5 stjerner til skuespillere og instruktør – 3 stjerner til dramatiker.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Den sidste slæderejse på Bellevue Teatret.
Teater til tiden og mere end det: højaktuelt teater om relationen Danmark/ Grønland, personificeret i polarforskeren, Knud Rasmussen, og den grønlandske kvinde, Arnarulunnguaq.
Der har allerede været en del hype omkring forestillingen ”Den Sidste Slæderejse”, fordi et par basale spørgsmål måske ville blive besvaret: hvad er de grundlæggende grønlandske værdier, og hvordan har sameksistensen imellem vore to folk, danskerne og grønlænderne, været. Jeg behøver ikke skrive noget om den opmærksomhed, som den amerikanske præsident har tiltrukket sig, ikke mindst i de seneste 14 måneder, ved at tale om Grønland – og heller ikke sige så meget om den støtte og forståelse det meste af Europa har vist Danmark i samme forbindelse.
Grønland er på dagsordenen. Derfor er ”Den sidste slæderejse” kærkomment – et nyskrevet skuespil af den danske dramatiker, Jesper B. Karlsen.
Realiseringen på Bellevue Teatrets scene kunne næppe være bedre. De to skuespillere, Nukâka Coster-Waldau & Caspar Phillipson, klæder hinanden, og den musikalske side, komponeret af Nukâka Coster-Waldau, løses på smukkeste vis af begge musikalske skuespillere. De spiller rollerne som Knud Rasmussen og den grønlandske kvinde med imponerende indlevelse.
Også det visuelle, med Benjamin La Cour som scenografkonsulent, kunne ikke være rigtigere i denne forestilling. Selv om der ikke er ruttet så meget med de tekniske, er det fint og meddigtende med bagprojektioner på et halvcirkulært lærred. ofte gemt bag et tyndt gardin. Kostumerne er grå og fint balancerende imellem flere epoker og selvfølgelig masser af sælskind for at skabe den rigtige grønlandske fangerstemning.
Men teksten! Dramatikeren synes at have været bange for ikke at være intellektuel og avanceret nok. Derfor er historien pakket ind i flere kinesiske kasser, så man ender med at blive forvirret. Selve kernen, Knud Rasmussens sidste slædetur, 18.000 km over is og sne for at ende i et helt andet land, nemlig i Canada, er meget interessant, året er 1922-23. Det var vist en gruppe på fire personer og adskillige hunde, hvoraf den grønlandske kvinde var en af gruppens medlemmer. Dramatikeren viser kun to personer og masser af myter!
I en simpel, måske lineær fortælling kunne vi have stødt på myter om noget det overnaturlige, som findes i den grønlandske fortælling. Et klassisk møde imellem en mand og kvinde kunne også have udspillet sig uden for mange dikkedarer. De små musikalske stykker ville have føjet sig fint ind i en kronologisk beretning.
I stedet er bygget en tung historie op om to personer, der er døde og mødes igen (lidt Sartre: ”Lukkede døre”). Her post mortem genoplever de den sidste slædetur 10 år tidligere. Hvorfor skal de være døde? Hvorfor skal de mødes i USA?
Det er bare ærgerligt, at dramatikeren ikke har stolet på historien og skuespillerne (og instruktør) men i stedet har villet demonstrere et dramatisk håndelag, som ikke er gået i hak og slet ikke passer til denne historiske beretning !
Både Caspar Phillipson og Nukaka Coster-Waldau er begge så professionelle, at de fint hopper rundt i før-død og efter-død, men for publikum og ikke mindste yngre generationer, der måske ikke er vokset op med at skulle beundre Knud Rasmussens bedrifter i det nordlige, havde en mindre ambitiøs fortælling været langt at foretrække.
Det grønlandske stof er så aktuelt lige nu. Alle søger viden, den danske konge er i Grønland i disse dage, og hver dag jeg læser aviser, frygter jeg, hvad USA nu har fundet på.
I sådan en situation er der brug for stærkt teater, hvor en dramatiker ikke nødvendigvis behøver at realisere sit inderste jeg om at være i stand til at jonglere med forskellige elementer.
Vi har lige nu brug for en klar (men gerne nuanceret) beretning om to mennesker fra to kulturer, der møder hinanden og sammen udforsker en del af verden, som de færreste fortsat kender til.
For skuespillerne og det visuelles skyld kan forestillingen anbefales.
Med NUKÂKA COSTER-WALDAU & CASPAR PHILLIPSON
Dramatiker JESPER B. KARLSEN
Komponister NUKÂKA COSTER-WALDAU & JENS SIMONSEN
Scenografikonsulent BENJAMIN LA COUR
Lysdesigner JONAS BØGH
Videodesigner SØREN KNUD
Koreograf JO STRØMGREN
Instruktør KAMILLA BACH MORTENSEN
www.bellevueteatret.dk