Kulturkupeen

Yao

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Sjov og rørende.

I denne uge har vi to premierefilm, der foregår i Afrika. Løvernes Konge og Yao. Det er lidt usædvanligt. Det afrikanske kontinent er ikke den mest brugte kulisse til spillefilm. I Yao befinder vi os i det nordlige Senegal. Hovedpersonen Yao(Lionel Louis Basse) er en dreng, der bor i landsbyen Kanel med sine forældre og søskende. Faren er skrædder. Yao går i skole og hjælper til i forretningen.

Foto: Jean-Marc Fabre/Another World Entertainment

Hans største idol er den berømte franske skuespiller Seydon Tall(Omar Sy), og da han kommer til Senegal for at tale på en kunst biennale i Dakar, beslutter Yao sig for at tage til Dakar for at møde ham. Han begiver sig, uden forældrenes vidende, ud på den 387 km. lange rejse til storbyen, og det lykkes ham at nå dertil uden en klink på lommen. Her møder han sit idol, som bliver overvældet af Yao’s ildhu og entusiasme, og tilbyder at køre ham hjem til landsbyen.

Seydon, der bor i Paris, er fraskilt og har en søn på nogenlunde samme alder som Yao, kommer selv fra Senegal. Snart begiver det umage par sig på et roadtrip i bil, til fods og i hestevogn tilbage til Yao’s hjem og Seydons rødder.

Foto: Jean-Marc Fabre/Another World Entertainment

I første scene befinder vi os Seydons luksuslejlighed i Paris med udsigt over byens tage. Her holder Seydon et brag af en fødselsdagsfest for sin søn. Seydon har hyret en klovn til at optræde for børnene. Børnene er begejstrede. Alt oser af overskud. I næste scene er vi til endnu en storslået fødselsdagsfest for drengen. Denne gang er det moren, der holder den. Så skifter vi location til en fattig landsby i Senegal, hvor vi ser solen stå op. På lydsiden høres hanegal samtidig med, at vi ser hestetrukne vogne køre på de støvede jordveje, og børn der løber til den lokale skole. En skærende kontrast til det parisiske overklasseliv.

Clashet mellem den vestlige og den afrikanske kultur, mellem modernitet og tradition er filmens kerne. Vi er med på en rejse til Seydons rødder, hvor vi møder et samfund med andre værdier, et anderledes tempo og et helt andet syn på tilværelsen. Ikke mindst Seydons møde med en mystisk clairvoyant ældre kvinde, som kan fortælle ham om hans baggrund og den vestlige kulturs betydning for ham, får ham til at genoverveje sit liv. Spørgsmålet er, hvem der er lykkeligst? Vi i Vesten med al vor materielle rigdom eller dem, der lever et enkelt liv i de  afrikanske landsbyer?

Foto: Jean-Marc Fabre/Another World Entertainment

Omar Sy er ikke helt så morsom i denne film, som i De Urørlige. Men grundlæggende er filmen både sjov og rørende. Filmen, der foregår i 2018 og varer knap to timer, kunne godt være strammet lidt op.

Samspillet mellem muskelbundtet Seydon og den splejsede, kloge og vedholdende Yao fungerer rigtig godt.

En god film til en gråvejrsdag i ferien.

Instruktør: Phillippe Godeau

Trailer: Jean-Marc Fabre/Another World Entertainment




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.