Kulturkupeen

Jeg står i kviksand og brøler som en hjort – på Sort/Hvid.

 

Kommenteret af Ulla Strømberg.

Jeg står i kviksand og brøler som en hjort – på Sort/Hvid.

En lille forestilling om ulykkelig kærlighed med én skuespiller og én musiker.

Forestillingen er tilsyneladende bevidst low key. Skuespilleren Josephine Reumert Grau, der også har skrevet teksten, står blot på et lille podie i cowboybukser, sneakers og en forvasket t- shirt. Ingen make-up, men med et smil det meste af tiden og nogle lidt for gestikulerende og medtalende hænder og arme. Stemmen er kraftfuld med dialekt. Hun beretter en historie. Måske sin egen historie, der sikkert kan genkendes af mange unge mennesker, mens de mere modne nok har været igennem det, som er værre. Og forelskelser går jo som regel over.

Det handler om kærlighed. Først er den der, så er han væk, men hun låser sig ind i hans lejlighed og udøver hærværk.

Jeg står i kviksand og brøler som en hjort. Teater Sort/Hvid. Josephine Reumert Grau . 2021. Tegning: Claus Seidel.

Historien er faktisk meget lidt dramatisk. Blot en lineær fortælling, hvor selve titlen ”Jeg står i kviksand og brøler som en hjort” rummer flere billeder og poesi end resten af teksten. Dramatik bliver det aldrig.

Der synes at være al mulig kraft og gå på mod hos skuespilleren, men teksten er desværre for flad og rummer for mange ubearbejdede banaliteter, bl.a. om kvindens underliv, Føtex og syltede argurker.

Der er underlægningsmusik næsten hele vejen, og da musikeren Viktor Dahl, som sidder lige ved siden af podiet, endelig får lov at synge, er det med en mærkelig dyb stemme, som ikke giver ekstra til fortællingen.  Ord og musik flyder aldrig sammen til en ny og større betydning.

Monologen af skuespilleren selv, instrueret af Nanna Bang, minder lidt om en dramskoleøvelse. Det er jo helt fint, men det eksperimenterende teater Sort/Hvids mørke scenerum er et meget ambitiøst sted at afprøve så lille en tekst.

Jeg står i kviksand og brøler som en hjort. Teater Sort/Hvid. Josephine Reumert Grau. 2021. Tegning: Claus Seidel.

Det levende teaters mission er at rykke ved vor bevidsthed og vore sanser. Det kan ske på mange måder. Efter disse lange Corona-tider, hvor vi har været overladt til os selv, har vi brug for noget større. En tekst som ”Jeg står i kviksand og brøler som en hjort” burde hellere være produceret til nettet og streamet. Forestillingen havde passet bedre til den lille skærm. Så kunne teksten afprøve sin bæredygtighed. For det store, dystre og tomme teaterrum stiller krav.

 

Medvirkende JOSEPHINE REUMERT GRAU, VIKTOR DAHL Instruktør NANNA BANG Dramatiker JOSEPHINE REUMERT GRAU Komponist VIKTOR DAHL Lysdesign ALBERT LØGSTRUP BRYGGER Scenografisk konsulent DAVID GEHRT Producent EMILIE THIT STILLING NETTEBERG

www.sort-hvid.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.