∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Kong Arthur. Det Kongelige Teater på Moesgaard ved Aarhus.
For anden gang disker Det Kongelige Teater op med forårsunderholdning på Moesgaard Museum ved Aarhus. Et enormt teatercirkus folder sig ud under aftenhimlen. Der er plads til over 3.000 mennesker, og de skal helst underholdes for fuldt hestevæddeløb, motocross og korsang.
Denne gang er det forestillingen ”Kong Arthur”, som allerede blev opført i Ulvedalene for tre år siden. Historien er og bliver problematisk og svær at hitte rede i og at engagere sig i, men teatershowet er flot.
Kong Arthur. Jacob Lohmann. Moesgaard. Foto: Miklos Szabo og Ida Buss.
Skuespillerne, der her i Aarhus faktisk er nye alle samme, er bedre, mere koncentrerede og fokuserede med Jacob Lohmann i titelrollen. Han kan det hele: ride, kæmpe bravt med sværd og ikke mindst tale hele forsamlingen op og veksle fra glad konge til en depressiv en af slagsen i familie med kong Lear fra Shakespeare. Imponerende præstation, der smitter af på de andre skuespillere, der alle løfter i flok. For nemt er det ikke at spille udendørsteater uden at forfalde til billige kneb. Men de holder alle skansen.
Kong Arthur. Moesgaard. Foto: Miklos Szabo og Ida Buss.
I øvrigt ligger Shakespeare lige nedenunder Rohdes historie, men også det får skuespillerne rystet af sig – og dermed fungerer historie meget bedre denne gang. I det hele taget er forestillingen mere sammenhængende, måske fordi publikumsopbygningen nærmest er symmetrisk og landskabet bagved mindre brutalt.
Også Palle Steen Christensens metaltunge scenografi, primært bestående af runde spillepodier, fungerer, og orkestret, som er henvist til et rundt glashus, er blevet en mere integreret del af det hele.
Kong Arthur. Moesgaard. Foto: Miklos Szabo og Ida Buss.
Vi følger psykologiske udsving hos den engelske kong Arthur, uden helt at forstå hans sammensvorne riddere ved det runde bord, mens resten af personerne er delt op i de gode og de onde. Her understøtter Ida Marie Ellekildes kostumer på bedste vis forståelsen.
Kong Arthur. Moesgaard. Foto: Miklos Szabo og Ida Buss.
Denne kong Arthur er hverken stor litteratur eller nødvendig historieundervisning. Tværtimod kan det hele nemt være med til at forvirre børn og svage sjæle til at tro, at historien om kong Arthur skal huskes.
Kong Arthur. Moesgaard. Foto: Miklos Szabo og Ida Buss.
Til gengæld er det et flot udendørsshow og et Gesamtkunstwerk, hvor glade amatører som gøglere, hesteryttere, motorcykelryttere og kor fører an og fylder godt, mens de professionelle musikere, skuespillerne og en stadig velsyngende og myndig Xenia Lach-Nielsen guider det store turkise kor igennem aftenen.
plakat.
Instruktøren Heinrich Christensen kan sit kram og får tilsyneladende alle til at yde deres bedste. Og der kan ikke siges nok af lovord om ensemblet og den tekniske del med lys og lyd – ikke mindst efter pausen. Men Det Kongelige Teater skal nok tænke sig alvorligt om, hvilke historier de vælger at fortælle, når flere hundrede tusinde publikummer ikke alene skal spendere en lille formue for at overvære løjerne, men så sandelig også klæde sig på, som skulle de til Nordpolen. For koldt er der i dette forår i det smukke landskab ved Aarhus.
God fornøjelse – til kongeligt show.
Medvirkende:
Kong Arthur: Jacob Lohmann
Dronning Guinnevere: Signe Mannov
Morgana Le Fey: Charlotte Fich
Lancelot Du Lake: Martin Bo Lindsten
Merlin: Klaus T. Søndergaard
Mordred: Youssef Wayne Hvidtfeldt
Ridder Gawain: Søren Poppel
Søens Dame: Xenia Lach-Nielsen
Svigerfar Leo: Peter Gilsfort
Iscenesættelse: Heinrich Christensen
Scenografi: Palle Steen Christensen
Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde
Lysdesign: Ulrik Gad
Lyddesign: Jonas Vest
Komponist og sangtekster: Kenneth Thordal
Dramatiker: Jokum Rohde
Koreografi: Christel Stjernebjerg
Koreografi: Ida Frost
Stuntkoordinator og kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen
Korleder: Louise Brolin Thomsen
Spiller indtil slutningen af juni 2019.
Læs nedenfor den tidligere anmelde fra 2016:
∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Flot at skue, sejt show, men lidt overflødig historie.
Tænk at det Kongelige Teater orker at sætte hele Ulvedale-projektet i gang. Der er en enorm publikumstribune, en scenografi, der har krævet en tunnel under den historiske jord og horder af frivillige, motorcross-kørere, ihærdige ryttere og svenske hestefolk – og selvfølgelig staben af skuespillere, teknikere og andre.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
Det tager flere år at få det hele til at klappe, og der er da heller ikke hvert år, at Det Kongelige Teater kan lægge 100.000 ekstra tilskuere på statikken til Kulturministeriet. Men i år lykkes det, og de fleste billetter er allerede solgt – på forhånd. Så her skal ikke leges jomfru bagklog eller demonstreres sure miner.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
Kong Arthur er en sød og sjov sommerunderholdning, især hvis man har tøj og tæpper med og ikke lider af højdeskræk. For der er rigtig mange rækker på skråningerne derude i Ulvedalene. Men alle kan se, og Palle Steen Christensen har skabt en scenografi, der er både til fantasy og lidt til det gamle. Med et par runde spillesteder fungerer spillet effektivt omkring de to væsentlige lokaliteter: soveværelset og det runde bord. Det hele kører velsmurt i Heinrich Christensens instruktion.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
For Arthur er Ridder af det runde bord. Han er en god mand nu, har vist ikke altid været det, men med Nicolas Bro i hovedrollen, tror vi på alt. Han er så overbevisende, uanset om han er skurk eller helt. Ole Lemmeke har fået tildelt en rolle, som dramatikeren Jokum Rohde har skabt hen over et bredt galleri af Shakespeares klovne – dvs. klog og irriterende på en gang og her ovenikøbet også tryllekunstner og magiker. Tammi Øst er den onde søster, mens Marie Louise Wille skal være den uimodståelige kvinde.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.
Men bedst af alt, udover de hurtigt løbende heste, er koret anført af Xenia Lach-Nielsen. Det dukker op på forskellig vis i grotesk fascinerende turkise fantasy kostumer klippet ud af maleren Martin Bigums univers. Og netop som man tænkte, at nu falder natten på, nu løses alle tråde, nu bliver vi snart fri for at kludre rundt i alle de engelske navne, dukker nogle motocross-gutter op af mørket. Med øjne så store som tekopper kører de igennem natten og hen til de tre tusinde publikummer.
Handlingen er besværlig og taget fra hele fonden af Kong Arthur-litteratur, og Jokum Rohde er som behændig dramatiker vant til at klare den slags udfordringer. Men som min sidemand sagde: Hvorfor ikke skrive et stykke hen over vor egen danske historie eller sagnhistorie? Så får børnene lidt kultur med oveni. Dronning Dagmar – Gorm den Gamle – eller en anden gut, vi kender lidt til i forvejen.
Kong Arthur er dog ok denne sommer.
Kong Arthur. Pressefotos: Miklos Szabo.