Kulturkupeen

Barberen i Sevilla. Repremiere på Det Kongelige Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Barberen i Sevilla. Repremiere på Det Kongelige Teater.

Rossinis ”Barberen i Sevilla” – er i denne (barberede) version stadig frisk og sjov som sort/hvid stumfilm anno 1910.

Det fungerer godt, og med de samme veloplagte gæstesangere som i 2018 er der sørget for underholdningen. For de løber alle med på løjerne. Ikke noget med at barytonen bare går ind og afsynger – nej her bliver der drevet gæk med alle som én i Martin Lyngbos iscenesættelse fantastisk understøttet af  Rikke Juellunds smukke papdekoration, som er hentet ud af alle gamle stumfilm. Flot eksekveret her ved repremieren og stadig lige underholdende. Publikum var ved repremieren henrykte.

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Scenografi: Rikke Juellund. Instruktion: Martin Lyngbo. 2018/2019. Foto: Miklos Szabo.

Der er ellers gjort en hel del ved Rossinis ungdomsværk. Et par figurer er skåret væk,  og Figaro er blevet til en vagabond, der spiller frisør, mens den rigtige frisør har fået et gok i hovedet. Det understreger vel blot det stumfilmsagtige, hvor alt var vold og forsoning, vrede og glæde, kort sagt kontraster.

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Scenografi: Rikke Juellund. Instruktion: Martin Lyngbo. 2018/2019. Foto: Miklos Szabo.

Denne muntre opera fra 1816 har i øvrigt en overture, som er genbrug fra en anden opera, enten fordi den originale er blevet væk eller unge Rossinis havde forbasket travlt med at blive færdig med bestillingsopgaven.

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Scenografi: Rikke Juellund. Instruktion: Martin Lyngbo. 2018/2019. Foto: Miklos Szabo.

Med denne “Barberen i Sevilla” viser Den Kongelige Opera et helt andet kort til publikum, sammenlignet med den ”Carmen”, som netop har haft premiere. Det er måske godt og demonstrerer bredden hos vores nationalopera.  Underholdning for hele familien hos Rossini – og avanceret  tyskorienteret fortolkning af den elskede Bizet-opera: Carmen.

Instruktør: Martin Lyngbo

Instruktør ved genopsætning : Line Kromann

Dirigent: Vincenzo Milletarì

Dramaturg: Henrik Engelbrecht

Scenograf: Rikke Juellund

Kostumedesign: Rikke Juellund

Koreograf: Kristjan Ingimarsson

Lysdesign: Ulrik Gad

Medvirkende:

Figaro: Luthando Qave

 

Rosina: Anna Kasyan

 

Grev Almaviva: Ruzil Gatin

 

Doktor Bartolo: Per Bach Nissen

Basilio: Simon Duus

 Notar/Officer: Joakim Larsson

Se Barberen I Sevilla  i oktober og november, 2019.

 

www.kglteater.dk

 

Den tidligere anmeldelse: 4.2.2018.:

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

 

Rossini-operaen fra 1816 – sat vellykket op som stumfilm anno 1910.

Den Kongelige Opera eksperimenterer med både sangere og instruktør ved nyopsætningen af ”Barberen i Sevilla”. Det er en af de absolut mest populære operaer, hvor der gerne må være sjov og ballade på scenen, også for Feinschmeckerne, for sådan er det, når det endelig er en komisk opera.

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Med Mungo Parks tidligere leder Martin Lyngbo som instruktør er der arbejdet ned i mindste detalje. I programmet forklarer han, hvorfor Figaro er blevet til vagabond, og handlingen er lagt i 1910. Der måtte afstand til klassesamfundet i 1770-erne, før den franske revolution, hvor det oprindelige forlæg blev skrevet. Da stod barberen langt nede i klassesystemet. Sådan er det jo ikke i dag, hvor kokke og frisører er top vip-personer i mange sammenhænge. Og året 1910 – kom vist op, fordi man via stumfilmsæstetikken kunne låne fra Chaplin og andre. Det er både sjovt og vellykket – og vel timet, i en stramt stram koreografi ved skuespilleren og instruktøren Kristjan Ingimarsson.

På intet tidspunkt står en sanger umotiveret stille, alt er gennemtænkt. Alle går eller løber fra placering til placering, som var de skakbrikker, og har de mest vanvittige gøremål. Scenografien er æstetisk smuk og næsten todimensional i gråt, skabt af Rikke Juellund. Flot, konsekvent  og underholdende!

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Kapellet underordner sig spillet på scenen på den mest elegante måde. Sangerne, som mest er gæster udefra, fylder flot de stramt instruerede roller ud – og lægger dertil deres stemmer. Fint med den lidt korpulente Figaro, Luthando Qave, hvor Figaro-partiet vist er en debut for ham. Den unge Rosina synges af Anna Kasyan, stærk, bestemt, og ikke i et sekund er hun fysisk ukoncentreret i det krævende stumfilmsunivers.

Historien er jo, som den er: Figaro er barber, her dog blevet til en vagabond, der lader som om han er barber, og hjælper en flink greve med at få fat i den unge pige Rosina, som holdes indespærret af en ældre herre. Hun har også en bejlende spillelærer, og så er der både en notar og en tjenestepige. Ikke flere personer, men hos Lyngby nogle statister, der fylder rollerne ud, så vi er i et up- and downstairs miljø i begyndelsen af det 20. århundrede .

Ouverturen, som vist ikke blev skrevet til denne opera, er en flot optakt til det hele, ingen sang, men en hel historie fortalt i abrupte stumfilmsbevægelser.

Barberen i Sevilla. Det Kongelige Teater. Foto: Miklos Szabo.

Makkerparret Lyngbo og Juellund fungerer fint sammen, og den eneste anke er, at det ikke er danske sangere, der får lov at deltage i løjerne. Bare Operaen snart ville gøre en stor indsats for vore egne sangere og give dem tilstrækkelig af muligheder.

Og programmet: Godt med en intro til Lyngbos iscenesættelse. Ærgerligt at der ikke er plads(?) til lidt om Rossini, Beaumarchais’ tid lige før revolutionen og selvfølgelig Barberens danske scenehistorie. Og hvad med sangernes cv’er? Alt det skal man selv finde på Wikipedia, men det går jo ikke under forestillingen. Lad os få de gode, gedigne teaterprogrammer tilbage, som de findes i Malmø og andre steder rundt i verden. Og på Det Ny Teater! Når den ny teaterchef kommer, håber vi, der er så meget styr på økonomien, at også kulturarven før, nu og i morgen kan tilgodeses. Vi venter spændt!

Barberen i Sevilla af Giachino Rossini ( 1816) efter Beaumarchais’ skuespil Le Barbier de Séville (1775).

( Opført over 716 gange på Det Kongelige Teater – 1. gang 1822.)

Instruktør: Martin Lyngbo

Dirigent: Michael Hofstetter

Dirigent: Vincenzo Milletarì

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Koreograf: Kristjan Ingimarsson

Lysdesign: Ulrik Gad

Dramaturg: Henrik Engelbrecht

www,kglteater.dk

 

 

2 tanker om “Barberen i Sevilla. Repremiere på Det Kongelige Teater.

  1. Bøggild Gammelgaard

    En fantastisk oplevelse. Som nybegynder udi operaens verden, kan jeg ikke få armene ned af bar begejstring. Barberen i Sevilla er i denne opsætning genial, fordi publikum er tryllebundet i det aktivitetsniveau der hersker på scenen fra start til slut. Fantastiske sangere, og et fantastisk orkester. Fantastisk oplevelse 5 stjerner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.