∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Thorvaldsens tegninger – smuk bog af Stig Miss.
Ny, smuk bog om det meget taknemmelige emne: Thorvaldsens tegninger. For nok er Thorvaldsens skulpturer smukke, nogle af dem nærmest perfekte i proportioner og genkendelighed, men charmerende? Nej, det er ikke det rette ord. Til gengæld er Thorvaldsens tegninger og skitser, som ofte er løse strukturer på tilfældige lapper papir, for de flestes vedkommende præget af et overskud og en intuitiv beherskelse af formerne. De er simpelthen charmerende og hævet over tid og sted.
Stig Miss var direktør på Thorvaldsens Museum i en lang årrække, i 27 år, fra 1989-2016. og har vist siden da arbejdet med Thorvaldsens tegninger.
Mange bøger om Thorvaldsens kunst er skrevet af flere af Miss’ forgængere og ansatte. Men nu har Miss selv haft tid til at fordybe sig i tegningerne, vælge ud og gå i detaljer m.m.
I forordet opgøres den samlede antal kendte tegninger af Thorvaldsen til 1700 tegninger (på ca. 1200 stykker papir). Heraf findes c. 1430 i dag på Thorvaldsens Museum, mens resten skal spores på andre museer og i privatsamlinger. Af denne kendte beholdning har Stig Miss udvalgt 159 tegninger, som på smukkeste og meget bogklassiske vis afbildes og får ord med på vejen, men udvalget begrundes ikke.
Stig Miss skriver let og tilgængeligt, egentlig ret uakademisk. Glæden ved tegningerne skinner igennem i hver en beskrivelse. Selvfølgelig må han læne sig op ad flere af de biografiske bøger om Thorvaldsen, som er tilgængelige, bl.a. den lidt emsige sekretær på Akademiet i midten af 1800-tallet, Thiele, og den varmhjertede Fru Stampe på Nysø, der vist var som en mor og søster for Thorvaldsen i hans sidste år i Danmark. Fra begge skribenter kommer vi til at lære den mere private Thorvaldsen at kende, og han synes at have været ”en flink fætter”, der på trods af den store internationale succes forblev uimponeret og meget venlig over for alle mennesker, høj som lav.
Bertel Thorvaldsen ( 1770-1844). Selvportræt.CA. 1811 – fra bogen, s. 197.
Den ret summerende indledning er ganske interessant og måtte godt have været længere og mere dybdeborende. Desværre beskrives Thorvaldsens kunstneriske udvikling ikke. Men inden teksten går direkte i kødet på tegningerne, er der et hurtigt view over 1800-tallets dom over Thorvaldsens kunst. Litteraturmanden Georg Brandes var kritisk over for Thorvaldsens manglende sanselighed. På et tidspunkt fik Brandes tilladelse til at læse nogle breve af Thorvaldsen til flere kvinder, og det affødte en ny konklusion. Som menneske var Thorvaldsen følsom og sanselig, men ikke som kunstner. Selvfølgelig skal man tage Brandes ord med et gran salt, for om nogen var han præget af sin tid!
Mange år efter ser maleren Asger Jorn uendelig mange muligheder i Thorvaldsens tegninger og vil bekoste en stor bogudgivelse. Men desværre strander projektet allerede i 1963 og ingen tager det efterfølgende op.
I de seneste mange årtier har der dog været en relativ stor interesse og dermed fornyet viden om Thorvaldsens tegninger, og selvfølgelig kan Miss ved sit grundige arbejde lægge nye dimensioner til.
Bertel Thorvaldsen. En “malerisk tegning”. Amor med Sommerfuglen. 1806. S. 127 i bogen.
Tegningerne i bogen er ikke ordnet systematisk, men i en tilpasset kronologi, selv om mange af de mindre skitser ikke er daterede. Det bliver i øvrigt endnu sværere, da Miss understreger, at der som sådan ikke er nogen kunstnerisk udvikling. Alligevel er der forskellige kategorier:
De ”maleriske tegninger” er smukke, gennemarbejdede tegninger, lige til at blive transformeret til kobberstik eller lign. Disse tegninger har været tænkt som gaver: afskedsgaver, takkegaver og lign. Flere er yndefulde, men måske uden det swung, som de løst tegnede skitser udstråler. For når Thorvaldsen var i gang med en skulptur, ofte med motiv fra antikken, tegnede han hurtigt forskellige konstellationer. De er fascinerende, og her er Thorvaldsen mere end på højde med de lidt ældre kunstnere som Abildgaard og svenske Sergel.
Bertel Thorvaldsen. Løs skitse af Jason med det gyldne skind. 1800-1803 eller 1835-36. S. 87 i bogen.
Ikke mindst den mytologiske fortælling bag tegningerne og skitserne interesserer Miss og dermed beskrives i mindre grad den teknik, som Thorvaldsen anvendte.
Næsten hver en side i bogen er smuk, alt er sat op med tanke på ”nydelse”.
Flere af tegningerne i bogen er blevet forstørrede, men de nødvendige oplysninger er taget med.
Bogen har det meste af det, der hører sig til af litteraturoversigt, indeks og noter, men mangler faktisk den store, overordnede beskrivelse af Thorvaldsens udviklingshistorie og tillige indplacering i dansk og europæisk kunst og kulturhistorie. Det er som om, det forudsættes, at alle ved, at Thorvaldsen blev født i 1770 og som 27-årig tog til Rom og blev der i årtier, for derefter at kalde ankomstdagen, d. 8. marts for sin virkelige fødselsdag. Det er selvfølgelig sympatisk nok, at Miss forudsætter et indgående kendskab til kunstneren, så han kan nøjes med lette markeringer, når tonen slås an i beskrivelsen af vigtige detaljer i Thorvaldsens kunst.
Men det er vel næppe meningen, at man, som jeg har måttet gøre, må hente den forhåndenværende Thorvaldsen-litteratur frem. Ikke mindst for at få genopfrisket de forskellige vigtige og såmænd også muntre detaljer i Thorvaldsens liv og kunstneriske udvikling, herunder i hvilken rækkefølge, de store bestillinger på skulpturer indløb.
Dette manglende trykte overblik gør anvendelsen af Miss’ bog lidt diffus. Er det et opslagsværk, hvor man læser lidt rundt, alt efter hvad man har lyst til at fordybe sig i? I så fald er det i orden med gentagelserne. Eller er det tanken, at bogen skal læses fra s.1 – til s.400 (der står ikke så meget på siderne)? Så er det evident, at der mangler en tidslinje, som man fortløbende kan forholde sig til.
”Thorvaldsens tegninger” er en smuk bog, men kræver lidt forudindhentet viden hos læseren om kunstneren og tiden.
Stig Miss: Thorvaldsens tegninger.
Udkommet 19. november.