∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Danske Stel, fra blå blomster til grove glasurer. Ny bog af Lars Hedebo Olsen.
Forsiden er underskøn, som hentet fra en dyr reklame for netop spisestel. Lars Hedebo Olsens bog lever på den gode layout, de fine fotos af Brian Buchard og i det hele taget indpakningen som er helt i overensstemmelse med emnet. For det er nemlig blevet ”moderne” igen at interesse sig for spisestel og meget gerne af dansk oprindelse.
I alt 20 spisestel behandles eller snarere omtales, for analyse og detaljeret beskrivelse er ikke bogens spidskompetence. Bogen ligger i forlængelse af udstillingen “Danske Stel”, som netop er åbnet på keramikmuseet Clay i Middelfart (se min anmeldelse: https://www.kulturkupeen.dk/udstillingen-danske-stel-paa-clay-museet-i-middelfart/
Porcelænets danske historie burde egentlig være til at overskue. Det hele begynder med oprettelsen af Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1775 under kongelige protektion. Men i de følgende 246 år har der været navneændringer, fusioner og ejerskifte, som ikke mindst i de seneste årtier har været ganske hyppige. Den gamle porcelænsfabrik blev på et tidspunkt sammenlagt med både fabrikken Aluminia og konkurrenten Bing og Grøndahl. Men med opkøb af Georg Jensen og Holmegaard Glas bliver overblikket helt sløret. Hvad er op og ned på hele producentlaget – og hvor foregår produktionen i dag: I Danmark? I Thailand? Hvor?
Det svarer bogen desværre ikke på, men en lille oversigt eller to bagest i bogen havde gjort underværker. Nu skal man ved læsningen google i et væk og skrive noter for at fastholde udviklingen, og der er sikkert fejl i ovenstående. Men det er meget uheldigt for en bog, der foregiver at ville indsætte et emne i en større sammenhæng. Heldigvis er beskrivelsen af de 20 udvalgte spisestel kronologisk. Tak.
Illustration fra bogen med musselmalet porcelæn med rødder tilbage til 1775. Pressefoto fra bogen.
Lars Hedebo Olsen fortæller med varme om vejen fra det blå musselmalede kongelige porcelain med mange udenlandske, herunder kinesiske inspirationskilder, til det helt moderne ”Elements” af designeren Louise Campbell, som følger efter ”Mega blå Riflet” fra 2000, ligeledes hos Royal Copenhagen og designet af Karen Kjældgård-Larsen.
At allernyeste stel i denne top 20 liste i bogen er fra 2019 (også fra Royal Copenhagen) er til gengæld ikke til at se af billedmaterialet og slet ikke ved selvsyn på udstillingen i Middelfart.
Hav. Nyeste stel fra Royal Copenhagen, fotograferet på udstillingen på Clay: Danske Stel. Foto: US.
Stellet synes retro med triste mindelser om det legendariske ”Mågestel” fra 1892. Det nye ”havstel”, med navnet “Hav” er skabt af tre mænd: Jens Martin Skibsted, Bjarke Ingels og Lars Holme Larsen. For mig er både udformningen og mændene bag et mysterium. Stellet synes mørkt og trist med et snert af 1980-erne og får i hvert fald det gamle, udskældte mågestel til at lyse. “Hav” i blå nuancer med såkaldt fiskeskel har været 10 år under vejs, men får ikke et kritisk eller analytisk ord af forfatteren. Lidt ironisk satiriserer han dog over lanceringen af stellet, hvor gæsterne badede og drak champagne i en lukket ”hipsterkreds”. Men det har desværre ikke meget med indkredsningen af ”danske spisestel” at gøre.
Fra bogen Danske Stel. Pressefoto.
Hvert spisestel er i sig selv værdigt til en grundig undersøgelse. Det legendariske Flora Danica påbegyndt i 1790 bliver lidt diffust beskrevet, men har en lang, interessant historie med tyske rødder og er i øvrigt fortsat i produktion. Danske planter var blevet afbildet i et påbegyndt bogværk og siden blev tegningerne transformeret over til porcelænet. Om den russiske kejserinde Katarina den Store skulle have stellet som gave, må stå hen i det uvisse. Der findes stadig over 1500 elementer bevaret fra den originale produktion. Udvalgte stykker kan ses på Rosenborg Slot, andre findes på Amalienborg Slot. Har man penge kan der stadig bestilles nyproduceret flora Danica porcelæn.
Fra udstillingen Danske Stel på Clay. 2021. Pressefoto.
Heller ikke det meget karakterfulde ”Ursula” stel skabt af Ursula Munch-Petersen i 1991 får en fyldestgørende beskrivelse, hverken mht. til baggrund eller produktion. En af pointerne ved stellet er bl.a. det mangefarvede, dvs. at kopper, fade og tallerkener kontrasterer hinanden samt at der er meget få farver at vælge imellem. Bogen understreger, at kanderne er specielle, men andre af steldelene er ligeså ”anderledes”, bl.a. et kagefad. Det faktum at produktionen på et tidspunkt blev placeret i udlandet behandles heller ikke. Og hvordan ser fremtiden ud for det endnu ”moderne” stel?
Bogen Danske Stel. Traquebar. 1914. Pressefoto.
Lars Hedebo Olsen er designskribent på dagbladet Politiken. Men med bogen har han tilsyneladende skruet ned (et ord han godt kan lide og anvender mange gange) for ambitionsniveauet. Heller ikke redaktør eller projektleder, som begge står opført i kolofonen har tilsyneladende tænkt i de mere formidlingsmæssige baner. Nogle af kapitlerne virker direkte rodede og uoverskuelige. Bogen har svært ved at hæve sig over magasinniveauet. Og det er synd for stoffet.
Det er i øvrigt mærkeligt, for bogen har modtaget støtte fra flere private fonde samt Statens Kunstfond. Det plejer at borge for faglighed og teoretisk fremgangsmåde.
De manglende tidslinjer og infokasser sammen med det fraværende indeks og udeladelsen af referencer til en parallel samfundsudvikling gør bogen næsten uanvendelig. Men billedmateriale er godt for os, der hverken har samlet på porcelæn eller agter at gøre det, men alligevel har en interesse i at forstå udviklingen og designernes arbejde med begrebet spisestel.
Ps. På det seneste har flere bøger fra forlaget Strandberg Publishing manglet navneindeks. Det er en meget dum besparelse.
Danske stel – Fra blå blomster til grove glasurer.
Af Lars Hedebo Olsen
Sidetal: 236
Vejl. pris: kr. 349.95
se også anmeldelsen af udstillingen “Danske Stel”: https://www.kulturkupeen.dk/udstillingen-danske-stel-paa-clay-museet-i-middelfart/