∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Tryllefløjten på Det Kongelige Teater i Operaen.
Farverig 1920-inspireret feel-good version af “Tryllefløjten”.
Hvem siger ikke, at verden er uretfærdig. Her kommer Det Kongelige Teater endelig med en ”Tryllefløjten”, som er lige at gå til for ung som gammel, kyndig som novice. Og så lægger Coronaen sit tunge pligtapparat hen over teatret og tillader kun 360 gæster i salen! Der kan være mere end 1400. Synd og skam, men flot, at teatret alligevel gennemfører. Vi kan kun håbe, at flere får lov at opleve denne sjove, anderledes, super spektakulær og samtidig let tilgængelige Tryllefløjten.
Tryllefløjten. Det Kongelige Teater.2020. Foto: Camilla Winther.
Selv om det kun er 5-6 år siden, en anden ”Tryllefløjten” kom på repertoiret, er dette nye møde ganske glædeligt. Ingen vulgariteter, ingen subtiliteter, tilgengæld boblende fuld af søde ideer, fortællelyst, tegneiver og musikalsk overskud med de primært danske sangere.
Forestillingen er en del af den operafestival, som ikke blev til noget, men samarbejdet er der, og produktionen har allerede vundet hæder i den halve verden siden premieren i Berlin i 2012. Det er den britiske teatergruppe 1927, der står bag. Dette teater blev dannet i 2005 og har siden fået stor opmærksomhed, bl.a. fordi de som her med Mozarts 230 år gamle historie formår at trække grundhistorien frem og bruge både moderne tegneseriesymboler og teknik, parre det med en genuin hang til stumfilm i 1920erne og så holde fast i kernen: Kærlighed.
Tryllefløjten. Det Kongelige Teater.2020. Foto: Camilla Winther.
Det koster selvfølgelig på det intellektuelle plan. Med denne opsætning skal man ikke overveje så meget om Mozarts mellemskab af en loge med ritualer. Her handler det snarere om Papagenos basale behov for at få en kvinde. Og ikke kun synger han det, næh vi ser svulmende kvinder og nuttede lyserøde elefanter forvandlet til pikante feminine væsener med smækre ben og sultne snabler. Heroverfor står den stilfærdige Tarmino som en sød skoledreng, der blot vil have sin Pamina efter at have set et billede af hende. Nydeligt ungt par bliver de til, hun i skolepigeuniform. De er som klippet ud af en gammel film, mens tandhjulene drejer, verden bliver mekaniseret og onde småkravl som edderkopper og flagermus gør deres for at livet skal være uudholdeligt. Kun da kan det unge par få hinanden.
Tryllefløjten. Det Kongelige Teater.2020. Foto: Camilla Winther.
Ligesom der på det musikalske plan sker meget, så holder tegneren sig heller ikke tilbage. Billeder afløser hinanden, muteres, drejes, for at opstå i nye kalejdoskopiske formationer. Man skal have det i slow motion for at fortolke.
Det hele foregår på et hvidt lærred med figurerne placeret faretruende højt oppe nogle gange – og med talebobler, uden de siger noget, mens et forte piano akkompagnerer med sekvenser fra Mozarts fantasier for klaver i henholdsvis c-mol og d-mol. Raffineret, uden at ødelægge stemningen. Og sådan er det hele vejen igennem. Det førergreb, som makkerne Barrie Kosky, Suzanne Andrade og Paul Barritt tager på Mozart er helt legitimt. Om man så kan mærke, at der faktisk er gået 8 år, siden ideerne blev født, det er noget andet. Måske ville tempoet have været højere og endnu mere grotesk i dag?
Tryllefløjten. Det Kongelige Teater.2020. Foto: Camilla Winther.
Stemningen er dog effektiv, men alligevel i et adstadigt tempo, kan ikke rigtigt forklare fornemmelsen. Nogle gange går det meget langsomt, andre gange giver dirigenten Nikolaj Szeps-Znaider (violinisten, der nu også er dirigent) den fuld styrke – ikke mindst til allersidst. Og sådan er ”Tryllefløjten”. Dobbeltbundet på mange måder, robust og fantastisk og overlever på fortræffelig vis den behandling, som de britiske teaterfolk udsætter operaen for.
Det er virkelig blevet en dansk version med en meget fin, velsyngende (og ung) Jakob Skov Andersen som Parmino og en altid fascinerende Sofie Elkjær-Jensen som Pamina. Palle Knudsen har tidligere gøglet meget som Papageno, her er han holdt i en stram stumfilmsattitude, men han gør det flot, også spillescenerne, hvor han kommer til at ligne Poul Reichhardt (fra Morten Korch-filmene). Reichhardt sang som bekendt dette parti på Det Kongelige Teater for årtier tilbage. Og dejligt at Stephen Milling smutter forbi København, ham har vi savnet længe. Men selvfølgelig skal de gode stemmer også prøve udlandet. Nattens dronning blev ved premieren sunget af Rainelle Krause, en gæst udefra, der bl.a. gør det i koleratur-sang. Hun var sminket hvid, som hun stod højt oppe som en væmmelig, ond edderkoppemor, men det tog tid hver gang, før hendes stemme kom op i volumen. Ikke nogen varm præstation.
Tryllefløjten. Det Kongelige Teater.2020. Foto: Camilla Winther.
Kraft, præcision og overskud er korets kendemærke. Og utroligt, når herrerne til sidst står som fine mænd i morgenjaket og høje hatte. For operaproduktioner er ofte et overflødighedshorn. Et minuts øjenfryd har været under forberedelse i månedsvis på systuerne for at skabe kostumer, hatte, parykker m.m.
Og så er der hele baghistorien om Mozart og ”Tryllefløjten”, svigerinden, der sang Nattens dronning etc. Det må komme næste gang. For denne charmerende version kalder på smilet og giver tre timers glemsel for verdens fortrædeligheder.
Varm anbefaling. Ved bare ikke, hvordan man får billetter. De fleste forestillinger inden for alle genrer er snart udsolgt på vor nationalscene.
Musik: Mozart
Instruktør: Barrie Kosky
Instruktør: Suzanne Andrade
Dirigent: Nikolaj Szeps-Znaider
Dirigent: Ian Ryan
Libretto: Emanuel Schikaneder
Dramaturg: Ulrich Lenz
Scenograf: Esther Bialas
Kostumedesign: Esther Bialas
Lysdesign: Diego Leetz
Videodesign: Paul Barrit
( X besætningen til premieren d.29. 8. – som anmeldes)
X Jacob Skov Andersen /Tamino
Gert Henning-Jensen/ Tamino
Dénise Beck/Pamina
X Sofie Elkjær Jensen/ Pamina
Simon Duus/Papageno
X Palle Knudsen/Papageno
X Siri Kval Ødegård/Papagena
Nicolai Elsberg/Sarastro
X Stephen Milling/Sarastro
X Rainelle Krause/Nattens dronning
Nina Sveistrup Clausen/Nattens dronning
Gina Gloria Tronel/Nattens dronning
Fredrik Bjellsäter/Monostatos
X Christian Damsgaard/Monostatos
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Dirigent /Nikolaj Szeps-Znaider
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakort.
www.kglteater.dk