Kulturkupeen

Hübberiet, på Gamle Scene.

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Hübberiet, torsdag d.16.1. 2020.

Hübberiet er en mærkelig foreteelse bygget op over balletmesteren. Nogle gange er det sjovt og uventet – andre gange anstrengt. Men der har indsneget sig noget staveplade over det hele. Som om balletmesteren ikke rigtig tror på sit publikum eller forveksler os med seerne til ”Vild med dans”. For klogere bliver man altså ikke af et par timer til Hübberiet, selv om det vist var meningen.

Nikolaj Hübbe. Pressefoto af  Christian Als.

Denne torsdag med et forholdsvis fuldt hus, takket være den fornuftige billetpris, er det igen svært at se den røde tråds dybere mening. Overskriften er danskere, Danmark. Det vidste vi ikke på forhånd, men det siger balletmesterens vandrette a5 ark. For Den Kongelige Ballet er ved at line op til Dronningens 80 års dag og de tilhørende festforestillinger. Sådan udlægger jeg det i hvert fald.

Åbningen var en flot Pas de Sept hentet fra Et Folkesagn. Der er nu ikke meget dansk over ballettens vitterlig bedste dansere i tidløst rødt outfit på en alt for hvid baggrund. Bournonville er sjovere med kulisser på og lidt for kold uden.  Flot danset. Derpå fulgte en flink tv-fortæller, Liv Thomsen, der ikke kunne sige ret meget andet end at introducere en tv-trailer til en ny danmarkshistorie fra vrangen – vist nok. Og Liv Thomsen fik understreget, at hun, som mange andre,  kom fra Underdanmark. Så fik vi det på plads.

Næste indslag var med to af ballettens mest charmerende dansere, Ida Praetorius og Holly Dorger.  Det løb lidt ud i sandet, men pointen var, at Balletmesteren ville vise forskellen på bournonville-dans og Balanchinelinjer. Det kunne være gjort bedre med mere forberedelse fra Hübbes side og en bedre tekst. Ideen er jo god nok.

De evindelige popindslag, som også er lånt fra fortidens lørdags-tv, blev denne aften klaret af sangeren og musikeren Carl Emil Petersen – og i anden halvdel af Per Vers. Den sidste kan virkelig nå ud over rampen med sine ord. Ved ikke hvorfor han skulle være der, men sjov er han.

En Pas de Deux fra Blixen-balletten, igen med Ida Praetorius,  var smuk og det samme med de mange herrer i næsten en halv ny ballet af Balletmesteren himself sammen med Dina Bjørn: August 2.0.

Kun et par ord med på vejen om Bournonville, mandsdans og Dronningens fødselsdag.

August 2.0. Det kongelige Teater. Ballet.2020. Pressefoto: Henrik Stenberg.

Da jeg dagen efter så “Ballet de Luxe”, det sammensatte program, kunne jeg bedre fatte det off spin, som Hübberiet i bund og grund var. Ikke dårligt. Men ikke godt nok formidlet, selv om danserne var fantastiske. Det var sandelig ikke deres skyld, at man var lidt forvirret.

Så mere planlægning, mindre tv-attitude – og så lad være med at blande for meget. Det fås uden for Kongens Nytorv. På Gamle Scene vil vi bare have den store kunst.

 

www.kglteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.