Kulturkupeen

en Tsunami af opera og ballet i de næste uger – august 2022!

Anbefalinger af Ulla Strømberg.

Opera og ballet i de næste uger!

Hvor den italienske operasæson i gamle dage lå fast fra november til fastelavn – er det som om danskerne foretrækker den seriøse musik og dans i ikke mindst august måned – eller er det blot arrangørerne, der har besluttet det?

Udbuddet overalt i landet er utroligt. Lad os begynde med ”provinsen”:

Opera Hedeland i Tåstrup har allerede haft premiere på ”AIDA” – som www.kulturkupeen.dk gav 5 stjerner- en gedigen klassisk opsætning med velsyngende solister, heriblandt danske Andrea Pellegrini. Der er forestillinger d.12. og d.13. august: Husk tæpper m.m.

Se   www.operahedeland.dk

Opera Hedeland. Aida. 2022. Tegning af Claus Seidel.

..

Operafestival i Aalborg. Programmet er stort og varieret. Der synges og spilles rundt om i hele byen – i dagene 11.8. – 14.8.   Det er musik ud til borgerne, hvor de bor og færdes. Kun få af aktiviteterne foregår i Musikkens Hus – se   mere på https://www.aalborgopera.dk/

..

 

Den Ny Opera i Esbjerg slår til igen og er som bekendt midt i Wagners ”Ringen”. Årets forestilling er en nyopsætning af ”Sigfried” – tredje del af Ringen. Instruktion ved Kasper Wilton med Magnus Vigilius i titelrollen samt Niklas Björling Rygert, Jens Søndergaard, Trine Bastrup Møller, Jesper Buhl, Jesper Brun-Jensen, Anna Larsson og Sofie Lund.

Opføres

d.21. 24. og 27. august i Esbjerg musikhus.   Læs mere på www.dennyopera.dk

..

København:

 

Allerede torsdag d.11. august vender ”København Danser” tilbage. Det er balletfestivalen med udenlandske gæstespil, som tidligere har stået bag det formidable gæstespil med en Pina Bausch–produktion i Østre Gasværk. Nu gælder det NOMAD”  af  Sidi Larbi Cherkaoui.

Der danses to aftener på Folketeatret: torsdag d.11. og fredag d.12. august. Læs mere på

https://kbhdanser.dk/

 

 

Kammerballetten ved Alexander McKEnzie er igen på Takkelloftet  fra d. 12. – 20.august med et spændende program med mange forskellige mindre koreografier af bl.a. Tobias Praetorius.

Nogle fantastiske dansere er med: Alba Nadal, Alban Lendorf, Alexander Stæger, Astrid Elbo, Emma McKenzie, Ève-Marie Dalcourt, Marcin Kupinski, Maria Kochetkova, Mayo Arii, Ryan Tomash, Sebastian Haynes, Sebastian Kloborg, Stephanie Chen Gundorph, Toon Lobach.

Læs mere på www.kammerballetten.dk

..

PR foto til velgørenhedsarrangement på Operaen til fordel for Ukraine, d.20.8.2022.

Galla for Ukraine er en balletaften på Operaen, Lørdag d.20. august. Bag arrangeret står advokaten Philip Maury. Med internationale dansere og danske kunstnere bliver det en aften med en særlig stemning, og hele overskuddet går til Ukraine.

Se tidligere omtale her på kulturkupeen.dk https://www.kulturkupeen.dk/en-ildsjael-slaar-til-igen-og-lejer-operaen-d-20-august-2022/

Der er stadig billetter at få:  https://kglteater.dk/reserve/?performanceNumber=81224#/

..

Københavns Operafestival – Copenhagen Opera Festival – er blevet en tradition og serverer masser af musik og sang fra d.19. august til 27. august. Festivalens hjerte er Den Røde Plads ved det gamle grønttorv. Der er mange, mange aktiviteter – og en del er uden entré – bl.a. morgensangen, men husk at checke.

Det er svært at fremhæve noget, for programmet er rigt, men check bl.a.:

Opera Hedeland. Aida. 2022. Aida sunget af Yana Kleyn.Pressefoto.

 

Og så er der helt nye værker, bl.a.Lisbon Floor”:  Ny kammeropera som opføres på Takkelloftet:  en kuriøs og humoristisk dystopi. Syv mennesker flytter ind i et falleret højhus. Bag operaen står komponisten Matias Vestergård i samarbejde med forfatter og librettist Lea Marie Løppenthin og den britiske instruktør Natascha Metherell.

“Den Sidste Olie”  får uropførelse i Østerbro Skøjtehal! ‘Den Sidste Olie’ er en ny kammeropera. Handlingen tager udgangspunkt i året for koloniseringen af Grønland i 1721 og udfolder sig som en eviggyldig fortælling om rovdrift på territorier og medmennesker.  Komponisten er Niels Rønsholdt.

Die Oper #3  har tyske kunstnere bag og finder sted på Glostrup Stadion, men der går bus fra Teater Sort/Hvid.

Se tid og sted og meget mere mere på https://www.operafestival.dk/program-2022

Tivoli. Foto: US.

Tivoli har også et interessant program med klassiske toner – og flere er som sagt i samarbejde med Operafestivalen: Fra 13 – 27. august under overskriften Stjernestunder – se mere på https://www.tivoli.dk/da/kultur-og-program/sommerklassisk/stjernestunder

Kulturkupeen.dk  følger naturligvis op med anmeldelser på flere af de mange musikalske tilbud, som er nævnt ovenfor. Men da mange af forestillingerne jo kun vises en gang eller to,  er denne forannoncering vigtig. God fornøjelse!

Og så er den almindelige teatersæson ellers på trapperne!

MH Ulla,

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *