Menu Luk

Z – Monica Zetterlund på teatret ved Sorte Hest.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Kan varmt anbefale Z – en fin, lille forestilling – som på bedste vis fortsætter en cabaret/musik stil, vi længe har savnet.

“Z – Monica Zetterlund”  er en charmerende musikforestilling på baggrund af den svenske sangerinde Monica Zetterlunds sange. For med Camilla Bendix på den diminutive scene er vi i København, men ikke som i Siw Malmquist’ muntre gamle kærlighedserklæring:”Forelsket i København”.

Camilla Bendix som Monica Zetterlund. Teatret ved Sorte Hest. Foto: Robin Skjoldborg.

Åh, den kærlighed

Zetterlunds univers er mere alvorligt, og Camilla Bendix fortolker de fordanskede kærlighedssange med både varme, ironi og sørgmodighed. For kærligheden er ikke altid let. Kvinden elsker mænd, siger den ene sang, men mænd kan være nogle bedragere. Heldigvis er det også af og til omvendt, og pludselig har kvinden en elsker i hver en by. Så er der håb forude. Kun en enkel sang ser på lidt større problemer, en opsang til nogle demonstrerende. Oversættelserne, ved Ulrik Bencard, fungerer uden modhager.

Et københavnsk tag hvor alt kan ske

Hele forestillingen synes så naturlig og letflydende i Jan Hertz’ gennemtænkte iscenesættelse, hvor Camilla Bendix hele tiden er i smuk bevægelse, op og ned ad en tagryg med vasketøj, luger og et vindue ned til musikeren, Benjamin Nørholm Jacobsen, der ikke får lov at være synlig for publikum.

Camilla Bandix som Monica Zetterlund. Teatret ved Sorte Hest. PR-billede.

Den simple scenografi

Der er tænkt over det meste. Uden opsigtsvækkende make-up, blot i en for stor herreskjorte, bevæger Camilla Bendix sig op og ned ad tagryggen, som en rejse igennem livet, hvor der er modstand, men alligevel luft og udfordringer.

Scenografien står Marianne Nilsson for. Det er ikke første gang hun har skabt et raffineret rum på Teatret ved Sorte Hests lille scene. Smukt er det også denne gang, velfungerende med masser af detaljer, bl.a. æblet som tegn på den forbudte kærlighed. Men alligevel stikker scenografien ikke op eller tager lyset fra sangene. Nej, den københavnske tagryg indordner sig det teatralske univers.

Lavmælt og smukt

I øvrigt forsøger Camilla Bendix klogt nok ikke at efterligne Monica Zetterlund, der ofte havde et stort, voluminøst orkester i ryggen og derfor også måtte hæve stemmen.  Bendix går ned i styrke, men skruer op for nærværet, som emmer af kvindelig intuition, eftertanke – og impulsivitet.

Z tager den gamle cabaret-tradition op, som tilbage i 1970-erne og 80-erne var til stor glæde på det hedengangne Café Teatret.

Så lad os få mere af Z og gerne nede i Teatret ved Sorte Hests café – så man kan slappe mere af og tro, man lever i et andet årti.

(Monica Zetterlund (1937-2005) svensk jazzsangerinde og skuespiller.)

Skuespiller: Camilla Bendix  & musiker: Benjamin Nørholm Jacobsen

Idé og Iscenesættelse: Jan Hertz

Scenograf: Marianne Nilsson

Tekst og musik: Povel Ramel, Hasse & Tage og Beppe Wolgers

Oversættelse: Ulrik Bencard

Lysdesigner: Lasse Svarre

Kostumedesigner: Hanne Mørup

Fotograf: Robin Skjoldborg

Producent: Teatret ved Sorte Hest

Arrangør: Teatret ved Sorte Hest

www.sortehest.dk