Anbefaling af Ulla Strømberg.
Vigga Bro i Ode til de glemte – på Bellevue Teatret.
Når skuespilleren Vigga Bro folder sin helt specielle fortællekunst ud, er det altid hjerteligt, varmt og underholdende, men ofte med et strejf af sorg. Sådan er det også denne gang med ”Ode til de glemte”. Her lurer både vrede og indignation, når historien om den oversete, ukendte musiker og komponist Dora Svendsens skæbne fortælles, smukt illustreret og akkompagneret af de to slagtøjsmusikere Tineke Noordhoek og Birgit Løkke.
Vigga Bro i Ode til de glemte. 2020. Bellevue Teatret. Foto Christina Hauschildt.
Vigga Bro har en særlig evne til at fortælle og lade overraskende billeder passere inde i tilhørernes hoved.
Vi sidder på Bellevue Teatrets drejescene, som kommer i funktion, når der er brug for lidt pusterum, et komma, måske. Publikum er placeret ved små borde, mens de optrædende halser efter os. Sjov idé, som også får lidt ord med på vejen, før den rigtige historie trænger sig på. Rummet lever på en ny måde med nogle gamle prismelysekroner i loftet på det ellers ret moderne teater. Men Arne Jacobsen, som jo tegnede teatret omkring 1936, ville nok billige det, for han indrettede faktisk til den gode ven Lulu Ziegler en lille fransk cabaretscene – tæt på Kongens Nytorv.
Men tilbage til Vigga Bro, musikerne og den barske og sandfærdige (?) historie om Dora Svendsen. Hun blev født i 1933, kom på Musikkonservatoriet, fik en god veninde, som dog alt for hurtigt holdt op og blev gift. Vigga Bros fortælling bygger på breve til denne veninde, afsendte – eller ikke, vi ved det ikke helt.
For Dora Svendsen gik det lidt bedre i starten, rent professionelt. Men da hun tog til Ungarn og mødte en anden musiker, måtte hun alligevel efterfølgende opgive både ham og frugten af deres kærlighed, et barn.
Tilbage i Danmark mødte hun en læge, spillede stadig på slagtøj, men lidt efter lidt kom Dora til at dele skæbne med Tove Ditlevsen. For ægtemanden medicinerede hende, så hun bliver sløv og omgængelig.
For sent brød hun ud af ægteskabet, stoppede med musikken, men traf yngre mennesker, der kunne inspirere hende. Hvordan det i sidste ende går denne enspænder, som også på et tidspunkt sendes et smut til Darmstadt, den elektroniske musiks højborg, ved vi ikke.
Vigga Bro i Ode til de glemte. 2020. Bellevue Teatret. Foto Christina Hauschildt.
Historien er barsk og rammer lige ned i den aktuelle diskussion om oversete kvinder og deres ret til at fungere professionelt og på lige fod med mænd. Men her er også #Metoo og sandelig inden for ægteskabets vægge.
Det er ganske raffineret at finde denne oversete kvindelige slagtøjskomponist frem, og det er da også de to dygtige musikere Tineke Noordhoek og Birgit Løkke, der har taget initiativ til forestillingen og kontaktet Vigga Bro. Gitte Kath står for instruktionen, som er stilfærdig og lader alle få plads.
Musikernes akkompagnement er fascinerende og smukt. For hvor er de mange forskellige instrumenter smukke, tonerne overraskende og hele det musikalske univers fremstår som midt imellem jazz og den mere komplicerede ”ny musik”.
Ode til de glemte. 2020. Bellevue Teatret. Foto Christina Hauschildt.
Uden kulisser, blot med et par musikere i stilfærdigt hverdagstøj i sort, står Vigga Bro og ruller de indimellem ganske sorgfulde billeder frem, som var det en perspektivkasse. Og i øvrigt kun få hundrede meter fra Adam Oehlenschlægers Perspektivkassemand i Sanct Hansaften-Spil ude på Dyrehavsbakken.
Varm anbefaling.
Og det er ikke rendyrket kvindehistorie. Snarere musikhistorie om alle de talenter, som er blevet overset, fordi verden ikke var gearet til kvindelige musikere. I øvrigt fortalte Vigga Bro til sidst følgende anekdote fra virkeligheden:
For nogle år siden undrede man sig over, hvorfor der var så få kvindelige musikere i symfoniorkestrene. For at være demokratisk besluttede man at afholde optagelsesprøver med en skærm for, så censorerne alene kunne tage stilling til de musikalske færdigheder. Det hjalp. Nu kom der flere kvinder i orkestrene. Men så var der én, der foreslog, at musikerne også skulle tage skoene af på vej hen bag skærmen! Det har medført, at der nu i flere orkestre er mere end 50 procent kvinder!
Og således opmuntret kunne man forlade Bellevue Teatret, hvor Vigga Bro spiller udvalgte dage de næste par uger.
Forhåbentlig kommer forestillingen på turné, det fortjener den. Vigga Bro har for et par måneder siden i øvrigt udgivet endnu en bog om historiefortælling: ”Magi”.
Bellevue Teatret har flere mindre arrangementer på scenen og i salen – følg med via deres hjemmeside.