∗∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Vi befinder os i 1943 under Anden Verdenskrig i et udbombet Tokyo. Drengen Mahito har lige mistet sin mor Hisako i forbindelse med brandbombningen af det hospital, hvor hun arbejdede.
Året efter finder faren sammen med morens søster Natsuko og familien flytter på landet, hvor de flytter ind i morens og Nasukos barndomshjem. Jeg skal være din nye mor, siger hun til ham. Han er ikke interesseret i en ny mor. Han vil have sin rigtige mor tilbage. Faren arbejder med fabrikation af kampfly.
Mahito, der er overladt meget til sig selv, er dybt traumatiseret. En dag møder han en usympatisk og meget talende hejre, som fortæller ham, at hans mor stadig er i live, og at hun leder efter ham. Hun befinder sig i et magisk tårn delt mellem levende og døde i en hel anden verden.
Foto: Camera Film
Mahito vil gøre alt for at få sin mor tilbage. Hejren tilbyder at lede Mahito hen til hende. På sin vej støder han på mange prøvelser og kvaler for at blive genforenet med hende. Han hører hende kalde på ham. Der sker underlige, ubehagelige og uforklarlige ting i huset, hvor han bor. Det er som om, at der hviler en forbandelse over huset.
Drengen og Hejren er ikke just en film for mindre børn. Den er for uhyggelig. Filmen er formmæssigt eksperimenterende med et hav af detaljer, store temaer som liv og død og surreelle drømme. Grundlæggende handler historien om tab, relationer og overgange mellem forskellige livsfaser.
Foto: Camera Film
Filmen hylder moderskabet personificeret ved Mahitos mor. Hun findes overalt ikke bare konkret som moderfigur, men også i en bedstemorkarakter, der følger Mahito ind i tårnet og kort efter forvandles til en ung kvindelig fisker.
Der er en historie, der bevæger sig mellem det universelle og japansk mytologi. En del af filmen bygger på instruktøren Hayao Miyazakis eget liv. Han beskriver et brændende Tokyo, som han husker selv fra Anden Verdenskrig, da han var barn. Hans far var i det virkelige liv under krigen også leder af et selskab for fabrikation af flydele. Der er dog ikke tale om en egentlig selvbiografi.
Drengen og Hejren er en tegnefilm, man har lyst til at se igen. Der er så mange detaljer og så megen symbolik i filmen, så det kan være svært at kapere det hele, første gang man ser den. Der er mange lag i fortællingen, så mindre børn kan have svært ved at følge med.
Filmen har været syv år under vejs, og er en af de dyreste film, der nogensinde er produceret i Japan. Dette skyldes ikke mindst den 83 årige japanske filminstruktør, animator og tegneserieskaber Hayao Myyazakis fremgangsmåde. Al animation er håndtegnet, og der er en utrolig detaljerigdom i filmen. Der er ikke tale om et sort hvidt verdensbillede, de gode versus de onde, som i mange andre tegnefilm for børn.
Foto: Camera Film
Fælles for Myyazakis karaktererne er, at de besidder nogle særlige universelle karaktertræk, som vi som publikum kan nikke genkendende til. Typisk er der, som i hans andre film, heller ikke i traditionel forstand egentlige skurke og helte i hans film.
Hayao Miyazaki er oprindelig uddannet cand. polit. Han begyndte at arbejde med tegnefilm i 1963 og har siden været med til at lave et hav af film. Han har grundlagt, og er i dag leder af det japanske tegnefilmstudie Studio Ghibli, og er generelt set en af de største koryfæer indenfor tegnefilm. Man kan sige at han er den japanske pendant til Disney.
Filmen har modtaget Golden Globe-prisen for bedste animerede spille film og New York Film Chritics Circle Award for bedste animationsfilm. Derudover er den indstillet til én Oscar i 2024.
Instruktør: Hayao Miyazaki
Trailer og Plakat: Camera Film
Filmen frarådes børn under syv år.
Premiere; 8. februar 2024