∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ny kunstbog: Disegno. Christian Lemmerz.
Tindrende flot, velredigeret bog om billedkunstneren Christian Lemmerz’ tegninger- udgivet af forlaget Roulette Russe.
Opgaven har ikke været nem. Billedkunstneren Christian Lemmerz bevæger sig i sin kunst i en verden på randen af undergang. Han er kort sagt dystopisk orienteret og er i sin egen dobbeltironiske tilgang opmærksom på det. Selv siger han: ”Et sår er meget nemmere at tegne end en rose, da man med en rose hurtigt forsvinder i kitsch”. ( s. 140).
Igennem hele bogen, som både er stor, tung og omfangsrig (ca. 300 sider – med 200 tegninger i stort format) lader kunsthistorikeren Marie Nepper lydefrit Christian Lemmerz’ egen stemme høre. Ingen kommentarer, ingen forklaringer. Det fungerer optimalt godt, men er måske også med til at afrunde de ellers rigeligt skarpe kommentarer, som Christian Lemmerz sikkert også har om sine egne kunstneriske udfoldelser.
Christian Lemmerz ved bogreceptionen. Foto: US.
Christian Lemmerz er født i Karlsruhe i 1959, opdraget katolsk, og uddannet klassisk billedhugger i Carrara i Italien i 1978-82. Så havnede han i København og gik på Akademiet og mødte på Værkstedet Værst bl.a. andre Michael Kvium og Erik A Frandsen, som han i de tidlige år arbejdede sammen med på forskellig vis. I dag er han uafhængig og koncentrerer sig om tegning, skulpturer og senest virtual reality.
Udover 200 afbildninger af tegninger viser bogen også fotos af Lemmerz’ skulpturer for at sætte tegningerne ind i en større sammenhæng. Men “Disegno” er, som titlen antyder, koncentreret om tegning, tegningen.
Allerede fra Lemmerz var lille har tegningens metier fascineret ham og har fulgt ham igennem hele den kunstneriske udvikling. Uden at der kan ses de helt markante forskelle afbildes de mange tegninger. Om det er en tegning fra 1990erne eller 2010erne er der kun en stadig tydeligere kropslighed til forskel.
Bogen gennemgår forskellige temakredse, bl.a. Dante, og kunne vel for den sags skyld også have haft et kapitel om Joyce, som har optaget den belæste Lemmerz meget. Han forsøgte at læse Dante på italiensk og i første omgang måtte han opgive. Siden kom der skub i læsningen igen, men han indrømmer, at han aldrig er nået længere end til Helvede og Skærsilden. Paradis appellerede ikke til ham, i stedet startede han hele tiden forfra på Dantes livsværk og med Joyce som fremmedfører har det været svært at nå frem til Paradis: ”Men i denne sommer har jeg faktisk sat mig for at læse PARADIS, selvom den, som James Joyce siger, er pissekedelig. Det er sjovere at læse om Zombies en om engle.” (s.139) Igen et citat, der på selvironisk vis understøtter Lemmerz’ syn på livet og kunsten som en spiral mod den store undergang.
Christian Lemmerz: Udsnit af tegning: Zweikopf. 2014. Foto: US.
Uden kronologi fortælles også om flere af de store tegneudstillinger, som Lemmerz har været involveret i: ”The White of the Eye”, 2001 i Kunstforeningen Gl. Strand i København, hvor Lemmerz tegnede direkte på væggene: infernalske grupper af menneskekroppe med stærke seksuelle udskejelser. Også på AROS i 2010, hvor han på et område af 9 x 9 meter først få dage før en stor, retrospektiv udstilling skulle åbne, tegnede ”Dantes Drøm” – igen masser af menneskekroppe i en michelangelosk stil, nu mindre seksuelle, mere dommedagsagtige. Undergang synes endnu engang at være det endelig facit.
Christian Lemmerz: Dantes drøm. 2010. Udsnit. Foto: US.
Med denne smukt gennemførte bog bliver man som læser imponeret over med hvilken ildhu og enorme arbejdsindsats, Christian Lemmerz har været tro mod sit kunstneriske drive. Og hvad der er sjældent: her synes ikke at være nemme løsninger eller tilbagefald til det rutinemæssige.
Bogen er ikke hyggelig læsning eller hyggelig og opbyggelig bladren, men bogen er et vigtigt dokument, som viser en konsekvent kunstners arbejde med tegningen som udgangspunkt.
Disegno. Christian Lemmerz.
Red: Marie Nipper og Therese Maria Gram.
Udgivet af forlaget Roulette Russe
Pris: 399,-
www.rouletterusse.dk