Kulturkupeen

Barokken genbesøgt – fin lille udstilling om 1700-tallets arkitekturæstetik set i et nyt perspektiv.

Anbefaling af Ulla Strømberg.

Barokken genbesøgt – lille fin og nørdet udstilling om 1700 tallets arkitekturæstetik set i et nyt perspektiv.

Barokken genbesøgt. Udstilling i Officinet. 2024. Foto: Anders Sune Berg.

Frederiksstaden er noget ganske enestående i københavnsk sammenhæng, og med den store bog om Lauritz de Thurah, som udkom sidste år (se nedenfor), redigeret af arkitekturprofessor Peter Thule Kristensen, er der med de mange andre bøger om Nicolai Eigtved og Frederiksstaden snart analyser af de fleste palæer, uanset arkitekten bag.

Samtidig er vægtfordelingen således: Nicolai Eigtved  er Amalienborg-palæernes fader og har også tegnet hovedhuset til Designmuseet, (tidligere Frederiks Hospital), mens Lauritz  de Thurah stod for færdiggørelsen af anlægget med fire palæer, to mod Amaliegade og to mod Bredgade samt et par huse til (nr.23 og nr 25) i Amaliegade.


Barokken genbesøgt. Udstilling i Officinet. 2024. Foto: Anders Sune Berg  – fra Eremitage slottet tegnet af de Thurah..

Der er uendeligt meget at gå på opdagelse – blot i det indre København, hvis man vi forstå barokken i dansk sammenhæng og samtidigt nærlæse forskellene på arkitekterne.

Barokken genbesøgt. Udstilling i Officinet. 2024. Udsnit af Foto: Anders Sune Berg.

Med Peter Thule Kristensen som kurator tager den lille udstilling i De Thurahs palæ,  Bredgade 66, i dag under navnet Officinet, udgangspunkt i  de smukke, renskurede fotos af Anders Sune Berg, oprindelig anvendt i den store bog om de Thurah fra 2023.

Suzi Pain: Twisted Column. Barokken genbesøgt. Udstilling i Officinet. 2024. Foto: Anders Sune Berg.

Det er blevet til en interessant, men også lidt nørdet udstilling, hvor en række lærerkræfter fra Arkitektskolen og Designskolen, for tiden med navnet: Det Kongelige Akademi, har forholdt sig til detaljer i barokkens formsprog og set, om det lader sig gøre at transformere tanker og ideer over til noget anvendbart i dag, 2024.

Et spændende, men for mig nyt begreb, er nærmest overskriften på udstillingen: forkrøpning – forkrøpninger!

Dvs. at de såkaldte profiler knækker for at skabe effekt og sammenlignes af udstillingsplancherne med dobbelteksponerede fotos. Dermed bliver de knækkede og brudte linjer med til at skabe bevægelse og dynamik,  meget a la det som bl.a. spejle også kunne skabe i et barokt rum.

Barokken genbesøgt. Flemming Tvede. Forkrøpning. Udstilling i Officinet. 2024. Foto: Anders Sune Berg.

Det er udstillingens håb, at netop ved at lade nogle teoretikere/udøvende arkitekter og formgivere arbejde med på ideen, så kan det moderne, stramme formsprog hos morgendagens arkitekter måske løsnes op til gavn og glæde for brugerne, borgerne og dem, der skal bo i boligerne etc.

Barokken genbesøgt. Natalie Koerner: Glas. Sky. Udstilling i Officinet. 2024. Foto: Anders Sune Berg.

Men vi er nede i detaljen, hvor det nok kan være svært at se, hvordan det forkrøppede kan oversættes direkte til den moderne arkitektur, som vi er omgivet af og må leve med på godt og ondt.

Men man kunne jo starte med vinduerne eller dørfyldninger eller vægdekorationer og lofterne.


Barokken genbesøgt. Udstilling i Officinet. 2024. En trappeformation. Udsnit af Foto: Anders Sune Berg.

Det er fint, at udstillingen demonstrerer en vilje til at gå nye veje, men hvis ikke typehusfirmaer som Lind og Risør og måske også unge løver fra det sagnomspundne arkitektfirma BIG finder vej til enten udstilling eller den store bog om Lauritz de Thurah er vi lige vidt. Så skal vi leve med rette linjer, beton i krigsagtig bunkerstil og grimme vinduer.

Udstillingen lukker ned i København d. 4.5. men åbner i sommerperioden på Børglum Kloster – det fantastiske bygningsværk, som de Thurah giftede sig til og ombyggede. Det ligger ikke langt fra Lønstrup i Nordjylland.

 

Børglum Kloster. Foto: Anders Sune Berg.

Og så et hjertesuk:

Officinet er et fint udstillingsrum i Bredgade 66 i det ene af Lauritz de Thurahs palæer. Bygningen er nabo til Designmuseet og er ejet af Designmuseet.

Officinet, Bredgade 66. indgang. Foto: US, 2024.

Bygningen er i miserabel stand, og det er pinligt, at museet ikke sikrer sin bygningsportefølje bedre. Samtidigt er det mere end mærkeligt, at et statsstøttet museum, med et tilskud på op mod 20 millioner kroner årligt, ikke er i stand til at varetage kulturarven på en mere bevidst og begavet måde, end at lade forfaldet blive synligt for alle.

Officinet, Bredgade 66. indgang. Foto: US:

For få uger siden blev en lille gul, flere hundrede år gl. bygning ved siden af museet og ejet af museet revet ned trods mange protester. Museet havde undladt at  vedligeholde, men nægtede frasalg til flere interesserede bevaringsfolk. Museet fik åbenbart grønt lys for nedrivningen. Ved siden af ligger der et lille moderne metallisk hus, som også tilhører museet.

Det lille gule hus før det blev revet ned. En facebook-gruppe kæmpede forgæves. Foto: Martin Sørensen, 2017.

Er det samme metode, der nu skal være Bredgade 66 til del? Det langsomme, men tydelige forfald og efterfølgende en skalten og valten med kulturarven for til slut at ….?

Udstillingen  er åben til og med d.4.5. i dagtimerne. Gratis entre.  Bredgade 66.

 

Henvisning til anm. af den store bog om Lauritz de Thurah.

https://www.kulturkupeen.dk/lauritz-de-thurah-ny-stor-bog-om-arkitekten-fra-1700-tallet/     

2 tanker om “Barokken genbesøgt – fin lille udstilling om 1700-tallets arkitekturæstetik set i et nyt perspektiv.

  1. Jep Loft

    Det er under al kritik, at museet ikke vedligeholder sine bygninger. Det gule hus fra 1776 var en lille perle. Man lod det bevidst forfalde. Sker det samme nu med Bredgade 66?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *