Menu Luk

 

Kommenteret af Ulla Strømberg

Næste sæson på Det Kongelige Teater – inden for opera, skuespil, ballet og kapel.

 Fire mand frem…

Fire Mand frem: Fra venstre skuespilchef Morten Kirkskov, balletmester Nikolaj Hübbe, teaterchef Kasper Holten og operachef John Fulljames. Foto: US.

Fire mænd i deres bedste alder fremlagde i går nationalscenens planer.  Med Kasper Holten som øverste chef var der ikke brug for ordstyrer. Han kan tale og repræsenterer alt det, som moderne management efterlyser: han brænder igennem, og hurtigt og kvikt fejer han alle eventuelle modargumenter til side. I øvrigt er spørgsmål fra salen afskaffet ved Det Kongelige Teaters få pressemøder. Det distraherer bare.

For Holten drejer det sig om at få Det Kongelige Teater ud i hele Danmark, til alle aldersgrupper og på alle niveauer. Afslutningsvis blev det til en drøm om, at den kulturpolitiske vinkel kunne blive en del af den kommende valgkamp. En smuk tanke, som giver associationer tilbage til de glade 1990-erne, hvor socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden med store armbevægelser faktisk fik både fokus på og penge til det kulturelle.

Næste sæsons program er stort, som vanligt overvældende og kan betegnes som fint, godt, interessant – men det er jo hverken titler eller gode hensigter som i sidste ende afgør, om teaterkunsten kommer til at leve og blomstre. Det er kunstnerne: Sangerne, skuespillerne, danserne, instruktørerne, scenograferne og selvfølgelig forfatterne, komponisterne og alle de andre bagved.  Men selv når alt synes godt, kan det gå grueligt galt og blive trist, uinspireret og alt for mainstream.  Derfor er det med repertoire-fremlæggelser som med navnet på en bordherre: det kan lyde lovende, mens virkeligheden 4 timer efter har været en kedsommelig ørkenvandring.

Derfor skal Det Kongelige Teater ikke klandres for manglende Holberg, Bournonville eller andre nødvendige fyrtårne fra vor store kulturarv.  For med erfaring fra indeværende sæson, hvor både Oehlenschlægers ”Aladdin” og Johannes V. Jensens ”Kongens Fald” viste sig at være næsten skadelige for de unge generationer uden forkundskaber, kan alt ske.

 

Pressebillede: Miklos Szabo. La Traviata.

Opera

Og så til sagen.  Britiske John Fulljames kunne som operachef fremlægge et repertoire som afgjort synes mest i vigør, selv om der ude i kulissen hviskes om alle de danske sangere, som har ramt pensionsloftet på 56 år.  Nu er de væk.

I næste operasæson kommer danske operaer af både Poul Ruders med en nyopsætning af  ”The Handmaids tale” og Hans Abrahamsens nykomponerede  ”Snedronningen” med Johan Reuter som gæst i titelpartiet. Ellers er det publikumsvenlige titler: en ny ”Carmen”, en ny ”Cosi fan tutte”, en ny ”Idomeneo” suppleret af repremierer på ”Barberen i Sevilla”, Martin Lyngbos succesfulde opsætning, repremiere på ”La Traviata”, som også var en smuk, velfungerende ”bred” opsætning – og så premiere på Stephen Sondheims gysermusical ”Sweeney Todd” – der på Det Kongelige bliver sunget af klassiske sangere.   Oveni en koncertversion af ”Tristan og Isolde” (så blev Wagner klaret) og endnu flere koncerter.  Operaen giver ikke mange opgaver til danske instruktører og scenografer. Det er synd! Det havde også været godt, hvis teaterchefen selv havde iscenesat et enkelt værk.  Men nej. Holten lægger sine kunstneriske arbejdstimer ude i Dyrehaven til næste års familieunderholdning: ”Hobitten” fra skuespilafdelingen. Det skal nok blive flot og festligt.

Stå fast. Det Kongelige Teater efter Svend Brinkmann. Foto: Camilla Winther.

Skuespil

Med Morten Kirkskov som skuespilchef er der styr på bredden i repertoiret, som dog synes lidt ”stramt” i udvalget, men eftertænksomt og med øje for, at Store Scene skal have noget ”bredt”. ”Cyrano de Bercerac” med Olaf Johannessen i titelrollen kan næppe gå helt galt. ”Brødrene Løvehjerte” som juleforestilling, en genopsætning af Lars von Triers ”Riget” skal fylde i Januar, ”Mutter Courage” med Karen Lise Mynster hen over foråret for at afslutte med en David Bowie-forestilling.    Hele sæsonen på Store Scene indledes med Søren Sætter Lassen og Lars Mikkelsen over for hinanden i ”Adressaten ubekendt” – et nyt mellemkrigsskuespil efter en brevroman af Kathrine Kressmann Taylor.  Forestillingen suppleres med eftersnak hver aften med et par ”kloge” journalister. Mon det er fornuftigt?

På de mindre scener ligger spændende muligheder i en dramatisering af Ingmar Bergmans datters bog om at være barn af et par store kanoner, tekster af Platon, von Kleist og en række repremierer på mindre forestillinger: ”Jeg Løber”, ”Stå fast”, ”Den kroniske Uskyld” og ikke mindst supersuccesen fra Husets Teater: Tammi Øst i ”Richard III”.  Så blev Shakespeare lige klaret her.

Richard 3. Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

Men hvad med ”Amadeus”, som alle ville se i den korte spilletid her i foråret? Måske planlægges et repertoire i lang tid i forvejen, men, men.

Ballet

Balletten med balletmester Nikolaj Hübbe synes at mangle lidt ekstra vitaminer – som vel inden for teaterkunsten er PENGE. Kun to store balletpremierer: Gregory Deans Blixen-ballet i efteråret – og en Neumeier-klassiker: ”Mahlers 3. symfoni”. Det er ok, men ikke nok, selv om der kommer repremiere på forrige sæsons store succes ”Spar Dame” til Tjajkovskijs musik, repremiere på ”Kom nu Bamse,….” repremiere på den alt for sukkersøde ”Nøddeknækkeren”, hvor jeg  afgjort foretrækker Tivoli-versionen med H.C. Andersen i Dronningens scenografi. Repremiere på den smukke ”Et folkesagn” i Mia Stensgaards scenografi. Tillige et par mindre programmer inc. Hübberiet, som burde omdefineres og heldigvis nogle interessante gæstespil fra San Francisco, fra  Israel og Nederlands Dans Theater.

Pressefoto. Per Morten Abrahamsen. Et Folkesagn.

Orden i økonomien

Det Kongelige Teater har fornylig aflagt årsrapport med flotte publikumstal og en harmonisk økonomi. Det kan ministeriet lide. Men det synes som om der piskes et aktivitetsniveau op som ikke er foreneligt med at nationalscenen også skal være det sted, hvor teaterkunsten kan få lov at fordybe sig og udvikle nye, hidtil ukendte dimensioner.  Pas på, at Det Kongelige Teater ikke ender med at blive et sted, som turistorganisationer elsker.  Og det er bare for nemt.

Men mine forslag til næste sæsons billetindkøb:

Opera: Koncertversionen af ”Tristan og Isolde”, Abrahamsens ”Snedronningen” og repremiererne: ”Barberen i Sevilla” og ”La Traviata”.

Skuespil: ”Adressaten ubekendt”, ”Cyrano de Bergerac”, ”Mutter Courage…” og repremiererne: ”Richard III” og ”Stå fast” og ”Den kroniske uskyld”.

Balletten: ”Mahlers 3. symfoni”, ”Blixen” og repremiererne ”Spar Dame” og ”Et Folkesagn”.

Spar Dame. Ballet. Det Kongelige Teater. Andreas Kaas. Foto: Henrik Stenberg.

 

NB Her på www.kulturkupeen findes anmeldelser af næsten alle repremiererne – brug blot indekset.

www.kglteater.dk