Kulturkupeen

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

“Tolken – hvortil min verden går”  er et nyt, dansk dokumentarisk drama hos egnsteatret Parkteatret i Frederikssund.

Sjældent har en teaterforestilling været så aktuel og samtidig så skæv i forhold til øjeblikkets situation.  Sådan er det med den meget seværdige forestilling ”Tolken” i Frederikssund, der tager afsæt i Første Verdenskrig og russiske krigsfanger.  Parkteatret giver selv forestillingen følgende undertitel: ”Om flugt, krig og kærlighed”. Ikke uden grund rammes man som publikummer af fortællingen.

Handlingen bygger på autentisk materiale om en kvindelig tolk fra Ribe, der kom til at vie nogle år af sit liv til at hjælpe tidligere russiske krigsfanger i Horserød Lejren i Nordsjælland. I slutningen af Første Verdenskrig flygtede mange russiske soldater fra fangenskab i Nordtyskland og fandt et midlertidigt helle i det neutrale Danmark.

Men for få dage siden, her i foråret 2022, invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Mange sanktioner er retfærdigvis blevet Rusland til del. Russiske varer er taget ned af hylder i supermarkeder, russiske musik- og teatergæstespil er blevet aflyst, men vi accepterer stadig de store russiske kunstnere, der levede før Sovjetstaten blev en realitet i 1920.

For 10 år siden blev Parteatrets leder, Karen Nielsen,  opmærksom på materialet om Ingeborg Stemann. I mindst et par år har Parkteatret nu, sammen med dramatikeren Andreas Dawe og instruktøren Søren Iversen, arbejdet på dette dokudrama om den danske kvinde, som hjalp russiske krigsfanger i Horserød Lejren.

Ingeborg Stemann var veluddannet og begavet, og selv om der ikke måtte være relationer imellem de danske, der var ansat i lejren og så de internerede, opstod der alligevel et kærlighedsforhold imellem den danske kvinde og en russisk soldat.

I årene efter arbejdet i Horserød Lejren skrev Ingeborg Stemann på en bog om de russiske krigsfanger. Hun samlede materiale og skrev og skrev, men bogen blev aldrig færdig. I dag eksisterer den tilsyneladende som arkivmateriale på Det Kongelige Bibliotek og er nu dramatiseret.

Forestillingen er instrueret af den garvede teatermand Søren Iversen og er begavet og raffineret løst, for materialet og tekstens konstruktion er ikke spor nem eller lettilgængelig, Men det hele blive soleklart og alligevel sprængfuldt af komplicerede spørgsmål, som kan føles alt for aktuelle lige nu.

Tolken. Parkteatret, Frederikssund. 2022. Sarah Juel Werner.Tegning af Claus Seidel.

Et er, at vi lige nu vil gøre, hvad vi kan for ukrainske flygtninge. Men hvad sker der, hvis eller snarere når russere flygter til vestlige lande? Vil vi modtage dem, eller….?  Hvem har skylden for den store krig? Kan den enkelte tage ansvaret på sine skuldre?

Tolken. Parkteatret, Frederikssund. 2022. Sarah Juel Werner, Karen Nielsen og Brian Hjulmann. Tegning af Claus Seidel.

Dramatikeren Andreas Dawe har i flere teaterproduktioner (bl.a. på Husets Teater) både skrevet om og instrueret teaterforestillinger med øst/vest-problematikken og herunder også Anden Verdenskrig. Nu synes han at have fundet den perfekte makker i instruktøren Søren Iversen.  Den dramatiske tekst lægger op til nogle fine portrætter, som løses lydefrit af både Karen Nielsen som den modne Ingeborg og Sarah Juel Werner, der spiller en ung idealistisk Ingeborg. Brian Hjulmann løfter de forskellige mandsfigurer, så de både lever og tillige holdes lidt ud i strakt arm. Meget fint klaret. Det er ikke nemt at hoppe fra en nørdet historiker til en charmerende russer og derfra videre til usympatiske avisredaktører og lejrledere uden af ty til nemme løsninger.

Ikke kun problemstillingen er svær at håndtere og forstå til bunds. Den dramatiske tekst ligeså, hvor åbningen foregår i nutiden, i 2022 (men før invasionen). Hjulmann som en ung historiker afbrydes i sit arbejde af genfærdet Ingeborg. Hun vil modstræbende fortælle sin historie, mens scenens baggrund er spækket med en gruppe modne mænd, med kridt i hoveder. Det er de russiske fanger, der naturligvis også blot er genfærd. Disse lokale statister holdes stramt og personificerer vores dilemma: skal de mærke sympati eller foragt, som de står der og er et genskær fra fortiden?

En mindre rutineret instruktør kunne have tabt det hele på gulvet, men med Søren Iversen ved roret bliver vi fastholdt i teatrets evne til at eksemplificere livets store spørgsmål.

At vi så alligevel ved, at teater ikke nytter meget, når verden er gået i krig, det er en anden ting.

Men for det nye egnsteater i Frederikssunds kommune, Parkteatret, er det en velfortjent sejr, de har vundet med ”Tolken”.

Turné?

Håber forestillingen kan turnere og at den ikke er for teknisk kompliceret i Julie Forchhammers velfungerende scenografi med fine bagprojektioner, som hjælper med til accepten af de hurtige sceneskift fra bibliotek til lejr og også til erindringen om en krig, som var.

Forestillingen fortjener et langt liv og at blive set af mange – også i denne meget triste tid, hvor ingen ved, hvad morgendagen bringer af nye tiltag fra øst.

”Tolken”

På scenen:
Sarah Juel Werner, Karen Nielsen og Brian Hjulmann

….
Manuskript: Andreas Dawe i samarbejde med Søren Iversen
Instruktør: Søren Iversen
Scenograf: Julie Forchhammer
Koreograf: Sofie Pallesen
Dramaturg: Anja Ohlsen
Lysdesign og teknik: Sebastian Just
Konsulent: Mette Kia Krabbe Meyer, forskningsbibliotekar ved Kort- og billedsamlingen ved Det Kongelige Bibliotek

Wwwparkteatret.dk