Menu Luk

∗  ∗  ∗  ∗  ∗  ∗

Skal der spilles græsk tragedie i 2015, kan jeg ikke forestille mig, at det kan gøres mere rent, rigtigt og forståeligt end Schauspiel Frankfurts version af Medea skabt af instruktøren Michael Thalheimer.

Et nøgent rum med en mur og en forhøjning, hvor Medea står, ligger, skriger, vrider sig. Ellers er det ren minimalisme, hvor kun lyset viser vejen for de andre medspillende, der får lov at gå enten parallelt med bagvæggen eller diagonalt. Kostumerne er moderne, grå – bortset fra Jason (uden skind), han er i koboltblåt velour.

Euripides’ tragedie har 2400 år på bagen og fortæller en fuldstændig basal historie om jalousi, kærlighed og afmagt. Men uanset alle gode forklaringer, er alt, hvad Medea gør og har gjort, utilgivelig. Hun myrder sin egen bror for at sikre sin elskede Jason en karriere. Hun myrder Jasons nye hustru og hendes fader, kong Kreon, og som finale tager hun livet af sine egne to børn for at ramme deres fader Jason på hans ømmeste punkt. Hævn på grund af fornedrelse og svigt.

Udsnit af pressebillede.
Udsnit af pressebillede.

Alligevel lytter vi til hende, ser på hende, forstår næsten hendes bevæggrunde som den landflygtige kvinde – i denne tæt på perfekte modernisering af en græsk tragedie. Produktionen er fra 2013, og Constance Becker har for sin Medea fået både lovord og priser.

Instruktøren Michael Thalheimer hører til eliten af tyske iscenesættere, der i de seneste 10-20 år har været med til at præge også dansk teater. Hvor er det befriende at se den ægte, gennemtænkte vare og ikke danske epigoner. For der skal mod og talent til at skrælle af og lade skuespillerne stå alene på den store scene, kun med ordet og helt uden anden indblanding.

Sådan var græsk teater nok ikke for 2400 år siden, hvor mange tusinder skulle underholdes på stor afstand under åben himmel og i timevis. Men i dag sidder vi andægtigt og lytter og rives med – og tænker på historiens vingesus. Selv om det er så som så med identifikationen i denne Medea, men flot og bevægende er det.

I øvrigt er det vist den tidligere skuespilchef Emmet Feigenbergs fortjeneste. Som skuespilchef på det Kongelige Teater igennem 7 år har han sikret en række gæstespil inden for skuespillet, som har været med til at holde det københavnske publikum ajour med nyere strømninger inden for teater. Det har været nyttigt. Kunstnerisk og repertoiremæssigt har de 7 år været meget fine, ikke mindst sammenlignet med flere forgængere. Under Emmet Feigenberg har skuespillet balanceret imellem de politiske krav om fyldt sal, de kunstneriske ambitioner – og den også politisk bestemte orientering mod ungdommen. Alt det er sket i de seneste 7 år på bedste vis – og alligevel måtte Emmet Feigenberg slutte et år før hans kontrakt udløb!

 

Medea

Gæstespil af Schauspiel Frankfurt, d.25.4.-26.4. 2015.

Tekst: Euripides

Instruktør: Michael Thalheimer

Scenografi: Olaf Altmann

Medea: Constance Becker

 

www.kglteater.dk