Kulturkupeen

Nul på Sort/hvid og på Momentum.

.

3 stjerner

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Nul på Sort/hvid og på Momentum

”Nul” er en co-produktion og det er godt i disse sparetider. “Nul” er skabt af TOETT i samarbejde med Teater Momentum og Teater Sort/Hvid og visuelt overraskende smuk.

Nul Sort/ Hvid, Toett og Teater Momentum. – taget før forestillingen begynder – scenografien ved Ida Grarup. Foto: US.

Med den dynamiske skuespiller Morten Hee Andersen i centrum udfolder sig en publikumshenvendt performance, der varer 80 minutter. Visualiteten er underskøn, skabt af scenografen Ida Grarup sammen med lysdesignere. Også lydenuniverset er spændende og stemningsunderbyggende, mens teksten vist er et forsøg på at rumme alle verdens spørgsmål og gåder, men det bliver i stedet til en gang pseudofilosofi. Her hjælper det måske, at Morten Hee i fortællerrollen spiller som en opvakt 1. g’er, der tror at have forstået det hele og gerne vil belære os andre om de store gåder. Det sker bl.a. ved den moderne udtale af dansk, hvor der er lige meget vægt på alle ord og stavelser. Hvis det er til et børne/ungdomspublikum, er det vel helt fint, men da tre universitetsforskere krediteres for viden og medskriven, er ambitionerne nok større. Teamet bag teksten, dog kun som baggrund, er Mikkel Bolt, der er professor på K.U. og kommunist (!) samt to forskerkvinder, hvis politiske ståsted ikke angives.

Nul. Toett, Sort/Hvid og Momentum. 2020. Foto: Henrik Grimbäck.

Det er fint med samarbejder teatre imellem og teatre med videnskaben. Det er bare ærgerligt, hvis kunstnerne er bange for at sige, at de ikke forstår konklusionerne og så skaber noget spektakulært, men lidet forståeligt.

Nul. Toett, Sort/Hvid og Momentum. 2020. Foto: Henrik Grimbäck.

Den historie, blandt mange, som er nemmest at fastholde i ”Nul”, er beretningen om amerikanske Bob Nelson (1936-2018), der troede på, at man kunne nedfryse døde legemer i håb om engang i fremtiden at tø dem op og helbrede dem med nye opfindelser inden for lægevidenskaben. Det er da en god historie, som vel kunne stå alene, men ovenpå lægges som garniture det ikke så velredigerede ekstra indhold fra universitetsforskerne bl.a. om Thomas Moore og hans begreb Utopia.

Forestillingen er dog (og heldigvis) så tæt på at nå derhen, hvor scenografens smukke øde ø, i midten af et hvidt lyshav og indrammet af lysende og bevægelige neonkasser, er så visuel attraktiv, at man langt hen ad vejen tilgiver tekstens studentikose udtryk.  Også lydsiden er spændende og afvekslende og bygger varierede stemninger op i en interessant balance med lysdesignet.

Selv om der er energi og nærvær hos Morten Hee synes det dog som en fattig løsning, at han skal gribe tilfældige publikummer fra første række og lokke dem på scenen. Det kan sikkert være sjovt for et dramahold, men nervepirrende for andre.

Derfor er denne teater/performance/installation et værk, der på den dårlige måde stritter til flere sider. Det er som om forestillingen ikke ved, hvad budskabet i grunden skal være, selv om det informative plakatprogram siger: ”Vi vil politik som fantasi. Vi vil fremtiden. Vi starter fra NUL”. Men hvad vil det sige?

Det havde måske været mere ærligt at kalde forestillingen for Ø, den tomme mængde.

Nul. Toett, Sort/Hvid og Momentum. 2020. Foto: Henrik Grimbäck.

 

Koncept THE OTHER EYE OF THE TIGER (TOETT), TOETT består af: Medvirkende MORTEN HEE ANDERSEN Instruktør HENRIK GRIMBÄCK Scenograf IDA GRARUP Lysdesigner SÚNI JOENSEN Lyddesigner VIKTOR DAHL Lyddesign-konsulent ASGER KUDAHL Forestillingsleder MIA-LUISE HEIDE Desuden: Dramaturg MIRIAM FRANDSEN Foto NATASCHA THIARA RYDVALDM Fotos fra forestillingen HENRIK GRIMBÄCK Støttet af STATENS KUNSTFOND og WILHELM HANSEN FONDEN

Fotos: HENRIK GRIMBÄCK 

www.sort-hvid.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *