Kulturkupeen

Lazarus. David Bowie-musical på Aarhus Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

 

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Lazarus. David Bowie-musical på Aarhus Teater.

Da det britiske pop-ikon David Bowie døde i foråret 2016 var der sorg blandt midaldrende musikelskere i store dele af den etablerede, vestlige verden. Bowie havde været et ikon igennem flere årtier, fordi han turde så meget, brugte sig selv og så alligevel ikke og blev tillige repræsentant for de seneste årtiers accept af flydende kønsidentitet.  Selv den britiske forhenværende premierminister David Cameron skrev mindeord.

Lazarus. Bowie-musical. Aarhus Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.

Kort tid før, i slutningen af 2015,  havde Bowies første musical premiere: ”Lazarus”, med gamle og nye numre og tekst af den irske dramatiker Enda Walsh. Nu prøver Aarhus Teater kræfter på musicalen vel vidende, at mange andre teatre har gjort forsøget.

Med instruktøren Heinrich Christensen, scenograf Christian Albrechtsen og lysdesigner Mathias Hersland har Aarhus-versionen valgt sit eget, lidt abstrakte,  farvemættede, udtryk. Det er fascinerende og overrumplende, hvordan billederne skifter takket været det evigt roterende lysdesign, mens sætstykker hejses ned fra loftet, og spillere går den modsatte vej: mod himlen og tilbage til jorden.

Lazarus. Bowie-musical. Aarhus Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.

Farver og også former ligger i smuk forlængelse af de seneste årtiers musikteater med behørig buk for Robert Wilson og vore hjemlige feminister i bl.a. ”Sort Samvittighed”.  Også nycirkus-elementer blandes i, men det hele går op i en højere, selvstændig, ikkeplagierende enhed, mens musikken og skuespillerne jager det sande og det rene.

Det visuelle er tindrende flot. Et imponerende teamwork må stå bag, og Aarhus Teater har vist haft gode sponsorer, der har hjulpet til med super ny teknik.  Wow.

Lazarus. Bowie-musical. Aarhus Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.

Det musikalske, som bygger på Bowies værker, synges flot af alle. Og orkestret under ledelse af Søren Graversen er utrolige, som de står der i baggrunden i store englekostumer. Set før, men effektivt.

Jacob Madsen Kvols’ høje magre Bowie-krop giver det rette dystopiske udtryk, og så kan han synge og går ikke af vejen for at bliver hejset til vejs. Også de andre Aarhus-skuespillere leverer varen, både Sofie Nolsøe og Simon Mathew, mens det nye fund, Sara Victoria Bjerregaard, som uskyldighedens engel, ikke er til at stå for. Her er stilfærdig og renlivet udstråling for alle pengene. Vi kan kun glæde os til at se hende i andre roller.

Lazarus. Bowie-musical. Aarhus Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.

Problemet er historien. Og det er der åbenbart ikke noget at gøre ved. Bowie valgte jo selv at tage en gamle roman, (The man who fell to earth), hvor han selv havde medvirket i filmatiseringen, som forlæg. En mand stiger ned på jorden for at gøre gode gerninger, (Som Strindbergs Indras datter – og musen i ”Mød mig på Cassiopeia”), men han bliver opslugt af verdens dårligdomme, druk og trivialunderholdning. Med den blå ginflaske klistret til hånden kæmper han sig igennem. Han er god, det onde mødes hos personen Valentine, som er en mefistofigur, med horn i panden, og hele tiden ude på at gøre handler. Der er mange lag og besynderligheder igennem hele forestillingen. Tre kvinder, som Shakespeares hekse i Macbeth, i udstyr som hos ”Sort samvittighed”, med blondinerottehaler og læbestiften tværet ud, er sjove og driver handlingen frem, men til hvilken nytte?

Sangene er på engelsk, sikkert fornuftigt, men tekstforståelsen forsvinder. Dialogen er til gengæld så plat i den danske oversættelse med ” fuck” og lignende gloser, at jeg havde foretrukket det hele på engelsk.  Det surreelle i plottet og det overdådige visuelle show udsættes flere gange for en kold tyrker, når historien forlader musikken og går over til dialog. Så er vi hjemme på Store Torv i Aarhus og langt væk fra en spirituel oplevelse.

Lazarus. Bowie-musical. Aarhus Teater. 2019. Foto: Emilia Therese.

Men det kan ikke skygge for, at Heinrich Christensen med ekstrem støtte fra Christian Albrechtsen og Mathias Hersland, har skabt et overdådigt og berusende musikalsk show, som et visuelt overflødighedshorn, men uden den dybe eftertænksomhed.  

 

Mange af Bowies sange er med, bl.a. ”Changes”, ”Heroes”, ”This Is Not America”, ”Life on Mars” og svanesangen ”Lazarus”.

Lazarus bygger på bogen ”The Man Who Fell To Earth” af Walter Tevis,

Forestillingen har Danmarkspremiere på Aarhus Teater fra 29. august og kan opleves på Det Kongelige Teater i foråret 2020

 

 

Lazarus

Af David Bowie & Enda Walsh / Inspireret af romanen “The Man Who Fell to Earth” af Walter Tevis /

Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen /

Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen /

Lysdesign Mathias Hersland /

Originale musikalske arrangementer af Henry Hey / Kapelmester Søren Graversen /

Koreograf Rebekka Lund / Lyddesign Lars Gaarde / /

Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fjæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen og Kristine Marie Brendstrup / Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak

Produceres i samarbejde med

Det Kongelige Teater

Aarhus Festuge 2019

Mikkel Rønnow efter aftale med Robert Fox og Jones/Tintoretto Entertainment og The New York Theatre Workshop

www.aarhusteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.