Kulturkupeen

Den unge Werthers lidelser – På Aarhus Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Den unge Werthers lidelser – På Aarhus Teater

Begavet forestilling sprængfuld af uendelig mange  ideer, som umærkeligt forløses hen ad vejen. Samtidig har Goethes ungdomsroman  fået ny titel: DenungeWertherslidelser  – dvs nu et ikon-emblem.

Endnu en sejr for instruktøren Sargun Oshana: Det kunne være gået grueligt galt med alle de ideer og detaljer, som er mixet sammen: Mexicansk dødekultur, tecknorytmer blandet sammen med højteatralske toner, flæser, sorte jeans, læderjakke, sweatshirts og silkefestoner blendet med Frank Jægers danske gendigtning af tysk litteraturs mest ungdommelige tekst.

den unge werthers lidelser. 2019. pressefoto. aarhus teater og sort/hvid

For hver produktion af det unge instruktørtalent Sargun Oshana bliver man yderligere imponeret. Han forstår at blande tidsaldre, genrer og alligevel fastholde de ofte unge skuespillere i et velmotiveret greb. Og sådan er det også med denne version af Den unge Werthers Lidelser. En brevroman om den umulige kærlighed til unge Lotte, som allerede er forlovet med Albert. Men Werther elsker Lotte og respekterer Albert, og så er der ikke så meget andet end døden tilbage.  Og den kommer på højdramatisk vis forholdsvis tidligt i historien, så man kan blive helt ængstelig for, hvordan forestillingen kan fortsætte. Men det lykkes – bl.a. fordi hele scenografien er spundet sammen med den spændende musiker Di Garbi, der i spansk-mexikansk sørgedragt(?) messer, spiller og i det hele taget dirigerer det tragiske lydbillede fra sit sorte Flygel.

De tre skuespillere er egentlig ganske forskellige: Nyuddannede Sara Viktoria Bjerregaard er bedårende som pigen, kvinden, der har mistet sin moder og nu opdrager alle sine små søskende og inddrager Werther, næsten som en del af flokken. Som hun står der i begyndelsen, helt moderne i militærstøvler, lang flæsekjole og sort læderjakke er hun hip og street chic. Også på det sproglige er hun allerede suveræn. Læg mærke til hende, men hun har allerede som yngre markeret sig i flere roller.

Simon Mathew, der har haft mange hovedroller på Aarhus Teater, er titelpersonen, men på raffineret vis bliver han i starten spaltet op i en dobbeltgænger,  spillet af Alexander Mayah Larsen.  Ved tilfældigheder, måske,  ligner de hinanden overraskende meget. Derved bliver Werthers historie pludselig til en kollektiv lidelse. Men lidt efter lidt glider Alexander Mayah Larsen over i den retlinede Alberts figur, og som apoteose, med fuld tryk på hele det musikalske udtræk  og dæmpet belysning på dekorationen, som giver mindelser om præraphaelistiske seancer, ender forestillingen i en fordoblet pieta-opstilling. Det skal der nok tænkes lidt nærmere over. Jeg kan ikke helt overskue konsekvenserne ved at lade Werther blive til den døde Jesus i Madannas skød – og så fordoblet.

Det er helt fint med lidt mystik, men hvis nu teatret havde ofret bare en a4 side på denne dybt interessante iscenesættelse, kunne vi måske komme fortolkningen et par skridt nærmere. Men nej. Det er sparet væk!

den unge werthers lidelser. 2019. pressefoto. aarhus teater og sort/hvid

Denne universelle kærlighedshistorie, skrevet årtier før  romantikken brød igennem i Danmark, er god at kende og dermed forstå, hvordan mennesker til alle tider har reageret selvisk og snæversynet. For Werther ser ikke andet end sig selv – og det er måske den eneste anke, man kan have mod forestillingen.  Simon Mathew  formår ikke at bevæge en. Måske skyldes den lidt uinteressante og ensartede tone  som teksten siges med eller også et bevidst ønske om at opnå en  verfremdungseffekt: TÆNK, MEN FØL IKKE. Vi græd ikke. Og det gjorde man vist i 1770erne, hvor romanen kom frem og unge mænd i Europa fulgte Werthers eksempel.

FORESTILLINGEN KAN VARMT ANBEFALES. Der var udsolgt allerede før premieren, men det skyldes vist et effektivt salg til gymnasier. Heldigvis for københavnerne spiller forestillingen i februar på Teater Sort/Hvid.

Forestillingens symbolverden  ligger lidt i forlængelse af Sort/Hvids meget interessant Don Juan-version under årets Operafestival – og forestillingen er hestehoveder foran de klassiker forvanskninger som forrige sæson opviste: Aladdin  og Kongens Fald.  Den unge Werthers Lidelser er på mange måder formfuldendt fra instruktørens hånd.

 

Af Johann Wolfgang von Goethe

Iscenesættelse og bearbejdelse Sargun Oshana

Scenografi og kostumedesign Nathalie Mellbye

Komponist og lyddesign Di Garbi

Lysdesign Jim Falk

Medvirkende:  Simon Mathew, Sara Viktoria Bjerregaard, Alexander Mayah Larsen, Di Garbi

www.arhusteater.dk  www.sort-hvid.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *