Kulturkupeen

Kom Bamse, nu balletter vi. Børneballet på Gl. Scene.

5 stjerner.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Nuttet bamseballet tilbage på Det Kongelige Teater.

Det er snart en gammel sag, 11 år – og altså en hel del ældre end kernepublikummet. For til “Kom Bamse, nu balletter vi”  er salen fuld af små, søde børn under skolealderen, primært med bedsteforældre eller mødre.  Børnene er fra første sekund på og dybt koncentrerede. Aller gladest er de nok, når Bamse – alias Søren Hauch-Fausbøll –  snakker på sin hyggelige måde. Men I Thomas Lunds gode koreografi indgår de unge dansere som sylfider, vilde kyllinger samt springgutter som en uadskillelig del af den spinkle handling, hvor Bamse drømmer, at den lærer at danse.

Til hele fortællingen hører også Chr. Tom-Petersens fine kostumer, som er så hyggelige og rigtige i proportionerne, at der ingen overgang er fra TVs bamseverden til ballettens.

Denne ballet er allerede en lille klassiker og  nu igen arbejde til næsten hele Balletskolen – og udsolgt hus i formiddagstimerne. Det er vist win win, også på publikumspladserne: alle var glade og ikke et barn skreg denne torsdag formiddag.

www.kglteater.dk

( Beklager, anmeldelsen er kort  og der mangler billeder, men har fortsat en dårlig højre hånd.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *