∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Noget om antihelte – fra Limfjordsteatret.
Dejligt anderledes og kanon velspillet mandeopgør i ”Noget om Antihelte”.
De kan noget med musik derovre i Nykøbing Mors på det lokale egnsteater Limfjordsteatret. Det plejer at være teatrets faste stab med bl.a. Lasse Popp i spidsen, som skaber den interessante, ofte mytiske sound, som præger forestillingerne. Men denne gang er det gæster udefra, som lever op til teatrets renommé som velspillende musikteater.
Det er langt og dyrt at tage derover for en københavner, men heldigvis turnerer teatret også. Derfor var der forsinket premiere i København på Teater V på den nye forestilling ”Noget om antihelte” med tre gode, fuldvoksne mandlige skuespillere og musikere hentet udefra. Hvad siger ligestillingsaktivisterne for øvrigt til det?
Limfjordsteatret. “NOGET OM ANTIHELTE”
Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
2021
”Noget om antihelte” – er på trods af titel og en lidt for batmanagtig programforside noget så aktuelt som den hvide danske mand i klemme i en tid, hvor både kvindeemancipation, ligestilling og senest #metoo har gjort det svært at gebærde sig. For hvad gør man, når man som mand gerne vil have børn og opdrage dem, men selvfølgelig ikke kan amme? Helt galt går det som regel, når det offentlige kommer ind i billedet og skal vælge og vrage mellem to ægtefæller, der skal skilles og dele børnene. Så tæller kvindens ord pr. automatik stadig vægtigere.
Det hele bliver fint og næsten melodramatisk fremstillet i de forskellige spillescener, som afløses af rockmusik eller den mere bløde folkesangsstemning, som banker følelserne tilbage til 1980erne. Og indimellem er der udråb som: ”Jeg kan ikke finde ud af at være den bløde mand”.
Limfjordsteatret. “NOGET OM ANTIHELTE”
Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
2021
Der er masser af gods i forestillingen, som er skrevet af de tre aktører: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa i samarbejde med instruktøren Moqi SimonTrolin, som får det hele til at gå op i højere enhed, når de sort-undertrøjeklædte gutter springer og danser frem og tilbage i de forskellige situationer. Det hele er godt hjulpet på vej af scenografen Kim Fast Jensen. For det er et æstetisk smukt panelrum med diverse låger, som scenografen har skabt og smidt nogle få røde stole ind i som ildevarslende tegn. Flot og velfungerende. Det er vigtigt, for budskabet er jo ikke til at bære. Det er synd for menneskene, som Strindberg siger i ”Et drømmespil”. Vi bliver tilsyneladende aldrig ens: mænd og kvinder, og vi lever og tænker på forskellig vis. Kvinder snakker og snakker, mænd råber! Det gør de ikke mindst, når der er fodboldkamp. For (de fleste) kvinder er det komplet uforståeligt, hvad der sker med mænd, når de ser en lille bold ramme det rigtige mål. Så skal der skriges, råbes, og man kaster sig i ekstase over hinanden.
Også det er med i den hurtigtløbende forestilling, hvor de tre skuespillere supplerer hinanden på bedste vis, og hver især leverer nogle forrygende præstationer.
Limfjordsteatret. “NOGET OM ANTIHELTE”
Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
2021
Eneste anke er, at teksten har en tendens til at blive lidt almindelig og sentimental. Men teksten er dejlig fri for sex og vulgariteter (hvad de feministiske pendanter netop er proppet med.) Jeg vil ikke røbe forestillingens røde tråd, som faktisk vikles baglæns, men jeg ville nok have ønsket, at de herrer i skriveprocessen havde kigget lidt nærmere på August Strindberg, som allerede for 130 år siden var ude i samme ærinde og ikke kunne forstå, hvorfor det var så svært at leve sammen, og hvorfor at kvinden i sidste ende skulle sejre. Det beskrives bl.a. i ”Faderen” og i ”En dåres forsvarstale” som igen er baggrunden for ”Tribadernes Nat” Af P.O. Enquist.
”Kvinderne snakker bare. Jeg (( Strindberg)) dykker ned i mit arbejde og kommer op et halv år efter med to skuespil, en roman og 15 artikler i hånden og de snakkende kællinger er der stadig” ( fra Tribadernes Nat, (1975)).
”Noget om antihelte” sigter kunstnerisk højt og vinder som et vigtigt og meget nødvendigt underholdende supplement til de ret stereotype, feministiske forestillinger, der på det seneste har været vist på danske scener. Ingen nævnt, ingen glemt.
Godt gået!
Tekst: Holdet bag “Noget om antihelte”
Medvirkende: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa
Musik: Sune Skuldbøl Vraa og Jens Andersen
Instruktion: Moqi Simon Trolin
Scenografi: Kim Fast Jensen
Foto. Lars Horn, baghuset
www.limfjordsteatret.dk