Kulturkupeen

Kommentar af Ulla Strømberg

Er det synd for BIG og Bjarke Ingels? Eller ….

Han har netop taget til genmæle, ”stjernearkitekten” Bjarke Ingels, som han i de seneste mange år er blevet betegnet som, ikke mindst når kontroversielle byggerier skulle forsvares af bl. a. Politikens arkitektur- og designskribenter. Men på det seneste har piben fået en anden lyd. Bjarke Ingels er endnu en gang havnet i en “shitstorm”. Det har bevirket, at Bjarke Ingels selv (og/eller en medarbejder) er gået til tasterne og har skrevet en kronik i Politiken. I avisen kan læses et yderst velformuleret, næsten overbevisende forsvar for både det famøse foto med Bjarke Ingels og Brasiliens præsident og seneste sag: firmaet BIGs interesser i Tirana, Albanien. Her blev det gamle Nationalteater fra den fascistiske periode for en måneds tid siden, kl. 4 om morgenen, nedrevet for at give plads til et nyt nationalteater skabt af BIG.Også det meget klumpe-dumpede projekt, der skulle erstatte den lille, lette og fascinerende bygning Palads Teatret i hjertet af København, har udløst endnu en ”shitstorm” – som har ramt Ingels og firmaet.

Palads. Foto venligst stillet til rådighed af Marco Vallentin. Denne bygning skulle rives ned og erstattes af Glaspaladset, se længere nede i teksten.

Det er kommet bag på Ingels, at den danske presse pludselig har hvirvlet støvet op omkring ham. Det har overrasket HAM, der netop har boet to måneder i København og som ”kun”, inden for de seneste 10 år,  har skabt 4 bygningsværker i København, der dog efter hans egen mening alle har betydet noget godt for hovedstaden:  Almene boliger i Nordvest, den verdensberømte restaurant Nomas nye kvarter tæt ved Christiania, Varmeværket og Skibakken på Amager og så som en udpræget vittig og lidt overleget bemærkning  ”et (næsten) flugtsikkert Anlæg til Zoos to pandaer”.

Hvorfor er det ikke godt nok? Hvorfor skal mærkelige sager trækkes frem? synes Ingels af spørge.

I realiteten kunne man vende sagerne om og sige, at Bjarke Ingels, takket være både flid og en ekstrem charme, har undgået tidligere at havne i modvind, selv om nogle af hans bygningsværker i Danmark i den grad har lidt under forkert valgte eller billige materialer. Jeg tænker på 8-Tallet i Ørestaden med mange knækkede hjørner og først som sidst på M/S Søfart i Helsingør. Her er ideen uovertruffen: at placere museet udenom tørdokken. Problemet har bare været forkerte materialer, så den ekstremt glatte nedgang skulle ombygges. Det regnede også ind etc. I månedsvis blev det nye museums skavanker forsøgt udbedret, mens området lignede noget af en skrammelplads.  Det har så vidt vides ingen medier taget op.

Men nu er banen tilsyneladende fri, og Bjarke Ingels kan angribes af selv Politiken.

Måske må Bjarke Ingels derfor vælge, hvilken kurs han vil tage. Skal han gå den pertentlige, danske vej med en politisk korrekt opførsel, hvor grønne løfter og politisk acceptable resultater skal kunne måles op mod hinanden? Eller han skal svæve som en fri, international fugl, som eksotiske nationer og magthavere meget gerne vil samarbejde med?

En dansk forankret shitstorm er langtfra afsluttet: Bjarke Ingels har på bestilling smidt et stort og kluntet projekt på bordet, bestilt af Nordisk Film, Egmont samt andre, på grunden, der i dag huser Palads Teatret med Poul Gernes unikke udsmykning fra 1989. Ingels vil bygge et mastodont trappeformet glashus med hængende haver etc. Og vel at mærke for at have kommercielle udlejnings- og kontorfaciliteter over jorden, mens underholdning,  som biografer og barer,  hældes ned i kælderen, under jorden.  ”…den gamle biograf, som står i dag, men som publikum for længst er begyndt at vælge fra til fordel for en bedre filmoplevelse andre steder ”..  skriver Ingels i kronikken som forsvar.

Model af det nye Forslag til Palads–bebyggelsen af BIG, Bjarke Ingels Group.

Men skulle Ingels ikke være arkitekt og mand for med en mindre ombygning at bevare skallen og ændre på den, indrømmet vulgære og popkornstinkende, foyer, som Nordisk film for tiden byder gæsterne? Det vil være katastrofalt at ødelægge de københavnske 4-5 etagers proportioner med et glashus, der vil skabe slagskygger langt hen mod Østedsparken. Det er en brøde og i øvrigt mærkeligt, ikke mindst fordi Ingels selv for få år fremhævede Gernes’ udsmykning på  Palads Teatret som noget unikt.

Der må være konsekvens i udtalelser og handlinger – selv hos en stjernearkitekt.

Og manglende konsekvens er der vist også i sagen om teatret i Tirana, hvor der tilsyneladende har været stærk modstand over for de kræfter, som ville udslette sporene fra fortiden. Og i øvrigt skulle det gamle teater have været et interessant bygningsværk. Hvorfor rive det ned kl.4 om morgenen? Det gør kun folk med urent mel i posen. I dette tilfælde er det naturligvis magthaverne i byen, der har ansvaret og ikke arkitekten, som blot har svaret på en indbydelse til at skabe noget stort og flot. Men det er ikke godt nok, en dårlig undskyldning, og i øvrigt kan tegningerne vel bruges andre steder!

Bjarke Ingels er en fremragende kommunikator, en sælger af guds nåde og en arkitekt, der er sprængfuld af uortodokse ideer og tanker. Han behøver slet ikke at gå ind i problematiske samarbejder. Så længe han også opfatter sig som en dansk arkitekt, hvor der skal være orden i det moralske, det grønne og det politisk korrekte regnskab, bør han holde sin sti ren.

Bjarke Ingels og BIG må vælge og forhåbentlig ikke slægte rederierne på. For det er jo kendt, at hvis et rederi ikke får sin vilje med de lokale myndigheder,  så vælger det blot at sejle under udenlandsk flag.

Bjarke Ingels bør ikke lade sit kendte navn udnytte af spekulanter; han bør tværtimod være en pryd for både dansk iderigdom, fremsynethed og moral.