Anbefaling af Ulla Strømberg.
Dramafronten – FANTOMTEATER – Rundt i København.
En charmerende teatersøndag ( d.4.9.) i selskab med Dramafrontens mange aktører. Gentages både 11. og 18. september 2022.
Casino Teatret – i Amaliegade, nedrevet i 1958. Oprindelig bygget som både koncertsal og teatersal – men havde svært ved at tjene penge i 1800-tallet.
Solen skinnede, mens det halve København og i tusindvis af københavnerturister var på tur rundt i byen. Oveni havde Dramafronten denne smukke søndag eftermiddag organiseret fejringen af Dansk teater 300 år. Det blev til 5 km’s tur på sporet af de gamle teaterbygninger, som engang fandtes, men ikke eksisterer mere:
Det gamle Comediehus på Kongens Nytorv fra 1748, nedrevet i 1870erne,
Comediehuset i Lille Grønnegade, som var aktivt fra 1722 – men forsvandt bare.
Operahuset fra 1703 i det nuværende Østre Landsret (som dog er flyttet!).
Det nedbrændte teaterhus ved Sophie Amalienborg ( fra 1680erne) – og
Casino i Amaliegade, som først blev nedrevet i 1958.
Casino Teatret i Amaliegade. Gammelt foto.
Det kunne have udviklet sig til en klynkehistorie, men i stedet blev denne udgave af Dramafronten i teaterhistorisk perspektiv til noget om teatrets sjæl med gode som onde ånder, dvs. om alt det som huserer på de steder, hvor teaterkunsten har udfoldet sig.
Det er 12 år siden, at det hele begyndte med en teater-julekalender. Siden har Dramafronten med Rhea Leman som primus motor udviklet sig, vel mest som en planteskole for dramatikere, praktiserende eller på vej. Dertil skal lægges nogle habile instruktører og rigtigt gode skuespillere. Det sidste er ikke mindst vigtigt i de situationer, hvor de 15 minutters lange tekster nærmest læses op fra et par a4 sider. Men er historien god, skuespillerne ligeså, og har instruktøren brugt tid på at reflektere, kan disse readings være fantastiske. Og jeg har snart oplevet en del.
Stærekassen. Bygget i 1920erne til både Danmarks Radio og Det Kongelige Teater. En udskældt bygning, der i dag er fredet, fordi der indenfor er et unikt Art Deco interiør. Foto: US.
Dramafronten spiller aldrig på en almindelig scene. Det er ude i byrummet eller på udvalgte ikke-teateragtige steder – og netop disse on location og pop-up-spil er meget charmerende.
Denne denne gang er det fejringen af de 300 år for DANSK TEATER, der markeres på de forskellige ”åsteder”.
Denne fælles “hensigt” kan mere end mærkes på de fem respektive tekster, der alle på mere eller mindre raffineret vis kredser om teaterkunstens inderste sjæl. Flere af teksterne påkalder sig komediens og tragediens muser samt ekstra guder og afdøde ånder.
Det bliver derfor næsten den rene spiritistiske oplevelse, samtidig med at vi vandrer fra Kongens Nytorv til Lille Grønnegade (Ny Adelgade), Bredgade, Amaliegade og Amaliehaven.
Facaden på hus i Ny Adelgade. Mindestenen referer til det, der engang var – Comediehuset i Lille Grønnegade, hvor Holbergs komedier blev spillet i 1720erne. Foto: US.
Dramafronten deler altid publikum op i mindre grupper, ca. 40 i hver, der går rundt fra lokalitet til lokalitet, næsten på middelaldermanér. Min tur begyndte hos Stærekassen, den udskældte teaterbygning, der på trods af en renovering til op mod 100 million kroner i 1990erne i de seneste år kun har været prøvelokale for Livgarden! Der er bebudet et børneunivers til Det Kongelige Teater i de fredede rum, men hvornår og hvordan? Bygningen ejes vist stadig af Staten.
“Teatrets hjerte” er en sød, lidt luftigt, tekst af Vivian Nielsen med to muser, som står og snakker foran døren til Stærekassen. Men så afbrydes de af en udenlandsdansker, der kommer forbi og vil ind. Hun er flot og dynamisk spillet af Sarah Boberg, og denne kvinde erindrer en magi derinde i teatret. Det er meget smittende, så jeg kommer til at tænke på Kjeld Abells erindringer, hvor det netop er det magiske og fortryllende ved teaterkunsten, som fanger den unge mand og viser vejen væk fra statsvidenskaben og hen mod teatret.
Gammelt foto af Casino Teatret, som blev nedrevet i 1958.
Jokum Rohdes tekst i den prosaiske parkeringskælder under det, der engang var Casino Teatret er oppe i sofitterne, meget højt oppe, igen om teaters sjæl, men båret igennem af to fremragende skuespillere, Kristian Halken og Jesper Hyldegaard. Casino var jo et legendarisk sted i Amaliegade, tæt på Amalienborg, og bygget i 1840erne, men nedrevet i 1958. Dengang blev flere teatre nedrevet på grund af brandfare og mangel på midler til en nødvendig renovering. Dagmar Teatret ved Rådhuspladsen blev nedrevet lige før Anden Verdenskrig.
Den prosaiske parkeringskælder under det kontorhus, som blev bygget på tomten efter Casino Teatret i Amaliegade. Foto: US.
Jokum Rohdes tekst balancerer her som i megen anden af Rohdes dramatik på nostalgi fra en svunden periode. Her handler det om de store udstyrsstykker, som teatrene ekscellerede i engang.
15 minutters spil – det er opskriften. Ikke nogen dum længde for en historie, hvor et spørgsmål hele tiden rumsterer: Holder historien?
Claus Flygare har fat om moderne temaer som #Metoo og beskriver adelens dominans, både på Det Kongelige Teater og i hovedstaden tilbage i enevældens tid. Sjovt spillet når den ydmyge, lille skuespillerinde, der ligefrem bortføres af en fed greve, spilles af den høje skuespiller Kasper Leisner.
Andreas Garfied har i ”Repetition” fat i det gamle æskesystem: teater i teater i teater. Det er en fin balance takket være skuespillerne Michelle Bjørn-Andersen og Morten Hauch-Fausbøll, der på et par moderne barstole på Palæ Bar i Ny Adelgade, lige over for det gamle comediehus, genoplever deres første møde.
Palæ Bar i Ny Adelgade. Foto: Dramafronten.
En moderne, lidt trist mor datter-historie, beskrevet af Julie Petrine Glargaard, forener nutid med fortid, da moderen i sin alkoholisme og depressive tilstand hører en stemme, der lige netop er et af brandofrene fra det nedbrændte operahus i 1680-erne. Lidt for trist. Lokation: Den moderne Amaliehaven.
Ringen sluttes, og Dramafronten har endnu engang vist sin kraft og styrke og egenart. Varm anbefaling. Der er forestillinger igen søndag d.11. og søndag d.18. september.
Bag Dramafronten: Rhea Leman og Tine Bertelsen.
Dramatikere:
Vivian Nielsen, Julie Petrine Glargaard, Jokum Rohde, Andreas Garfield, Claus Flygare
Instruktører:
Camille Sieling Langdal, Emil Rostrup, Maria Vinterberg, Solveig Weinkouff, Christoffer Berdal
Skuespillere:
Sara Boberg, Camilla Lau, Rikke Westi, Petrine Agger, Peter Flyvholm, Luise Skov, Kristian Halken, Jesper Hyldegaard, Nana Morks, Michelle Bjørn-Andersen, Morten Hauch-Fausbøll, Jela Nautius Abildgaard, Kasper Leisner, Nicolai Dahl Hamilton
TID: Søndag d. 11. og 18. september 2022 kl.15.00 – ca.17.00
MØDESTED: Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, Kbh.K
BILLETTER: 125 kr.
KØB BILLETTER HER
OBS: ALT UDSOLGT! Men man kan jo tage chancen.