∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Zinkdrengene af Svetlana Aleksijevitj på Husets Teater.
Med teatergruppen Akut360s dramatisering af nobelpristageren Svetlana Aleksijevitjs dokumentarbog: ”Zinkdrengene” (1989) fortsætter Husets Teater den imponerende kunstneriske linje, som blev lagt under Jens Albinus’ nu afsluttede æra som kunstnerisk leder. For teater skal også pege på de ømme punkter i hele vor civilisation, om det er krig, menneskelig fornedrelse eller blot basale eksistentielle vilkår, der ikke fungerer. Scenen kalder.
Zinkdrengene. Husets Teater. 2021. Jesper Hyldegaard, Marina Bouras, Charlotte Munck. Tegning Claus Seidel.
Efter Svetlana Aleksijevitj for få år siden modtog nobelprisen for i en række dokumentariske beretninger at pege på helt urimelige og umenneskelige vilkår, har vesten fået øjnene op for de brutale metoder som det russiske og tidligere det sovjetiske regime har udfoldet og måske stadig praktiserer.
Men Aleksijevitj er dokumentarist og ikke dramatiker, så der skal et både sikkert og stærk greb om historier og tekst for at forvandle det til teater. Instruktøren Pia Rosenbaum gjorde det for et par år siden med ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”, hvor bl.a. scenografen Thomas Koldings billedverden og tillige store beskæringer i bogteksten transformerede historierne fra Anden Verdenskrig om til en brugbar teaterforestilling.
Det er som om instruktøren Andreas Dawe, der selv har bearbejdet teksten ”Zinkdrengene”, har haft for meget ærefrygt for de forskellige portrætter i bogen og derfor ikke har turdet flytte rundt og skabe interaktion imellem figurer og dermed skuespillere. Med fire gedigne skuespillere til rådighed burde der være mulighed for at udvikle de forskellige beretninger om brutal tortur, mord på civile og andre – samt ikke mindst de efterladtes ensomhed. Men det hele kommer til at flyde sammen og bliver lige netop det, som ikke må ske: ensformigt. Selv om skuespillerne kæmper bravt og snøfter, når det er for trist og råber etc., så samler spillet sig aldrig rigtigt, og det på trods af Julie Forchhammers velfungerende abstrakte scenografi.
Zinkdrengene. Husets Teater. 2021. Pressefoto.
Marina Bouras får i begyndelsen skabt et fint portræt af en mor, der mister sin søn, men der kommer flere ulykkelige personer til i hendes galleri, og så bliver det lidt vanskeligere at adskille etc. Sværest har Charlotte Munck det. Hendes diktion er for hurtigt og for afsnuppende til at differentiere imellem bl.a. forfatteren selv og pludselig også andre, som er blevet interviewet om deres sorg og traumer.
Zinkdrengene. Husets Teater. 2021. Jesper Hyldegaard. Tegning Claus Seidel.
Jesper Hyldegaard folder sit naturtalent ud for disse fortabte mandsskæbner. Man tror på ham, og også Brian Hjulmann viser en fin retorisk styrke i de yngre mænd, han beskriver. Men forestillingen føles ujævn og for monologisk.
Dramaturgisk skulle Andreas Dawe måske have vendt om på det hele, for netop slutningens angreb på Svetlana Aleksijevitj, hvor nogle af interviewofrene føler sig forurettede, er interessant og i øvrigt ganske ulykkelig. Her kunne forestillingen have startet og dermed lagt brikkerne ud for de efterfølgende dokumentariske beretninger.
Zinkdrengene. Husets Teater. 2021. Pressefoto.
Det er lidt ærgerligt, at teatergrebet ikke helt fungerer, for vi har mere end brug for at blive mindet om de grusomheder, som bl.a. skete i Afghanistan i 1970erne og 1980erne. Også vigtig er viden om, at de unge soldater blev indoktrineret af det sovjet/russiske regime, når de drog af sted og troede, at de kæmpede for fædrelandet og skulle befri Afghanistan for det muslimske herredømme.
Husets Teater har dansk teaters bedste programmateriale, og selv om teksten denne gang ikke er genoptrykt, bliver man klog af at læse programmet. Tak.
Ps. Her i 2021 vil Svetlana Aleksijevitj i Danmark modtage Sonningprisen.
6 — 15 maj. 2021
ZINKDRENGENE
Dokumentarbogen ”Zinkdrengene” af Svetlana Aleksijevitj
Medvirkende: Jesper Hyldegaard, Marina Bouras, Charlotte Munck, Brian Hjulmann
Instruktør/bearbejdelse: Andreas Dawe
Oversættelse: Jan Hansen
Dramaturg: Pernille Kragh
Komponist: Nini Julia Bang
Scenograf: Julie Forchhammer
Lysdesigner: Mikkel Jensen
Lyddesigner: Gregers Kjar
Instruktørassistent: Hanna Fussing
Varighed: 3 timer inklusiv pause
www.husetsteater.dk