Menu Luk

Topmøde for de mest deprimerede – på Republique.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Topmøde for de mest deprimerede – en sort komedie.

Alle fotos: Per Morten Abrahamsen.
Alle fotos: Per Morten Abrahamsen.

På scenen: Seks skuespillere: krumme kroppe – indadvendte fødder – skrutryggede og foroverbøjede – undskyldende – disharmoniske stemmer – indespærrede i et rum, der hurtigt opfattes som en lukket afdeling eller en åben for den sags skyld.

Personerne synes at acceptere stedet i jagten på at finde ro i den indre uro. Rummet er lysende hvidt mod højre, men bliver mere og mere mørkt mod venstre! Ingen rekvisitter, men hen ad vejen et tøndebånd, en kugle og en frakke. Det er alt. Rent og minimalistisk, men alligevel en tour de force!

per mroten abrahamsen MG_3090_PRESS[1]

Alle fotos: Per Morten Abrahamsen.

Teaterinstruktøren Staffan Valdemar Holm har altid virket som en meget privat person. Men ikke længere. For han har haft en depression, og det er der kommet kunst ud af eller snarere, via kunsten i dobbelt forstand er han kommet ud på den anden side. Og nu er vi blevet delagtiggjort i det.   Det er helt fint, men nok ikke umiddelbart til efterfølgelse for andre med en depression. For Staffan Valdemar Holm er så heldig, at han ved sin side, både privat og professionelt, har en ligeså stor kunstner til at hjælpe sig: scenografen Bente Lykke Møller.

 

I dette nye værk ”Topmøde for de mest deprimerede” på Teater Republique går tekst, instruktion og scenografi op i en højere æstetisk symbiose tillige med skuespillerne. Her løfter ikke mindst Birthe Neumann og Olaf Johannesen, så dét, der synes kompliceret og svært tilgængeligt, får nye dimensioner via et mangefacetteret sprog.

MS_4302_PRESS[1] Alle fotos: Per Morten Abrahamsen.

Topmødet er egentlig en tekstcollage for flere stemmer, men suverænt lagt ind i en scenisk ramme – et rektangulært rum, fra sort til hvidt – med seks skuespillere, hvis skiftende kostymer også holdes inden for sort, hvidt og musegråt. De kryber langs væggene – engang imellem krydser de frygtsomt hen over scenegulvet – alt præcist koreograferet og tilrettelagt.

Det hele kogt ned til næsten ingenting, men ikke ordene, som bl.a. er lånt fra Dantes ”Den Guddommelige Komedie” – Ibsens ”Peer Gynt” og flere af Shakespeares dramaer. For de store digtere har tumlet med spørgsmål om at leve og at dø og om udfordringer i livet. Uanset om det er sandt, som hos Kierkegaard eller den rene fantasi som i Ibsens Peer Gynts mund – bliver det gribende.

oma MG_3688_PRESS[1]

Alle fotos: Per Morten Abrahamsen.

Også suicidale Hamlet er naturligvis med, selv om der her er rykket lidt rundt, så ordene passer sig til en kvindelig skuespiller.

Topmødet er et elegant skoleridt på halvanden time i de store klassikere med fokus på tekstpassager, hvor liv og død er i centrum. Men havde det ikke været for Holm og Lykke Møllers ekstreme beherskelse af teatermediet, kunne det hurtigt blive ligegyldigt.

Men det er interessant, fængslende og også lidt anstrengende, fordi man hele tiden sidder og prøver at henføre ordene til de større sammenhænge – midt i de litterære hovedværker. Det tager lidt af den umiddelbare oplevelse.

Omvendt giver netop den store litteratur, så blottet den er for almindeligheder og banale påstande, et dejligt frirum til at tænke, selv om de moderne oversættelser ind i mellem kan virke distraherende og en smule irriterende.

Topmødet er for de forberedte eller for de poetisk orienterede og æstetisk hungrende med det smukke rum og de kloge ord.

 

TOPMØDE FOR DE MEST DEPRIMEREDE
Medvirkende: Birthe Neumann, Preben Kristensen, Olaf Johannessen, Laus Høybye, Mette K. Madsen og Bebiane Kreutzmann

Instruktør: Staffan Valdemar Holm Scenograf og kostumedesigner: Bente Lykke Møller Dramaturg: Lucas Svensson Musikalsk arrangement: Jeanett Albeck Lysdesigner: Egil Barclay Høgenni Hansen

 

Spillested: Republique, Store Scene Spilletid: 16. april – 21. maj, man-fre kl. 20, lør kl. 17