Menu Luk

Et Vintereventyr – genopsætning på Republique.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Fornyet omtale af Ulla Strømberg.2018.

Denne shakespeare-forestilling: “Et Vintereventyr” er bedre, tydeligere og stærkere end første gang.

Republique. Et Vintereventyr. 2018. Pressebillede.

Det er sjældent, at det går bedre anden gang, en teaterforestilling eller opera sættes op. Specielt operaer og balletter får ofte en vis tung selvfølgelighed, når en instruktørassistent tager over. Men på Reublique er det instruktøren Katrine Wiedemann selv, som med nye skuespillere, men med samme koncept,  har skabt forestillingen igen.  En forestillingen der igen i høj grad læner sig op ad Maja Ravns imponerende scenografiske løsning.

I et stort glasbur bor de komplicerede figurer, som Shakespeare har tryllet frem fra en fortid. Men Wiedemann  løfter historien op på et nutidsplan, og de nye skuespillere mestrer at få replikkerne til at lyde som næsten talesprog, når jalousidramaet folder sig ud:

Republique. Et Vintereventyr. 2018. Pressebillede.

Kongen, dronningen og husvennen er sammen, men pludselig bliver kongen mistænksom og føler, at der sker noget bag hans ryg. Mikkel Arndt formår at finde balancen imellem det ophøjede og det jordnære. Og som dronningen i skarp rød kjole viser Birgitte Hjort Sørensen stort talent.  Også hos Cyron Melville som husven og mistænkt for at bryde ind i ægteskabet, er der kraft og overskud. Christiane Gjellerup Koch har den mest utaknemmelige opgave som tjener i trist kostume og i flere skikkelser og sandelig også som “TIden”. For der sker et mærkeligt skift i Shakespeares stykke, hvor historien går fra tragedie til eventyr, og tiden skal løbe hurtigt. I den nye version, hvor glasvæggene også forsvinder, når lykken skal genoperettes,  bliver det hele mere troværdigt.

Republique. Et Vintereventyr. 2018. Pressebillede.

Kort sagt – det, der var et velgennemtænkt koncept, bliver nu til underholdende og eftertænksomt teater.  Og det er jo ikke så dumt.   

Nedenfor følger  den gamle anmeldelse fra januar 2017. Dengang blev det til 5 stjerner.   

Dramatiker: William Shakespeare

Instruktør: Katrine Wiedemann
Scenograf: Maja Ravn
Medvirkende:
Birgitte Hjort Sørensen, Mikkel Arndt, Christiane Gjellerup Koch & Cyron Melville

Tekstbearbejdelse: Karen Maria Bille

Oversættelse: Niels Brunse:

Dramaturg: Simon Boberg

https://www.osterbroteater.dk/forestilling/et-vintereventyr/

Et Vintereventyr  – 2017.
∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Et vintereventyr – et af Shakespeares sene værker, der genremæssigt ligger ovre i det eventyrlige – I en glaskube.

Teater Republique. Et VIntereventyr. Scenografi af Maja Ravn. Fotos: Per Morten Abrahamsen.
Teater Republique. Et VIntereventyr. Scenografi af Maja Ravn. Fotos: Per Morten Abrahamsen.

Problemstillingen er helt nede på jorden. Det handler om jalousi. En følelse de fleste kender til, enten fra sig selv eller fra den nærmeste familie eller omgangskreds. Jalousi ytrer sig bl.a. ved, at der er nogen, der ikke kan styre deres negative følelser og derfor kommer helt ud af tangenten og tror det værste om sine medmennesker.

Sådan går det også for hovedpersonen Kong Leontes i ”Et Vintereventyr”. Og kun fordi Shakespeare i 1610 er blevet en moden mand på 46 år – lader han den jaloux ægtemand få en ekstra chance. For ”Et Vintereventyr” er nemlig andet og mere end en tragedie, det er også et eventyr med happy ending.

Men ”Et Vintereventyr” hører ikke til i den nemme afdeling. Dertil er stykket alt for splittet imellem højdramatisk tragedie og pastoral afslutning.   Fra store vredesudbrud til løssluppen glæde – fra livets mørkeside – til ren solstrålehistorie. Kongen af Sicilien er jaloux på sin smukke hustru og kongen af Bøhmen. Det er ikke blot et forbigående indfald, jalousien får dødelige konsekvenser. Konen kommer i fængsel og dør, vennen rejser hjem, en lille søn dør af sorg, mens frugten af den påståede utroskab, en lille pige, sættes ud og havner hos en fåreavler i Bøhmen.   Sådan er handlingen i de første tre akter.

Da Katrine Wiedemann og Maja Ravn skærer ind til benet, som der står i programmet, er scenen blot et tomt glasbur med sne på jorden og teksten vel mere end halveret. Derinde kæmper fire mennesker. Spillestilen er både moderne og ophøjet, udseendet til gengæld anno 2017. Til sidst falder alle barrierer, (glasvæggene), og de bliver frie mennesker! 17-01-09-vintereventyr-ma_1640 Stemmerne er højstemte og tager ikke mindst i starten tøvende livtag på de shakespeareske vers. Men lidt efter lidt får de mod til at spille mere naturligt ud og det klæ’r dem alle. Ikke mindst Esben Smed har et interessant nærvær, mens Natalie Madueno først lidt efter lidt får sin dronning ned i modulation. Ligeledes Mikkel Arndt mens Ditte Hansens opgave er den mest utaknemmelige, idet hun spiller flere fortællende figurer uden mange karaktertræk. Men hun klarer det fint i en lidt enstonig stemmeføring.

Flere af skuespillerne har hittet på tv-skærmen i den seneste tid, så på trods af deres ”kendthed” lykkes det langt hen ad vejen for skuespillerne at indgå i det shakespearske univers. Men man kan se på dem, at dette ”instruktørteater” kræver en indsats. Naturligt bliver det ikke, dertil er samspillet for opsplittet og Verfremdungs-effekterne for tydelige.

Teater Republique. Et VIntereventyr. Scenografi af Maja Ravn. Fotos: Per Morten Abrahamsen.
Teater Republique. Et VIntereventyr. Scenografi af Maja Ravn. Fotos: Per Morten Abrahamsen.

Alligevel må man tage hatten af for forestillingens idé og konsekvens. For det er en sjov måde at løse ”Et Vintereventyr” på. Og apoteosen, den stilfærdige landlige scene til sidst, hvor alt skal være godt, lykkes. Pludselig er Ditte Hansen nu ”Tiden”, mens Mikkel Arndt får lov at give den som ”Gintberg på kanten” og Esben Smed ligner en blød mand. Joh, der er spring og sceneskift, så glasvæggene klirrer.

Sammenholdt med Katrine Wiedemanns netop udsendte erindringer er ”Et Vintereventyr” en forestilling, der bygger på én basal idé: den jaloux konges demonstration af alle faser og udtryk i begrebet jalousi – indespærret sammen med de andre implicerede på et næsten hvidt gulv i et bur. Og med Maja Ravn som den tro scenografiske forløser og de villige skuespillere kan Katrine Wiedemann trække i trådene.

En række fikse symboler fungerer: Dronningens røde kjole og sko (de magiske), barnet som dukke, sneen, som bliver til kul i løbet af historiens udvikling. Derimod er det en tung opgave med dukketeater midt i det hele, hvor pludselig de to konger skal gestalte barnet i leg! Det skaber en psykologisk stopklods. Endnu her ved premieren er der stadig mere teknik end følelse i forestillingen, men jeg kan forestille mig, at om en uges tid, når rutinen har indfundet sig, vil selve jalousidramaet nok træde i karakter og blive gribende. De har i hvert fald slidt i det på Republique, og det skal også anerkendes.

I øvrigt er det et interessant skift, som Republique er ved at tage. Væk fra det rent artistiske og over imod en sammensmeltning af både begavet drama med kendte skuespillere og smuk visualitet. Det er allerede prøvet med flere instruktører. ”Et Vintereventyr” lægger sig smukt i slipstrømmen og skaber eftertænksomhed – om livet og sameksistensen med andre mennesker.

Tekst: William Shakespeare

Instruktion: Katrine Wiedemann

Scenografi: Maja Ravn

Medvirkende: Natalie Madueno, Ditte Hansen, Esben Smed og Mikkel Arndt.

www.republique.dk