Menu Luk

Mod Solnedgangen

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Den prisbelønnede japanske instruktør Naomi Kawase sætter med sin nyeste film Mod Solnedgangen livets flygtighed under lup. Filmens ledetråd er Intet er mere smukt end det, der forsvinder foran vores øjne. Vi hører den sætning gang på gang. Både når det drejer sig om vores  syn, vores relationer til andre mennesker og naturens skønhed.

Misako (Ayame Misaki) er en ung smuk japansk kvinde, der arbejder som synstolk. Hun laver lydbeskrivelser til film for blinde og synshæmmede. Hun omsætter, det hun ser på lærredet til ord. Hendes motivation er hendes kærlighed for filmkunsten, som hun gerne vil give videre til de synshandicappede. Når hun synstolker har hun ofte et test publikum af svagtseende og blinde omkring sig for at høre deres reaktion på hendes tolkning. En af dem er den anerkendte fotograf Nakamori(Masatoshi Nagase), der tager afstand fra hendes overforklarende arbejde. Nakamori er langsomt ved at miste synet, og selv om han er meget ældre og ved sin arrogante facon ydmyger hende foran de andre testpersoner, er der alligevel noget ved ham, som appellerer til Misako.

Filmen er en gribende skildring af betydningen af vores synssans. Mange af os kender nogen, der har mistet synet helt eller delvist. Personligt har jeg haft to personer tæt på, der har lidt den skæbne. Det er uendeligt svært, at skulle omstille sig fra at være seende til at blive totalt afhængig af høre- og følesansen. Det faktum at Nakamori har levet af at lave billeder, gør det ikke nemmere. Kameraet er hans sjæl.

Filmens omdrejningspunkt er forholdet mellem Misako og Nakamori. Et umage par i hver deres ende af livet, og som begge kæmper mod ensomheden.

Visuelt er der i vid udstrækning brugt håndholdt kamera, der viser ultranære billeder, som nogle gange munder ud i totalt slørede optagelser, der minder os om, hvor hårdt det må være at miste synet.

Det fascinerende ved filmen er dens forskellige lag. Den eksistentielle store historie om livsduelighed på trods af modgang og en poetisk og sanselig fortælling om to sårede sjæles møde. Det faktum at den foregår i Japan, hvor kulturen er meget anderledes end på vores, gør den ikke mindre interessant.

Bag filmen står den prisbelønnede instruktør Naomi Kawase, der som den yngste nogensinde i 1997 vandt Caméra dÓr- prisen på Cannes Festivalen i 1997 for hendes debutfilm Suzaku. I 2017 var hun nomineret til Guldpalmen for Mod Solnedgangen.

Gå ind og se denne lille perle, som langsomt gror på én efter, at man har forladt biografen.

Instruktør: Naomi Kawase

Fotos og trailer: Øst for Paradis

Premiere: 13.september