til Palads–bebyggelsen af BIG, Bjarke Ingels Group.

Der er netop fremlagt en ny plan, som viser et glas- og stålpalads i grå legoklods-stil på højde med genboen Royal Hotellet.  Det er taktisk smart, genialt på den moderne spinagtige måde at komme med det nye forslag nu midt i Corona-tiden. Præcis som durkdrevne politikere praktiserer når ”møjsager” hives frem, mens større katastrofer optager sindene. Se f. eks. Femern-broprojektet, der lige kom på bordet i sidste uge! Og ingen protesterede.

Nordisk film er endnu smartere, for i denne omgang (i modsætning til i 2017) har de allieret sig med BIG, Bjarke Ingels Group. BIG og Bjarke Ingels har nået et niveau i Danmark, hvor ingen, INGEN inden for arkitektur, design, mode eller livsstil tør undsige BIG’s ideer og hittepåsomhed. Bjarke Ingels er nu på snart 20. år urørlig og dermed usårlig. Det kan være lidt af et problem, ikke mindst fordi Palads bør bevares, og fordi BIGs forslag giver mindelser om ældre  regeringsbygninger bygget  i Bukarest og Moskva.

Regeringsbygning i Bukarest, Rumænien.

Et retorisk spørgsmål:

Hvorfor skal Palads bevares?

Fordi bygningen er helt unik og tankevækkende i en ellers gråmeleret hovedstad.

Meningerne om den over 100 år gamle Palads bygning ved Axeltorv har været delte lige siden, billedkunstneren Poul Gernes i 1989 fik til opgave at male den hvide bygning i stil med de farveeksperimenter, han bl.a. havde demonstreret ved udsmykningen af Herlev Hospital og Næstved Sygehus. Poul Gernes var velestimeret, havde været professor på Kunstakademiet, men var også en ener og samtidig en af bannerførerne sammen med bl.a. Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby på eksskolen, den eksperimenterende kunstskole. I 1989 stod Gernes ikke så centralt i dansk kunst. Det ændrede sig, men desværre først efter hans død i 1996. Ved den store, internationalt kendte kunstmanifestation Documenta i Kassel i 2007 kunne Gernes’ værker ses på tre forskellige steder i byen.  Efterfølgende blev hans værker og kunstsyn mødt af international anerkendelse.  Priserne steg og fik nok et ekstra hop, da Kunstmuseet Louisiana i 2016 viste en stor udstilling. Gernes blev gennemanalyseret i nye bogudgivelser og dermed ikoniseret.

Det er måske en af grundene til, at den eksperimenterende og internationalt roste arkitekt Bjarke Ingels i 2017 kunne fremhæve netop Paladsbygningen som et ikon, et yndlingsværk. For i den unge, debuterende arkitekt Bjarke Ingels’ arkitektursyn tilbage omkring årtusindeskiftet var der en optimisme, som kunne minde om det Poul Gernes søgte med sine pastelfarver: at mildne sindet og skabe glæde. Ingels kærlighedserklæring til bygningen kom frem samtidigt med, at et konsortium med Nordisk film som grundstamme af Københavns Kommune havde fået grønt lys til en nedrivning. Det betød et ok til en bebyggelse af området imellem Vesterport Station og Cirkusbygningen, i øvrigt på et jordlod ejet af DSB. Kort sagt en ny, stor bebyggelse med både kontorer og biografer imellem to fredede bygninger. (Kilde til udtalelsen, bl.a. TV2 2017-05.07. og filmtidsskriftet FilmX.) Det kan undre, at Københavns Kommune bliver ved med at sige ja til overflødige kontorbyggerier. De burde senest have lært af Østerport II–sagen, hvor kommunen sad borgerindsigelserne overhørig. I dag ligger bygningen hen som en smudsig torso.

I tiden fra 2017 til i dag har ikke mindst Tivolis næsten uendelige række af vilde byggeplaner taget opmærksomheden fra Palads. Men gravkøerne står og lurer i kulissen. Vi må på barrikaderne og  stille spørgsmål til de ansvarlige:

Hvorfor vil Københavns Kommune og Nordisk Film partout bygge endnu et højhus? Har København virkelig brug for flere kontorlejemål? Hvorfor lytter ingen til ”folkets røst”? Der er ved at opstå en markant folkebevægelse bag ønsket om at bevare Palads og selvfølgelig med Poul Gernes’ facadeudsmykning.

Senest d.30.4. har Politiken en fin artikel af Bibi Henriksen Saugman, der repræsenterer Klara Karolines Fond, stiftet af Aase og Poul Gernes. ”Palads er den danske befolknings regnbue”. Smukke ord, for en regnbue ses netop, når vejret skifter, og regnen fortrænges af solen.

Efter offentliggørelsen af BIGs projekt i april 2020 har facebook-gruppen ”Bevar Palads Biografen” fået over 3000 følgere. Kendetegnende for alle, der har liket denne ”protestbevægelse” er, at de ligesom jeg nærer varme følelser over for Palads og ikke kan lade være med at smile, når de går forbi bygningen.

Jeg har i mange år glædet mig over, at der midt i København kan være et hus, som i døgndrift signalerer, at her sker der noget: Her er et hus sprængfyldt med oplevelser.

Jeg kan kun anbefale alle at gå på facebook og synes godt om siden ”Bevar Palads Biografen”.  Vi må på barrikaderne.

https://www.facebook.com/Bevar-Palads-Biografen-1103213896467809/

8 tanker om “Bevar Palads Biografen!

  1. Marianne Lykkeberg

    Palads og pladsen bagved er absolut historisk og bevaringsværdig. Intet betonkontorlandskab skal erstatte denne bygning, og vi ønsker pladsen bagved bevaret osse.

  2. Helge Krarup

    BIG laver en typisk: se mig iderig-arkitektur. Problemet p t med BIGs bygningsforslag – også i NYork – er, at han f eks leger med et begreb som balance: han lader som om, at bygningen (kasserne) vil vælte = Visuel/ sanselig utryghed. Hvor han siger: ha! Jeg snød jer, det vælter jo ikke, se, hvor dygtig jeg er. Men den visuelle utryghed er der, hver gang man kigger på bygningen.

  3. Janne Dalby

    Palads skal bevares på grund af Poul Gernes farverige udsmykning først og fremmest.!
    bygningen er i sine dimensioner funktionel i byen og på denne trekantede plads fordi den er forholdsvis lav og derved ikke skaber turbulens ved stormvejr sådan som Codan bygningen gør; når gående og cyklende skal bevæge sig forbi.
    Et højhus vil forstyrre og belaste os – det skal være behageligt at være gående i det omskiftelige vejr.
    Axel plads har løst turbulens med de rund tårnhuse.

  4. Mette Sophie Kuzmirska Drost Petersen

    Fordi den har foruden sin Gernes kunst udsmykning, patina… Den emmer af historiske minder… Og så er den smuk… Og giver en fantastisk udtryk i by billedet.

  5. Lise andersen

    Om palads skal rives ned eller ej er jeg sådan set ligeglad med, men hvis der skal bygge noget nyt så byg dog noget med et format spm F.eks det første forslag om at dække banegraven til det er på tide at vi indser at København har brug for en langt højere og tættere bebyggelse som fremmer det gode kaos en storby skal have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.