Kulturkupeen

Krudttønden

∗∗∗∗∗   

Anmeldelse af Tom Harpøth.

Da Danmark mistede sin uskyld. En øjenåbner af en film.

For fem år siden ramte terroren for alvor Danmark. To uskyldige danskere blev dræbt af en terrorist, Omar el-Hussein, som selv senere blev dræbt af politiet. Det skete i februar 2015 ud for Krudttønden på Østerbro, hvor filminstruktøren Niels Nørgaard deltog i et møde om ytringsfrihed og Muhamed-tegninger med den svenske karikaturtegner Lars Vilks, og dagen efter ved Den jødiske Synagoge i Krystalgade, hvor vagtmanden Dan Uzan blev dræbt af den samme terrorist.

Foto: Christian Geisnæs

Niels Nørgaards tidligere filmkolleger og venner bliver involveret i den efterfølgende debat, og de beslutter sig for at lave en film, som ikke er en dokumentar, men som viser de implicerede personers mulige vej til det voldsomme klimaks. Det er der kommet en stærk film ud af. Spændende samtaler i mange regier.

Vi følger således noget som kunne være sket for de vigtigste aktører forud for terrorhandlingen, og som giver anledning til selvransagelse hos publikum. Vi kender tragediens resultat, men kunne den være undgået? Kunne vi have reageret anderledes? Hvorledes kan vi i fremtiden forberede os på terror, så vi kan undgå den? Filmen viser, at terror foregår på mange planer, både i privatlivet, i arbejdslivet og i samfundslivet.

Finn Nørgaard (Lars Brygmann) oplever vi som et debatterende menneske med holdninger og meninger. Hans arbejdsvilkår som filmfotograf og instruktør afføder mange diskussioner i privatlivet med venner samlet omkring et festligt bord. Diskussioner om ret og rimelighed, frihed og ansvar, griber forstyrrende ind i vennekredsens sfære. Og det kunne være medvirkende til at Finn Nørgaard faktisk går til angreb mod terroristen ved Krudttønden. Og bliver dræbt.

Foto: SF Studios

AKS-betjenten Rico (Nikolaj Coster-Waldau) kommer vi også tæt ind på livet af. Der er skilsmisse fra konen og børnene, og livet som special-agent giver nok heller ikke de bedste betingelser for et lykkeligt familieliv. Han bliver også truet på brødet af sine foresatte på grund af sin relativt høje alder i korpset. Nerverne sidder uden på tøjet.

Dan Uzan (Adam Buschard) er arbejdsløs og har næsten opgivet at få fast arbejde. Han hjælper derfor til som frivillig vagt i Synagogen. Han gør noget for andre, men ikke ret meget for sig selv. Det bliver hans skæbne.

Og endeligt møder vi også Omar el-Hussein (Albert Arthur Amiryan), terroristen, der stadig bor hjemme hos mor i Mjølnerparken og hutler sig igennem det danske liv ved at sælge narko. Ikke just et eksempel på det gode liv. Den fremvoksende ISIS-bevægelse fortæller ham den ’sande vej’ frem som ISIS-kriger.

Foto: SF Studios

Filmens styrke er dens troværdighed. Den er lavet på et stærkt engagement og virker overbevisende. Som publikummer får man noget at tænke over. Filmen præsenterer ingen lette løsninger, men giver gode bud på terrorismens væsen. Se den og bliv klogere på din egen omverden.




Trailer: SF Studios

Instruktør: Ole Christian Madsen
Varighed: 106 min.
Premiere: 5. marts 2020
Censur: tilladt over 15

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *