Kulturkupeen

Emma

∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Jane Austens udødelige klassikere som Stolthed og Fordom, Fornuft og Følelser og Emma dukker med jævne mellemrum op på det store lærred eller som tv-serie. Det er god underholdning. Vi bliver ført tilbage til en svunden tid, hvor verden, hvis man vel at mærke tilhørte eliten, ikke var af lave, men var forudsigelig og tryg. Sidst vi så bogen filmatiseret var i 1996 med Gwyneth Pattrow i hovedrollen som Emma.

I Emma befinder vi os i starten af 1800 tallet på godset Highbury. Her lever Emma Woodhouse(Anya Taylor-Joy) et sorgløst og behageligt liv. Hun hører til den velhavende landadel og bor sammen med sin hypokondriske far Mr. Woodhouse(Bill Nighy). I en af filmens første scener ser vi, hvordan det er lykkedes hende, at få sin elskede guvernante gift med en rig enkemand. Snart finder Emma ud af, at hun har talent som Kirsten Giftekniv, og den næste opgave hun kaster sig over, er den unge kvinde Harriet, som skal giftes med landmanden Mr. Martin. Han er iflg. Emma under Harriets stand og således ikke et godt parti. Hun ser hellere Harriet gift med den lokale præst Mr. Elton, som ikke er spor interesseret i Harriet, men derimod i Emma, der ikke gengælder hans følelser.

Foto: Focus Features og UIP                                                                                                                                                  Emma er en ung kvinde, der er vant til at få sin vilje. Hun opgiver ikke så let og prøver endnu engang at få afsat Harriet til et godt parti, den rige Frank Churchill, men heller ikke her har hun held med sig. Den arme Harriet bliver kastet rundt i Emmas match-making cirkus. Imens prøver den ugifte og skarpsindige godsejer Mr. Knightly(Johnny Flynn), at overbevise Emma om, at hun skal stoppe sin karriere som Kirsten Giftekniv og afholde sig fra indblanding i andre menneskers kærlighedsliv. Hvad med Emmas eget, som heller ikke just kører på skinner? Måske burde hun fokusere lidt mere på det i stedet?

 

 

Foto: Focus Features og UIP

Filmen mangler en form for nyfortolkning af Jane Austens udødelige værk. Hvordan transformere man dette for os nærmest eksotiske fortidige kvindesyn i begyndelsen af 1800 tallet til #MeToo  år 2020? Det kan være svært at identificere sig med karaktererne, som nærmest forekommer at være karikaturer. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men det er ikke morsomt nok. Emma er ikke en heltinde i gængs forstand. Hun er ikke særlig sympatisk. Hun er forkælet, beregnede og egoistisk. Burde hun ikke feje for egen dør, før hun blander sig i andres liv?

Emmas forhold til Harriet er i flg. Instruktøren Autumn de Wilde filmens kerne. Hun siger: Der bliver ikke ofte nok lagt vægt på kvindelige venskaber, den besættelse og passionerede kærlighed, som man kan føle for sin første rigtige bedste ven. Den 21. årige Emma har aldrig haft en ven, som ikke blev betalt for at gøre hende selskab. Følelsesmæssigt placerer det hende på et niveau med en 14-15 årig, selv om hun intellektuelt er særdeles veludviklet. En meget rammende beskrivelse af den umodne og emsige Emma.

Foto: Focus Features og UIP

Filmen har bestemt også gode takter. Visuelt er den fejende flot med smukke engelske landskaber, imponerende herresæder og farverige kostumer. En ren fornøjelse at se på. Og skuespilpræstationerne kan man heller ikke klage på.

Er man Jane Austen fan, skal man selvsagt gå ind og se filmen.  Et lidt strammere manuskript med mere kant havde dog klædt denne nye filmatisering.

Instruktør: Autumn de Wilde

Trailer: UIP Danmark

Premiere 27. februar 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *