Kulturkupeen

∗∗∗∗

Af: Eva Zierau.

Gribende tysk film om jødeforfølgelse.

Berlin 1933. Vi er til karneval for børn. Her finder vi den jødiske familie Kempers to poder Anna (Riva Krymalowski) på 9 år og  Max (Marinus Hohmann) på 11 år.  Børnene morer sig.  Klovne, tjenestepiger, soldater, kinesere, cowboys og indianere løber rundt i stuen. Ind kommer to drenge med brune skjorter, slips og  nazi-bind om armen. Det er ikke udklædning. De er nazister. De er lige så dumme som forældrene, siger en af de større børn opgivende.  Man fornemmer en ubehagelig og truende stemning allerede fra første scene.

Hjemme hos Anna og Max finder vi deres forældre, Den succesrige jødiske teateranmelder og forfatter Arthur Kemper(OliverMasucci) og hans unge kone Dorthea Kemper(Carla Juri), som er komponist. Familien tilhører det bedre og intellektuelle borgerskab.

Foto: Angel Films

Da Hitler vinder det nært forestående valg i 1933, ser familien ikke anden udvej end at flygte ud af landet. De efterlader deres hus, ejendele og børnenes elskede Nanny i Berlin. Deres kufferter rummer ikke meget. Anna får kun lov til at tage ét af hendes elskede tøjdyr med. Hunden eller den lyserøde kanin. Et tungt valg, for hun elsker dem begge. Man sidder i sit stille sind og tænker. Når det er så svært, så giv hende da lov til at få dem begge med. Hun vælger hunden, men tænker efterfølgende konstant på sin lyserøde kanin. Deraf filmens navn

Første stop på rejsen er Svejtz. Her indlogerer familien sig på et luksus hotel, børnene går i skole, og den rene alpeluft gør familien godt. Hotellet er for dyrt, så snart må familien videre i landflygtighed. Max’s offentlige kritiske udtalelser om Hitler og nazismen har medført, at Hitler har frataget Max hans tyske statsborgerskab, og sat en dusør på 1000 mark for at finde ham. Derudover har nazisterne ransaget og beslaglagt alt inventar i familiens lejlighed i Berlin.  Nu er jeg kun en ting. En jøde, siger Max. Jøderne er erfarne emigranter. Og selv om det er smerteligt, er jeg glad for at tilhøre et folk med så rig en kulturarv. Tankevækkende ord fra en mand på flugt.

Foto: Angel Films

Da Hitler stjal den lyserøde kanin er lidt af en roadmovie. Familien lever en nomadetilværelse, er altid på vej. Det er ikke nemt, og slet ikke for børn. Kunsten er at føle sig hjemme alle steder siger Max til Anna et sted i filmen.

Filmen bygger på en bog skrevet af Judith Kerr, hvor hun fortæller sin egen historie om sin familiens flugt fra nazisterne i 30erne. Kerr er bl.a. kendt for sine børnebøger herunder Da Hitler stjal den lyserøde kanin(1971) og Tigeren, som kom til The(1968), som hun selv har illustreret. En sjov og fantasifuld bog, for familiens små.

Da Hitler stjal den lyserøde kanin viser med den 9 årige Annas øjne kontrasten mellem livet før og efter nazisternes fremmarch. Det er ikke en uhyggelig film. Lidt ældre børn vil have glæde af at se filmen sammen med en voksen, så man kan tale om filmen bagefter. Krymalowski, der med stor indlevelse spiller Anna, er et sandt naturtalent som skuespiller. Hun viser et barn som, på trods af bekymring for fremtiden, tilpasser sig de skiftende omstændighederne og har en helt særlig evne til at være til stede i nuet.

Foto: Angel Films

Hohmann som den lidt fåmælte dreng Max er også overbevisende. Ligeså er Masucci som børnenes far Arthurr Kemper, der forsøger at holde modet oppe på familien. Derimod synes jeg, at det halter med Juri i rollen som Dorthea Kemper. Hun brænder ikke rigtigt igennem og virker nærmest intetsigende.

Når det er sagt er Da Hitler stjal den lyserøde kanin gribende og underholdende. En film, som smerteligt minder os om vores europæiske historie.

Instruktør: Caroline Link

Trailer: Angel Films

Premiere: 12. maj 2021
Længde: 119 minutter
Censur: Frarådes børn under 7 år
Distributør:Angel Films