Kulturkupeen

I krydset får de ny sofa – Hotel Pro Forma.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

I krydset får de ny sofa – Hotel Pro Forma.

Seneste værk fra Hotel Pro Forma er denne co-produktion med Aalborg Teater: I krydset får de ny sofa.   

Med skuespilleren Rosalinde Mynster alene på scenen på en baggrund af lysende rør i fortsat bevægelse og farveskift, opstår en fin og musikalsk harmoni imellem flere elementer: den levende skuespiller, hendes tale på bånd og live,  lyde og musikalske strofer indpakket i en markant blinkende og lysende baggrund.  

I krydset får de ny sofa. Hotel Pro Forma. Aveny-T. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Forestillingen lægger sig derfor smukt i slipstrømmen på Hotellets tidligere værker og ikke mindst instruktøren og primus motor Kirsten Dehlholms kredsen om sygdom og død.

Hvor Kirsten Dehlholm oprindelig kunne klare sig uden ord og blot digtede i billeder, begyndte på et tidspunkt forskellige forfattere og filosoffer at påvirke og være en del af værkerne. En gang sad forfatteren Carsten Jensen midt på scenen i en oppustet plasticlænestol. Så kom heldigvis også de professionelle skuespillere til, og den verbale side blev ligeværdig med billederne.

Nye tekniske muligheder har længe fascineret Kirsten Dehlholm. Her i ”I krydset får de ny sofa” kan de forskellige elementer spille op mod hinanden som helt parallelle komponenter.  Men varm, grænsende til det sentimentale bliver forestillingen aldrig, og heldigvis for det. Vi slipper for at græde i teatersalen.

I krydset får de ny sofa. Hotel Pro Forma. Aveny-T. 2022. Pressefoto.

Forfatteren Helle Helles historie fra romanen ”de” fra 2018 er såmænd grum nok. En ung piges stemme beretter helt nøgternt i erindringsglimt om hverdagen, som den  leves på Lolland med en ung mor på 41 år, der er dødssyg. Moderen er tapper,  forholdet imellem dem upåklageligt og uden mange ord, men en redningsplanke for moderen synes der ikke at være.

Helle Helles tekster er altid barberet ned til det mest nødvendige, dog isprængt nogle små skævheder og abrupte skift.  Jeg er glad for at have læst romanen ”Rødby-Puttgarten” for så vidste jeg da, hvad forfatteren stod for, og hvor Dehlholm og co. foldede sig ud som et ydre lag.

Lydsiden er egentlig den mindst interessante, der sættes engang imellem nogle små næsten klassiske temaer ind, ellers stilhed eller lidt vejr og vind. Derfor bliver hele lysinstallationen udslagsgivende for oplevelsen.  Overraskende velfungerende og udviklet af firmaet VERTIGO.

Den simple fortælling folder sig ud i et skiftende landskab af lysrør med en ekstrem visuel elasticitet, hvis man kan sige det om noget, der i glidende tempo kan forvandle sig fra hvide, faldende regndråber til et brændende gyldent hav. Hele tiden holdt i pianissimo.

Rosalinde Mynster bevæger sig hjemmevant ud og ind imellem rørene i det kendte Hotel pro Formaske musetempo, mens hun nærmest hiver Helle Helles ord ned fra himlen. I øvrigt ligger der ind imellem også ord på et lydbånd, som derefter overtages af Rosalinde Mynsters stemme i virkeligheden.

I krydset får de ny sofa. Hotel Pro Forma. Aveny-T. 2022. Tegning af Claus Seidel

Det er et perfekt valg af skuespiller, for Rosalinde har både en uskyldighed og ro over stemme og krop, dog grænsende til det monotone, men hun holder skansen.

“I krydset får de ny sofa” er teater i tidens smag – lige nu. Det nære familierelaterede  og cross-over er in og efterspørges af både kulturministeriet og af fonde. Men egentlig er det vel blot det gamle performanceteater, der nærmer sig monologteatret,  nu med et gennemtænkt visuelt og auditivt koncept. Sådan burde det altid være, og derfor er der såmænd ikke meget cross-over at snakke om.  Men smukt og mættet er oplevelsen, selv om der ved det første møde ikke lykkedes mig at hitte en linje i de uendelig mange lysskift med kolde og varme farver i et primært vertikalt lys.

I krydset får de ny sofa. Hotel Pro Forma. Aveny-T. 2022.

Med forestillingen åbnede den københavnske teaterfestival cphstage. I år favner festivalen det hele fra små teatre rejst til hovedstaden fra hele landet til flere af Det Kongelige Teaters forestillinger.

Gå ind på hjemmesiden og bliv klogere. Det er som en stormflod af teater. https://www.cphstage.dk/program/

 

Ps. Helle Helles sygdomsberetning er helt lavmælt og skrevet med en ung piges hånd, hvor der ikke er oprør før til næstsidst. Her overfor står ganske interessant Rosalinde Mynsters forfatterdebut:  ”Min Fars Stemme” hvor hun beretter om sin far, Søren Spanning, og hans sygdomsforløb – set fra datterens perspektiv. Netop udkommet på Gyldendal:  Se anmeldelse her     https://www.kulturkupeen.dk/min-fars-stemme-et-faderportraet-af-rosalinde-mynster/

 

Medvirkende: Rosalinde Mynster

Tekst: Helle Helle
Instruktion:
Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Dramaturgi: Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Scenedesign:
VERTIGO, Kirsten Dehlholm, Marie Dahl
Lydværk: Kristian Hverring
Musik: Henryk Górecki: String Quartet No. 3
LED-stænger:
Design og produktion af VERTIGO
AI, lys og video:
VERTIGO og Ole Kristensen

Fotograf: Catrine Zorn

www.hotelproforma.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.