∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Tidens og Visdommens triumf” af Georg Friedrich Händel på Gamle Scene. Det Kongelige Teater.
(” Il Trionfo del tempo e del Disinganno” – og senere: “Il Trionfo del Tempo e della Verità”.)
En barok opera, der taler lige ind i det moderne menneskes vaklen imellem et liv i sus og dus – eller ordentlighed og mådehold. Hvilket særsyn. Og derfor er denne lille opera også en gave til det danske operafolk og en sejr for operagenren.
“Tidens og Visdommens Triumf” er, fra den unge Händels hånd i 1707 i Rom, blot tænkt som et oratorium, dvs. korværk, uden ageren og uden kulisser. Siden blev værket omarbejdet et par gange, men er ikke opført på Det Kongelige Teater før nu.
Tidens og visdommens triumf. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.
Den unge instruktør Ted Huffman, med en række succeser i Tyskland og andre europæiske lande, har valgt at gå den smukkeste, minimalistiske vej sammen med scenografen Andrew Lieberman.
Selve scenebilledet er ret genialt. En kort, sort scene med en langsomt glidende uendelig sofa, hvor sangerne kan kaste sig, ligge, sidde, vente eller gå i interaktion med de fire dansere, som med anonyme masker for ansigtet, men klædt som hovedpersonen, primært illustrerer begrebet ”nydelse” – mens sangerne klarer henholdsvis tiden, visdommen og nydelsen/vellysten. For det er jo allegorier, det handler om.
Budskabet er møntet på livet, hvordan skal det leves? personificeret i sopranen Mary Bevan. Hun er inkarnationen af alle mennesker, som hun står der i smuk, grå nederdel og bluse og spejler sig. Hun ved godt, at livet er skrøbeligt, at tiden går, og at rynkerne og forfaldet lurer. Men der er også noget, der lokker: vellysten, nydelsen – her i en guldklædt mezzo-stemme, Caitlin Hulcup. Hun er fristeren. Først er det med alkohol, siden med kropslig nydelse, som danserne i glidende, af og til butohlignende, bevægelser illustrerer sangernes udsagn med. Er menneskeheden i tvivl? Ja, for hun lader sig drage af det hele. Tiden, personificeret i en voksen mand, prøver at overbevise hende om dydens vej – sammen med visdommen, en androgyn figur, sunget spændstigt af Sonia Prina.
Tidens og visdommens triumf. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.
Den glidende bevægelse i dekorationen og de fysisk veltrænede sangere, også i slow motion tempo, gør, at musik, sang og dans går op i en højere enhed. Men havde det ikke været for Lars Ulrik Mortensen som dirigent for Concerto Copenhagen kunne det være det samme. Ind imellem spiller de som englene nok har sunget engang i barok-tiden. På imponerende vis bygges der klanglig bro imellem 1700- tallet og vores nutid. Af og til opstår der næsten en trancelignende tilstand.
Tidens og visdommens triumf. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.
Takket være et par teater- og musikalske greb ser, hører og sanser vi altså de helt basale menneskelige vilkår: Sådan er det at leve! Lyt og forstå de almene dilemmaer: tiden går, hvad skal jeg vælge? Hvilke konsekvenser får det?
Midt i al abstraktionen vælger den unge instruktør at lade hovedpersonen, menneskeheden, samle sig for at havne midt i en idyllisk kernefamilie. Det kunne opfattes som en omvendt “kold tyrker” og det er slet ikke nødvendigt med den fortolkningsmæssige håndfasthed. Men de 6 stjerner er velfortjente.
Tidens og visdommens triumf. Det Kongelige Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.
Et vellykket, barok-musikværk er her flyttet til et moderne scenisk univers og realiseret af nogle engagerede kunstnere, som desværre blot er på gæstevisit i København. Snart går operaværket videre til Malmø. Det måtte godt blive på repertoiret længe, som et smukt eksempel på, hvad teater kan, når det er bedst.
PS. Endnu engang et ufuldstændigt program fra Det Kongelige Teater. Heller ikke hjemmesiden, så vidt jeg kan se, har informationer om de medvirkende kunstnere. Selvfølgelig kan man google, men det er nu godt at vide lidt om teatrets egne overvejelser vedrørende de udvalgte kunstnere.
Instruktør: Ted Huffman
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Scenograf: Andrew Lieberman
Lysdesign: Andrew Lieberman
Kostumedesign: Doey Lüthi
Koreograf: Jannik Elkær
sidste spilledag 14.4. i København.
www.kglteater.dk