Kulturkupeen

Fægteren

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Stærk og medrivende film.

Den estiske mesterfægter Endel Nelis(Märt Avandi) bliver, under nazisternes besættelse af Estland, tvunget ind i den nazistiske hær. Da russerne mod slutningen af krigen erobrer landet, bliver de estiske mænd, der har kæmpet på nazisternes side jagtet af det russiske hemmelige politi. Helt forrykt da mændene var blevet tvunget ind i den tyske hær.

Siden krigens afslutning har Nelis derfor været på flugt fra politiet. I starten af 50erne kommer han til en afsides fattig flække ude på landet, hvor man på den lokale skole søger en sportstræner. Det viser sig at være en vanskelig opgave, da skolen så at sige ikke har noget sportsudstyr til rådighed. Uden andet udstyr end sin egen kåre begynder Elis at undervise eleverne i fægtning. Børnene er begejstrede. Det er skolelederen derimod ikke. Vi er ikke et prestigefyldt universitet.. Fægtning er ikke relevant for proletarer siger skolelederen og begynder at grave i Nelis’ fortid.

Foto: Øst for Paradis

Da børnene får mulighed for at deltage i en national fægteturnering i Leningrad, må Nelis træffe et skæbnens svangert valg.

Filmens gennemgående tema er forholdet mellem børn og voksne i Estland i 50erne. Det var ikke rart at være barn dengang i et fattigt totalitært overvågningssamfund. I en scene ser vi en elevs bedstefar, en tidligere højt anset professor, blive hentet om natten af politiet. Livsglæden ligger på et meget lille sted. Netop dette forsøger Nelis med sin fægteundervisning at gøre op med.

Visuelt er Fægteren smuk. Der er noget balletagtigt yndefuldt ved fægtning. Man bliver grebet af elegancen, også selv om man ikke har forstand på sporten.  Visuelt er farverne holdt i grå, brune og gule nuancer, som giver en særlig ro i billedet. Tempoet er langsomt, nærmest dvælende.

Såvel skolen som børnenes hjem er nedslidte. Væggene hænger bogstaveligt talt i laser og malingen er afskallet.  Overalt oser det af tristhed og fattigdom, men midt i al elendigheden fornemmer man også håb og drømme. Drømme om et liv uden Stalins undertrykkende rædselsregime. Frihed til glæde sig over livet.

Fægteren konkurrence Leninngrd

Foto: Øst for Paradis

Samtidig med det gennemgående tema kører to sideløbende historier om regimets jagt på Nelis og hans gryende forelskelse i en kvindelig kollega.

På et tidspunkt går der nærmest Hollywood i Fægteren. Der er en afskeds scene mellem Nelis og hans kæreste på den lokale togstation, som er som taget ud af en Hollywoodfilm fra 50erne. Sentimental med iørefaldende, dramatisk strygermusik, der rammer lige i hjertekulen. Virker nærmest kontrapunktisk til den ellers barske socialrealisme. I det hele taget spiller lydsiden af filmen med en udstrakt brug af smuk stemningsskabende klavermusik en stor rolle i filmen.

Fægteren afgang fra togperron

Foto: Øst for Paradis

Fægteren er inspireret af historien om Estlands mesterfægter Edel Nelis, der grundlagde et fægteakademi,og som fostrede flere fægtere i verdensklasse. Filmen var dette års Oscarbud fra Finland.

Bag filmen står den 45 årige finske instruktør Klaus Härö. Han har modtaget mere end 60 priser for sin filmproduktion herunder Ingmar Bergman Prisen i 2004. Fægteren er hans femte spillefilm. Stærk og medrivende. Gå ind og se den.

Instruktør: Klaus Härö

Trailer:Øst for Paradis




Premiere: 31. marts 2016